Nyt

Ekstra Bladet har flere gange afvist at bringe satiretegninger, der støder muslimer. Tidligere chefredaktør Poul Madsen har skrevet en mail til alle medarbejdere på Ekstra Bladet, hvor han indskærper de ansatte, at de ikke må bringe Muhammedtegningerne. Men den hykleriske chefredaktion bringer jødehadsk satire, som man så det under nazisternes rædselsregime under Anden Verdenskrig.

I tirsdagens udgave af Ekstra Bladet kan man se en satiretegning, der opfylder de grundlæggende træk for decideret antisemitisme. Karikaturtegningen har endda været bragt i avisen ved en tidligere lejlighed.
Satiretegningen viser en jødisk mand, der er afbilledet med den klassiske store krumme næse, som blev flittigt brugt under nazisternes propaganda i 1930’ene, da man forberedte udryddelsen af millioner af jøder.
I overskriften betegnes den jødiske karikatur som ‘Krumnase’, der bedst kan oversættes til Krumnæse.
Den jødiske figur fremstilles som nærig, fordi han efterspørger billige varer i en eksklusiv pelsbutik. En navngiven pelsforretning, der ligger i det indre København.
Netop nærighed er et træk, der ofte påduttes jøder i antisemitiske sammenhænge.
Anderledes ser det ud, når Ekstra Bladets topledelse skal godkende satire, der er rettet mod muslimer.  Senest i efteråret 2020 afviser Ekstra Bladet at trykke satiretegninger, der viser muslimernes profet Muhammed.
“Vi kommer ikke til at bringe (Muhammed)tegningerne,” udtalte daværende chefredaktør Poul Madsen.
Også på 10-årsdagen for de verdensberømte Muhammedtegninger afviste Ekstra Bladet at vise muslimsk satire med den islamiske profet i hovedrollen.
“Vi har simpelthen sagt, at vi ikke vil provokere bare for provokationens skyld,” lød det fra chefredaktør Poul Madsen i 2015.
Omvendt havde Poul Madsen intet problem med en jødehadsk vittighedstegning, som han gav grønt lys for i foråret 2009 – to år efter han havde sat sig i chefredaktørstolen.
I marts 2021 genoptrykker Ekstra Bladet så den jødefjendske satiretegning.
Den jødiske satiretegning blev bragt et par dage efter, at Ekstra Bladets nuværende chefredaktører, Pernille Holbøll og Kristoffer Eriksen, nedlagde avisens kommentarspor ‘Nationen’, fordi de ikke vil have fremmedhad og racisme i deres medie.
Men hvis fremmedhadet er rettet mod jødiske minoriteter, så nikker Ekstra Bladet anerkendende.
Der er tale om et nærmest bundløst hykleri. I Danmark burde det være sådan, at alle – danskere, kristne, jøder og muslimer – er genstand for satire. Men sådan er det IKKE!
Ekstra Bladet har i årevis knægtet den danske satiretradition og medfølgende ytringsfrihed, når avisens øverste ledelse mener, at muslimer skal være særligt fredet.
Derfor er det hyklerisk, at satirepennen stadig er skarp, når det kommer til jødiske minoriteter.
Det er et faktum, at netop jøder i Danmark lever under et særligt forhøjet trusselniveau på grund af den muslimske masseindvandring i Danmark. Hver dag må jøder se maskingeværbevæbnede soldater og politikfolk ved jødiske skoler, idrætsstævner for jødiske børn samt ved Synagogen i København.
Ekstra Bladet er endda selv underlagt svære sikkerhedsrestriktioner med pansrede sluser og sikkerhedsrum, fordi muslimer vil dræbe og lemlæste de redaktionelle medarbejdere, hvis de fik lov at trække krumsablen.
Danske journalisters hykleri er ubærligt!

Se også
Coronabombe: Muslimer trodser loven og fester i flok