Steen Raaschou er en habil fotograf med sans for det skønne. Fra Kongens have lørdag 3. april. Foto: Steen Raaschou

Noget er sket i kulisserne i toppen af det danske retsvæsen. Nogen har bestemt at enkeltpersoner i opposition til islamiseringen af Danmark, skal straffes for at dokumentere jihadisternes vold.

PET har i lang tid været bekymret for følgevirkningerne af karikaturstriden.  Som PET/CTA definerer truslen bliver frie journalister et problem i den grad de dokumenterer jihadismens vold.

CTA vurderer, at Danmark blandt militante islamister siden karikatursagen i 2005 har haft et ry for at krænke islam. Når Danmark eller danskere nævnes eller fremhæves i militant islamistisk propaganda, kan Danmarks omdømme som ”krænkelsesnation” atter få momentum.

Hvis man fortsætter ad samme tankespor er dokumentation af jihadistisk vold det samme som at udløse aggression. Man provokerer islamister.

Den første gang denne tankegang blev appliceret på fri journalistik var da Jeppe Juhl og Steen Raaschou blev pågrebet for at have publiceret et link af henrettelserne af pigerne i Marokko. Bemærk: et hyperlink til videoen, ikke selve videoen. Det er et meget stift stykke.

Steen Raaschou har ventet helt til nu på at få sin sag for retten. Det sker 10. maj. To af hans computere er ødelagt. Det ser ud som om nogen med vilje har kastet dem på gulvet. Han har ikke fået svar om, hvad der sker med hans sag, som har trukket ud i det uendelige.

I en anden tilsvarende sag endte det med frifindelse. Men Raaschou er allerede påført så meget bekymring og plage at han aldrig mere vil publicere noget, der kan tænkes at udløse myndighedernes vrede.

Det kan virke som om sagerne ikke var en fejl. Nu har også Kim Møller og Uwe Max Jensen fået tilsvarende sager på nakken.

Kim Møller for at have publiceret kvinden, der blev dræbt i katedralen i Nice 29. oktober 2020. Uwe for at have publiceres terroristens billede af Samuel Patys afskårne hoved.

Billedet af kvinden var taget nedenfra. Man så ikke hendes ansigt. Der løb blod fra hendes hals, men ellers var det den gamle kvindens krop der lå ved en søjle i kirken, som gjorde indtryk. Det var visheden om at hun var dræbt i en kirke af en jihadist, som gjorde billedet specielt. Der var en stor sorg over billedet.

Anderledes med Patys hoved. Det lå nærmest antiseptisk på gaden, næsten uden blod, med et stivnet udtryk. Det kunne have været et hoved fra Madame Tussauds vokskabinet, hvis man ikke vidste bedre.

At politiet rejser sag på baggrund af sådanne billeder vidner om et politi ude af kontrol. Man definerer den frie presse, som en del af problemet.

Hvis man læser CTA´s analyse af terrortruslen mod Danmark så ser man at man vurderer den kun ud fra hvad der kan provokere terroristerne. Ikke ud fra vigtigheden af at beskytte ytringsfriheden.

CTA konstaterer at hver gang man genoptrykker karikaturerne, stiger terrortruslen. Konklusionen bliver: Stop med at trykke dem og rejs sag mod dem, der dokumenterer islamistisk vold.

Tidligere talte vi om voldsmandens veto. Nu er PET og dansk politi og retsvæsen blevet stik-i-rend-drenge for voldsmændene.

I månederne efter genoptrykningen gennemførte militante islamister i Frankrig uafhængigt af hinanden tre terrorangreb rettet mod henholdsvis tilfældige personer ved Charlie Hebdos tidligere lokaler (den 25. september i Paris), en fransk skolelærer (den 16. oktober i Paris) og tilfældige personer i en kirke (29. oktober i Nice). Ved angrebene blev i alt fire personer dræbt, mens to blev hårdt såret. Det er meget sandsynligt, at alle tre angreb var motiveret af genoptrykningen af tegningerne i det franske satiremagasin.

Dansk anklagemyndighed har sat en helt ny standard for ytringsfriheden i Danmark: Jihadisternes vold må ikke vises. Det kan være strafbart.

Første gang kunne man måske tro det handlede om en gedigen fejltagelse. Nu er vi i 2. omgang. Denne gang er det ikke et fejltrin. Det er bevidst politik.

Nogen vil sende et tydelig budskab: Stop med at vise jihadisternes blodige værk.

På toppen af det hele skriver CTA at al-Qaida og IS-netværk i udlandet har udpeget islam-kritikere som mål for hævnaktioner. Konkrete navne er nævnt. Hvordan tror PET og politijuristerne det blive opfattet når journalister stilles for retten for at have publiceret resultaterne af deres aktioner? Er der ikke tale om de samme mennesker, som jihadister har plukket ud som terrormål?

»Opfordringer fra internationale organisationer til angreb i Danmark spiller helt klart en rolle i terrortruslen,« siger Tore Hamming, ph.d. i jihadisme ved European University Institute og forsker i radikalisering.

»Den slags opfordringer kan blandt potentielle terrorister gøre, at terrorangreb i Danmark bliver opfattet som mere legitimt, eller at Danmark kommer i fokus hos personer i udlandet, der går med tanker om at begå terrorangreb,« siger Tore Hamming.

Her kan man læse mellem linjerne at islamkritikerne øger terrorfaren mod Danmark. Bedst at få dem til at stoppe.

Har politiet og jihadister ikke rent operativt samme fjende?

Vi er i en situation, hvor Lars Hedegaard lever i det skjulte, mens Rosa Lund og Enhedslisten agiterer for at konen til hans attentatmand, Basil Hassan, skal få lov til at komme “hjem” til Danmark, hvor hun aldrig har været, med sin datter.

Danmark er blevet terroristernes hjem. Det er den endelige konklusion på historien.