Anna Libak causerer lidt over det faktum, at FN tilbage i 2016 gjorde ‘Wonder Woman’ til æresambassadør for ‘Kvinders Empowerment’ og ligestilling mellem kønnene. Kommentar i Weekendavisen, der på bedste anti-feministiske vis giver mig mulighed for at blogge et billede af israelske Gal Gadot – En laber feminist.

“På den ene side kan man skam godt argumentere for, at hun er en slags feministisk ikon. … For Wonder Woman er en superhelt. Hun lader ikke Batman noget efter, og hun besidder alle de egenskaber, som feminismen priser hos kvinder: Hun er lynende intelligent, fuld af selvtillid, handlekraftig, beslutsom, risikovillig og jorder mænd på stribe. …

Men på den anden side er det et problem, at hun ikke findes. … Problemet med Wonder Woman er desuden, at man sådan set lige så godt kan argumentere for, at hun er mandens fantasi om, hvordan en kvinde burde være…

Så hvad skal man mene? Er det et fremskridt for ligestillingen, at kvinder giver den som superhelte på film, eller snarere et tilbageslag, hvis det giver almindelige dødelige kvinder mindreværdskomplekser?

… vender vi nu blikket mod de fleste mandlige superhelte, vil vi kunne konstatere, at de også skal leve op til skønhedsidealerne: Bond, Superman, Spiderman, og hvad de ellers hedder. De burde kunne give de fleste mænd mindreværdskomplekser, hvis de ellers har selverkendelse. Og man kan sagtens mene, at disse mandlige superhelte er prototypen på kvinders fantasi om mænd…

Nej, min pointe er snarere en anden: nemlig at superheltefilm – hvad enten helten er kvinde eller mand – nådesløst afslører, at der er mange måder, som verden kan være uretfærdig på. Køn er bare ét muligt parameter. Wonder Woman viser os, at kvinder ikke har samme kamp at kæmpe: Nogle ligner Wonder Woman og har stor erotisk kapital; andre ikke. Præcis som Batman viser os, at nogle mænd både er modige, ser godt ud og har en batmobil. Og hvad er egentlig rent intersektionelt værst: at være en frygtsom og smalskuldret klog mand eller en smuk og storbarmet meget dum kvinde? Selv ville jeg nok se de største muligheder i det sidste.“