De nordiske lande kommer til at betale en meget høj pris for at ignorere den dødelige fare fra de hjemvendte iS-krigere og deres familier. Venstrefløjen er gået ind i aktiv selvskading, men et endnu større mysterium er hvorfor borgerlige politikere er smittet eller forført af den samme medynk med ondskaben.
Det der foregår er en forestilling: Europæiske muslimer tog til Syrien for at slutte sig til kalifatet. IS propaganderede sin råskab, men i stedet for at huske er det som at de dannede mennesker i Vesten har det travelt med at plante det samme radikale virus her.
Det heder at brændt barn skyr ilden, men her er det voksne børn der tiltrækkes til ilden.
Enhver der ser Jenan Moussas film på Al Aan TV om IS-enken Omaima Abdi burde kende en isnende klo om hjertet. Det uhyggelige er at dette monster opvokst i Tyskland, har levd på den tyske stat, er blevet jihadist i Tyskland og tager til Serier når kalifatet springer ud.
Det er en parabel på det marxistiske paradis i islamistisk tapning: Man lever en autonom zone med egne love, ligesom Fristaden Christiania eller Antifa-zonene i Seattle og Portland.
Venstrefløjen føler en emotiv sympati for IS-krigerne. De synes at længes efter at nogle gør ende på Vesten.
At politikere som Per Stig Møller kan føle sympati for IS-børnenes sag er ikke til at tro. Islam har gjort noget med elitens hoveder. De har slugt islam.
Når man ser bnillederne på Omaima Abdis telefon ser man at børnene er en del af IS-staten. De blev socialiseret ind i grusomhederne.
IS tror på en genfødsel på kalifatet og det skal være i Vest-Europa. De har høstet stor kundskab i Syrien. Den har de nu taget hjem til Europa. Når politikerne taler om at de skal “hjem” så har det en uhyggelig klang. Det er som journalisterne er blevet forhekset. De ved hvad IS vil.
Abdi og de andre europæiske krigere kender vores land. De er vokset op her. Når de nu kommer tilbage og glir ind i det sociale liv er de som sleeper cells. De gør ikke samme fejl som tidligere og afslører sig for omgivelserne. Politikere og journalister der taler som om de skal resocialiseres, taler mod bedre vidende. De bliver ikke omvendt til demokratiet. De er dets fjender.
De planlægger for næste omgang og den bliver på hjemmebane. Det har vores politikere og journalister sørget for.
https://www.youtube.com/watch?v=IBaA_B3ZvJs&t=1225s