Dabiq og Yazidi-slaven Ashwaq Haji med billeder af nogle af landsbyens ofre

I et nummer af Islamisk Stat-magasinet ‘Dabiq’ tilbage i 2014, kan man i artiklen ‘The Revival of Slavery Before the Hour’ læse om hvordan kalifatets soldater solgte ‘the enslaved Yazidi families’ med henvisning til ‘the Shariah’. Islamisk Stats talsmand Mohammed al-Adnani truer i samme ombæring: “We will conquer your Rome, break your crosses, and enslave your women.”

Mediekritisk kommentar af Mikkel Andersson. Læs det hele på Kontrast.dk – Dansk presse i kalifatets hoppeborg.

“Forleden bragte Politiken et lettere surrealistisk og tragikomisk interview, hvor en kvinde blandt andet udførligt kan berette, hvilke dejligheder der lokkede hende til Islamisk Stat.

‘Jeg havde set alle mulige videoer fra Syrien med folk, der var glade, de var klædt ligesom mig, der var børn, skoler, gode madvarer, børn, der legede i vand – der var ovenikøbet en hoppeborg,’ fortæller ‘Lisa’.

‘Lisa’ tog til kalifatet, bogstavelig talt mens folkedrabet på yazidierne var i gang i august 2014. Men der spørges ikke ind til, hvordan det i august 2014 var muligt at se disse angiveligt dejlige billeder uden at være opmærksom på, at regimet og den organisation, der oprettede det, både i al almindelighed var ekstremt morderisk (velkendt i adskillige år forud) og mere specifikt i gang med et folkedrab.

… I samme artikel får læserne også lejlighed til at stifte bekendtskab med IS-kvindens kat, som man ved selvsyn kan konstatere, hun slet ikke gør fortræd:

‘Det er Ole, det er vores kat. Der er også en Lille-Ole. De er kommet ind gennem hegnet og bor hos os nu. Jeg havde også katte derhjemme, men de her er ekstra søde.’ …

Tendensen til at fortælle udførligt om kvindernes egne overvejelser og angivelige genvordigheder, mens karakteren af det regime, de valgte at støtte, behandles mere eller mindre parentetisk, er naturligvis særlig udtalt i Politiken. En avis, der også står bag en decideret kampagne om at få mødre og børn til Danmark…

Lad os lige, efter hoppeborge og den søde kat Ole, få sat Islamisk Stat i historisk kontekst.… For syv år siden, i august 2014, begik Islamisk Stat et folkedrab på yazidierne. Det er ikke en polemisk pointe, det er ifølge både EU, FN og samtlige forskere i emnet, jeg kender til, en ganske banal kendsgerning. Yazidierne blev forsøgt udslettet som gruppe, brutalt myrdet og de overlevende brutalt udnyttet som slaver. …

I Tyskland er man for indeværende i gang med at retsforfølge en kvinde, der – efter eget udsagn – lod en femårig yazidi-slavepige dø af varme og dehydrering, mens hun var lænket uden for kvindens hus. … Det var dette slavesamfund, som kvinderne fra Danmark har været en integreret del af. …

Særligt fascinerende er det, at den valgte vinkel stort set altid er lagt på, hvor slemt disse kvinder har det, mens forbrydelser i det regime, de tilvalgte, bliver reduceret til en slags perifer baggrundsstøj, en ubelejlig kendsgerning, der da nok lige skal have en obligatorisk sætning eller tre i forbifarten, inden man kommer tilbage til fortællingerne om, hvor hårdt det er at leve i lejre opretholdt af de kurdere, som Islamisk Stat utvivlsomt også havde placeret i massegrave, hvis krigens udfald havde været anderledes. Eller hvor trist det er, at man ikke kan komme til Danmark og få lægehjælp betalt af de borgere, som Islamisk Stat opfordrede til at terrormyrde.”

Mere. Leny Malacinsky i Weekendavisen, 8. april 2021: Stakkels IS-kvinder.

“Peter Madsen parterede én kvinde, og alle betragter ham som psykopat, herunder lægen, der mentalundersøgte ham. Anderledes forholder det sig med de overlevende rester af Islamisk Stat, der er ved at blive rebrandet som Syriens-krigens sande ofre.

I en indtrængende kampagne for at få dem hjem til Danmark fremstilles IS-kvinderne – massemordets husmødre og fødeklinik – nærmest som teenagere, der uheldigvis er strandet på en interrail, og nu skal hentes hjem af mor og far. Børnene er selvsagt uden skyld i situationen, men det er alligevel interessant at se argumenterne bevæge sig til kvindernes fordel. I Danmark elsker vi simpelthen at tilgive omvendte syndere. Også selvom de ikke har angret endnu.” (Leny Malacinski)