Kommentar

George Floyd blev symbolet på 68’ernes moralske fallit: En kriminel sort narkoman blev deres martyr. At han blev hyldet over hele verden fortæller om et moralsk forfald og at antivestlighed trives godt i Vesten.

Retssagen mod politimanden Derek Chauvin (45) er et skuespil, hvor han er tildelt én rolle.  Publikum er tildelt en anden rolle. De skal opføre sig som en pøbel, uden at være klar over det. Når pøbelen “ruler” er resultatet at hvide falder på knæ og beder om undskyldning for at de er født hvide. Offentligt og privat ansatte i USA er allerede på et kursus, hvor de aflærer sig deres hvide privilegier.

Dette er racisme og apartheid med omvendt fortegn.

Det er når man ser George Floyd-sagen i et større perspektiv, at man forstår, hvad de, der slap pøbelen løs forsøgte at opnå. BLM og Antifa fik uhindret lov til at starte en kulturrevolution og vandalisering uden sidestykke i amerikansk historie.  Det var i virkeligheden et forsøg på kup: For alt det denne bevægelse står for er antiamerikansk.

Så hvordan kunne et af USA’s to store partier bestemme sig til at gå “rogue”, løbe løbsk, som det hedder. Køre af sporet. Bestemme sig for at tage loven i egne hænder.

En faktor er at Demokraterne historisk er slaveejernes parti. Det var Demokraterne som forsøgte at holde fast på de hvides privilegier med Jim Crow-lover: -Kun for hvide.

Demokraterne i Sydstaterne var anti-borgerretsbevægelse til langt op i 60-erne.

Men så vendte det. Eller gjorde det det? Lyndon Johnson fik vedtaget Civil Rights Act i 1964 og The Great Society. Velfærdsstat på amerikansk. Sorte fik muligheden for at leve på bistand. Tidligere var antallet af alenemødre på 20 procent. Nu skød det i vejret og har i lang tid ligget på 70 procent. En kultur med så høj procent aleneforældre skaber dysfunktionelle børn. Deraf den høje kriminalitet blandt sorte.

Joe Biden er det klassiske eksempel på en Demokrat som siger en ting og gør noget andet. Han var forfatter til loven ”three-strikes and your out”, som blev vedtaget under Clinton. Ingen anden lov har sendt så mange sorte i fængsel. På livstid. Tre straffe gav automatisk livstid. USA har den største befolkning af fanger i verden.  Loven ramte sorte uforholdsmæssigt hårdt.

Hvem var det som reformerede denne lov? Var det Obama, den første sorte præsident? Var det Biden? Nej, det var Donald Trump.

Demokraterne har under sit styre skabt en sort overklasse som bilder sorte ind at pengeregnen fra staten gør dem godt. Dette er en parallel til klientsamfundet som Socialdemokratiet har skabt blandt indvandrere til Vesteuropa. Man lader folk uden muligheder blive klienter. Det er lige så kynisk og ligegyldig, som da overklassen lod lavere klasser sejle sin egen sø. På overfladen er det generøst, i realiteten er det hjerteløst.

Ingen bruger ordet “raust”, menneskelig, så ofte som socialister. De er rundhåndede med andres penge. Men rundhåndethed er ikke medmenneskelighed. Det er snarere det modsatte. Det gælder også for bistandspolitikken, hvor alt måles i penge.

George Floyd var kriminel, narkoman og voldelig. Hvis man skulle vælge sig et offer som kunne gå ind i rollen som martyr, er han den mindst egnede. Men måske netop derfor blev han valgt. Ved at ophøje en kriminel kunne man vende op-og ned på retsstaten. Dette nihilistiske træk går som en rød tråd gennem vestrefløjens historie. Det var ikke tilfældigt at slagordet blev “defund the police”.

Demokratiske politikere i amerikanske storbyer sluttede op om politikken. I New York beskar borgmester Bill de Blasio politibudgettet med en milliard dollar. Så er resultatet givet på forhånd: Kriminaliteten skyder i vejret.

Statsadvokat Cyrus Vance jr. får afskaffet kautionsordningen så sigtede slippes ret ud på gaden. Det sker over hele USA. Dem, det går hårdest ud over er selvsagt lavere klasser. De rige véd at beskytte sig. Det går så langt som at borgmestre som Lightfoot i Chicago skærer ned på politiet og øger sin egen personlige ”security detail”. Alle de store vigtige personer omgiver sig med vagter som bærer de våben, politikerne vil forbyde.

De er hjerteløse, kyniske og ”in your face”: Du må ikke tro almindelige mennesker ikke forstår, at de er lort i disse politikeres øjne. De skal slikke skoene på deres nye herrer: Biden, Kamala og deres mægtige venner -Jeff Bezos. Tim Cook, Jack Dorsey, Mark Zuckerberg.

I virkeligheden er dette optakten til en revolutionær situation.

Nu vil United Airlines vælge piloter ud fra hudfarve og køn. Men er det ikke kompetence og kompetence alene som bestemmer hvem, der må styre et fly? spørger Tucker og tilføjer: Cheferne som er omvendt til ”woke”, benytter ikke selv rutefly. De flyver med det største selskab for privatfly, Nets, og der er der kun et kriterium som gælder: Kompetence.

Kulturkrigen er blevet klassekamp.

Jo mere man ser dramaet på afstand jo tydeligere bliver det at nogen orkestrerer det, som sker.

Tim Pool har i to udsendelser forklaret at Derek Chauvin næppe kommer til at blive dømt for drab. Muligvis for skade med døden til følge, men det er noget helt andet. Det ene vidne efter det andet som er indkaldt af anklagemyndigheden, ender med at styrke forsvarets sag.

Chauvin holdt ikke knæet på halsen, men på skulderen og nakken. Han var i sin fulde ret. Også til at opretholde trykket så længe med en fjendtlig menneskemængde rundt om sig. Han er lille sammenlignet med Floyd og omstændighederne gjorde at han kunne holde Floyd nede.

Floyd havde taget tre speedballs, en blanding af methamphetamin og fentanyl, hver af dem nok til at være dødelige. Manden som gav ham speedball´ene, Williams, skulle have vidnet, men har nu påberåbt sig the 5th, Amendment, retten til ikke at inkriminere sig selv. Han risikerer at blive tiltalt for drab, ikke Chauvin.

Medierne skriver ikke noget om dette. De skriver på en fabel med en bestemt udgang: Chauvin er skyldig. Aller helst skulle han have været hængt i fuld offentlighed. Han er blevet henrettet i medierne helt siden 25. maj 2020.

BLM-aktivister har lovet massiv uro, hvis Chauvin skulle få noget andet end livsvarig.

Medierne som kun spinner på et narrativ som er fastlagt på forhånd, ved selvsagt dette.

De ved at de skaber det tryk, som kan komme til at eksplodere hvis domstolen følger retsstatens principper: Hvis der kan rejses rimelig tvivl om skyldspørgsmålet, skal Chauvin frikendes.

Dermed er Demokraterne, medierne, Big Tech og Corporate America på kollisionskurs med retsstaten. Og manden i Det Hvide Hus er på deres side.

De lader som om det er en højere retfærdighed de repræsenterer. I virkeligheden er det pøbelvælde og vold.

 

 

Oversættelse Karsten Søberg