Kort om Murrays  lille pamflet (2020) med citater  –  samtalen med Tucker Carlsson  –  

Islamophilia,  glæden ved, kærligheden til islam,  er navnet på en lille bog eller pamflet af Douglas Murray,  hvor i han med sit sædvanligt skarpe vid afslører  hvordan  mange ledende folk i Europa  fra de talende klasser  dvs  forfattere, politikere  og  kirkelige dignitarer udtaler sig  med forbløffende  klarhed  ikke så meget om frygten for islam men derimod  om kærligheden til denne mellemøstlige religion .

   –  Vi har tidligere  og ofte læst om, at medier, politikere  og debattører viger tilbage for enten at publicere eller udtale sig offentligt af velbegrundet frygt for at støde følsomme (krænkelses-parate) magter,  enten der nu er tale om  en religion,  repræsentanter for  – en befolkningsgruppe eller identitære bevægelser. Udsigten til at blive skudt, halshugget,  dømt fredløs eller skubbet ud for an et tog  holder de fleste fra at lufte kontroversielle synspunkter.  

1. I denne bog peger Murray så på, at folk som Tony Blair, David Cameron og Boris Johnson lader til at vende sig fra deres egen kultur og direkte omfavne  Fredens Religion. Kort efter af Lee Rigby  blev halshugget på åben gade i det sydlige London (2013)  var Johnson ude at sige,  ”it was certainly not a question of blaming the religion of Islam”,  efterfulgt  af David Cameron,  der  på trinene uden for Downing Street sagde: ”This was not just an attack on Britain – and on our British way  of life. It  was also  a betrayal  of Islam…there is nothing in Islam that justifies this truly dreadful act “ caterer  Murray  I sin bog Islamophilia. 

–  Når vi  taler om Cameron  valgte han  I øvrigt at bo hos en såkaldt typisk  britisk familie i et par dage,  og for at vise  hvor  sej/cool  han var havde han valgt en muslimsk familie,  for som han  sagde:  ” Det var ikke første  gang  jeg tænkte,  at det virkelig var mainstream-Britain der  behøver at integrere sig mere i forhold til the Britain-Asian way of life,  not the other way around. Hvis vi  ønsker at minde os selv om britiske værdier – gæstfrihed,  tolerance og generøsitet – er der masser af britiske muslimer som er klar til at vise os,  hvad disse ting virkelig  betyder” …  –  Læg så hertil at Blair på et tidspunkt åbnede for import  af  fremmed  ”arbejdskraft”  der stort set blev lig med en befolkningsudskiftning og flere Labour-stemmer. 

Hvem er  kritikerne?  En del af dem kan rubriceres som  ateister,  og en af de kendteste og mest produktive er  Richard Dawkins, en  uforfærdet discipel af  Darwin, med sine  mange bøger har han i detaljer skrevet om  hvordan evolutionen virker  og hvilket bedrag  troen på  gud er. The God-delusion,  Illusionen om Gud  hed en af hans bøger fra 2006,  hvori  han ikke blot stiller spørgsmålstegn ved Guds eksistens men også beskriver de alt-ødelæggende konsekvenser ved religionen op igennem historien. Her er altså en lærd og modig mand,  der uforfærdet men dog i overensstemmelse med samfundsånden knytter næven  og siger, der er kun en gud,  hans navn er Darwin,  og jeg er hans profet. Denne polemisk-selvbevidste mand  stillede for nyligt op til et interview på al-Jazeera. Her argumenterer han for at det Gamle Testamentes gud er et frygteligt uhyre og meget mere.  En af hans afgørende pointer er at Gud fra Det Gamle Testamente eller Toraen er den mest rædselsfulde karakter i fiktionens verden.  Troede han virkelig på det, blev han spurgt i programmet? Det gjorde han.

