Nyt

Nu står endnu en kvinde frem og fortæller om sensuelle tilnærmelser fra det muslimske folketingsmedlem, Naser Khader.

 Den arabiske politiker har angiveligt tilbudt moren til et voldsoffer, at hun skulle massere Naser Khader og se hans soveværelse.
Bettina Sandstrøm anklager den arabiske politiker for at sammenblande hans politiske virke med seksuelle tilnærmelser.
I sommeren 2014 bliver både Naser Khader og Bettina Sandstrøms teenagedøtre overfaldet af en pigebande i Købehavn.
Banden består af mindreårige danske piger, der er kærester med indvandrerdrenge. De kalder sig Loyal to Sisters – med reference til indvandrerbanden Loyal to Familia, der er grundlagt af en pakistansk knivmorder.
Naser Khader hævder, at pigernes indvandrerkærester ikke bryder sig om ham og derfor kan have orkestreret et voldeligt overfald på hans 14-årige datter.
“Det er forfærdeligt og hjerteskærende at se sin datter være blevet sparket gul og blå. Det har nærmest været som tortur for min datter. Hun græd og troede, at hun skulle dø,” fortæller Naser Khader.
Naser Khader bruger datterens overfald i de landsdækkende medier og sætter en dagsorden hos vælgerne. Khader får masser af sympati grundet overfaldet på datteren.
Bettina Sandstrøms datter bliver senere udsat for et lignende overfald fra medlemmer af den samme pigebande. Hun er glad for Naser Khaders politiske udmeldinger, og hun tager kontakt til Naser Khader.
Naser Khader inviterer straks Bettina Sandstrøm hjem i sin villa. Meningen er, at de skal debattere pigebandernes hærgen i København.
Pludselig spørger Naser Khader om, Bettina Sandstrøm kan mødes med ham i et fitnesscenter. Her bliver voldsofferets mor placeret i en stol i en halv time, mens den svedende Khader er på løbebåndet.
Turen går derefter hjem til Naser Khaders pompøse villa. Her spørger Khader om, Bettina Sandstrøm vil give ham massage.
Meldingen er, ifølge Bettina Sandstrøm, at Naser Khader ikke kan koncentrere sig om pigebandesagen, når han har så mange spændinger i ryggen.
Bettina Sandstrøm afviser massagetilbuddet: “Det sagde jeg NEJ til,” lyder det fra den chokerede kvinde.
Men Khader giver ikke op. Den syrisk-palæstinensiske migrant ligger på maven på gulvet. Politikeren spørger Bettina Sandstrøm om, hun vil ‘træde ham på ryggen’ med sine fødder.
Khaders gæst giver efter og træder op på hans ryg. Bettina Sandstrøm beskriver i dag den akavede situation som ‘grænseoverskridende’.
Derefter spørger Naser Khader om, den blonde gæst vil se hans soveværelse. Bettina Sandstrøm afviser. Hun vil ikke opleve Khaders dobbeltseng på nærmeste hold.
Nu ændrer besøget pludselig karakter. Naser Khader bliver fraværende og begynder at tale i telefon. Sagen om pigebanden er tydeligt nedprioriteret.
“Vi må tage den en anden dag,” siger Naser Khader til voldsofferets mor, der troede, at hun kunne hente hjælp hos den konservative politiker.
Bettina Sandstrøm oplever, at Naser Khader efterfølgende lader bandeproblemerne forsvinde ud i glemslens mørke.
Bettina Sandstrøm ender med at håndtere pigebanden alene – uden Naser Khaders hjælp.
Sexsagen i Naser Khaders villa er ikke det eneste eksempel på den arabiske politikers sensuelle tilnærmelser.
Tidligere har en ung kvinde berettet om tilbud, der indebar grænseoverskridende massage i Naser Khaders sommerhus i Nordsjælland.
Naser Khader ville angiveligt hjælpe den unge kvinde med at stifte en forening for voldsramte kvinder. Det hele ender med et frækt tilbud om nærgående oliemassage.
Meget tyder på, at Naser Khader bruger politiske sager til at opnå kontakt med kvinder. Møder der i nogle tilfælde udvikler sig til frække forslag om massage og rundture i soveværelset.
Naser Khader er lige nu sygemeldt fra folketinget med stress.
Sygemeldingen kommer efter afsløringer i medierne, der påviser, at Naser Khader blandt andet har truet og været involveret i retoriske opgør med andre indvandrere.
Medierne venter nu på, at flere massageofre melder sig med beretninger om massagetilbud samt besøg i sommerhus og dobbeltseng.