cLæserbrev i Uniavisen (Københavns Universitet) – Til mine identitetspolitiske medstuderende: Nogle gange er ord bare ord.
“Nu stopper det!
Det var den følelse, jeg sad med forleden, da jeg loggede ind til debatten på mit studies facebookside. Nogle få førsteårs-arabiskstuderende mener, at det er problematisk, at gloser som ‘terror’, ‘fattigdom’ og ‘husmor’ indgår på de grundlæggende introduktionskurser i arabisk.
Gloserne indgår i et fag, der har til erklæret formål at give de studerende viden om ‘grundlæggende udtryksformer på det studerede sprog og viden om det studerede sprogs fonologi, morfologi og syntaks på elementært niveau.’
De giver udtryk for, at ordene bidrager til at holde liv i fordomme om de arabiske lande og befolkninger. Det er altså et fag, der drejer sig om sprogets grundlæggende virkemåde isoleret set, ikke om politiske synspunkter om Mellemøsten.
Herfra gik forummets diskussion over til tematikker for arabisk propædeutiks pensum. De studerende kalder nu til generel revision af hele studiets faglige pensum.”