Han blev herefter spurgt om det var den samme gud i Biblen/Det nye testamente,  om han virkelig troede på dette, det gjorde han. Han blev herefter spurgt om han mente det samme om Koranens  Gud?  Dawkins dukkede sig  skyldbevidst og svarede så: ”Well, uhnmm  Koranens Gud ved jeg ikke så meget om”!  (4. minutter inde i  denne video)

 Er det ikke mageløst,  her sidder en af Englands lærdeste og højprofilerede  intellektuelle med  mere end tyve bøger bag sig, der uden den mindste tøven lyser  Biblens Gud i band og udstiller den bog der er grundstenen til den europæiske civilisation som et sandt misfoster mens den noget senere Koran udstråler  noget helt andet som han ikke tør røre ved ja som han måske oveni købet beundrer???   Hvad er det i grunden Dawkins her demonstrerer?  Var han virkelig  uden nysgerrighed når det kom til islam?  Selvfølgelig ikke, Dawkins demonstrerede simpelt hen  et af evolutionens helt afgørende måder at virke på: nemlig gennem overlevelsesinstinktet! 

På vejen op gennem den engelske elite kommer vi nu  til en af de højest placerede nemlig Prins Charles, som jo står  på trinbrættet til at overtage tronen  når Dronning Elisabeth  går bort. Han er  overhovedet for Church og England, en rolle der går tilbage til Henrik den  VIII. For  godt og vel tyve år siden blev Prins Charles  berømt for at sige, at han ikke ønskede at være troens forsvarer (Defender of the Faith), derimod forsvareren af tro (Defender of Faith). Det, som er hans egentlige ærinde, er at fremme og forsvare islam!  https://www.youtube.com/watch?v=0CRBz1NkFlk     

  – På et tidspunkt i 2012 holdt han en større tale for Islamic Studies, hvori  han fortalte sit publikum, at hvis de ønskede at redde planeten, måtte de følge islams vej.

–  Og han står ikke alene med dette synspunkt. Rowan Williams var ærkebisp af Canterbury (2002-2012),  på et tidspunkt lykkedes det ham at argumentere for indførelsen af Sharia!  (Murray  s. 56 -2020) –  

2.  Hvad har alle disse højprofilerede mænd nu til fælles? De har alle sammen til en vis grad opgivet ethvert håb  eller ønske om at kritisere islam og i stedet besluttet at forsikre verden om deres kærlighed til denne religion, af de grunde de nu kunne have  om det er for at beskytte andre, eller de blot er for dumme eller noget tredje.  Så meget kan vi sige, at de har opgivet den  kultur,  der  har givet dem  ytringsfriheden, muligheden for at tænke selv og besluttet at give plads til islam. De har åbenlyst fundet ud af,  at den letteste måde at spolere, forkludre  et ellers fredeligt liv i denne tid er ved at blive taget i at være vrangvillig over for  Fredens Religion. –  Og lad os være klare på dette punkt:  Det er ikke fordi vi skal håne eller fornærme nogen befolkningsgruppe for enhver pris. Men hvis nogen truer med at dræbe folk der laver en tegneserie fordi det fornærmer dem, så vil det eneste ordentlige svar  være  ikke at føje sig og ændre på hvad du tegner i fremtiden eller undgå bestemte områder. Det vil derimod være at blive ved med at tegne den karikatur eller tegneserie,  indtil alle  trusler stopper.  Og når/hvis du stopper med at tegne bestemte ting,  skyldes det kun, at det ikke længere er nødvendigt.  –

3.  Hvad kan man sige til alt dette?  Er det blot nogle spidsfindige og uvedkommende citater der ikke rører ved det større billede vi har af verden?  Nej,  jeg tror at der bag alle disse pinlige bekendelser til Fredens religion ligger en god portion had og distancer til egen kultur,  en  følelse af ikke at være en del af den vesterlandske civilisation,  og som de herrer her derfor distancerer sig fra,  og hvis de opfatter  vores kristne kultur  som en fjende,  siger de:  Min fjendes fjende må  derfor være min ven!  Er det ikke sådan det hænger sammen? – 

 En af  Douglas Murrays gode venner, en immigrant,  skal en gang have sagt til ham:   ” Når du først er flyttet til et andet land,  tænker du  sikkert, at alt går dårligt fordi  du er nytilflyttet  og blot er en fremmed.  Og efter et stykke tid forstår du hvad det betyder at være integrereret. Det betyder ikke at have særlige rettigheder eller priviligerier… Det øjeblik hvor du endelig forstår, at du er integreret (assimileret?) er når du indser,  at du  blot skal acceptere  det samme  skidt og møj,  som alle andre skal acceptere” og ikke et sekund før!