Et demokrati er bygget op, så løgnen ikke skal få overtaget. Derfor har vi det som amerikanerne kalder ”accountability”, du må stå til ansvar. Hvis du har begået uredeligheder som offentlig repræsentant, enten det er som valgt politiker eller som tjenestemand, må du stå til ansvar. Hvis ikke vil systemet rådne indefra.

Det er det som er sket med personerne bag ”the Russia collusion” i USA. Kun en person er dømt – til en meget mild straf – for noget som var en stor konspiration.

Hvis man skal forstå omfanget og metoderne, bør man lytte til Kash Patel. Patel blev rekrutteret fra kontraterrorafdelingen i justitsministeriet under Obama til at blive højrehånd for Devin Nunees som ledet kontrol komiteen i Repræsentanternes Hus i de to år, hvor Republikanerne havde flertal. Patel har indiske forældre, som kom fra Uganda til Canada da Idi Amin smed dem ud. Han har ikke glemt sin baggrund og hvad Amerika har gjort for familien.

Patel havde lært arbejdet i justitsministeriet. Han vidste hvordan man trevler en sag op. Nu kunne han bruge de samme metoder til at finde ud af hvad og hvem som drev Operation Hurricane, kontraefterretningsoperationen mod Donald Trump og hans kampagne.

Kontrolkomiteen i Repræsentanternes Hus har såkaldt ”subpoena power”, magt til at indkalde. De kan pålægge politikere og tjenestemænd at afgive vidnemål under ed, bag lukkede døre. Da den første stævning kom, gik alarmen i Washington: Hvem er denne fyr som tror han kan afkræve os svar for ting som bør forblive en intern hemmelighed? Men Nunes/Patel fik godkendelse fra Speaker of the House som den gang var Paul Ryan og de indkaldte måtte vidne.

Til sammen blev det 60 toppnavn fra FBI, CIA, Director of National Intelligence og justitsministeriet som måtte svare på spørgsmål bag lukkede døre. Det mest centrale var: Havde de set bevis på at Trump og hans kampagne havde noget med russerne at gøre? For det var hvad Demokraterne sagde offentlig, og de og tjenestemænd havde lækket til medierne konstant og det skabte en tsunami af stof om Trump og russerne. Når den først var kommet i gang var den umulig at stoppe.

Var der grundlag for anklagerne? Svaret var nej. Ingen havde set eller kunne lægge frem bevis for at anklagen var sand.

Hvilket ledte til en uundgåelig konklusion: Nogen havde interesse i at skabe en tsunami, selv om den var bygget på løgn.

Hvor højt i systemet gik denne kampagne? Vi ved at Obama og Biden ledte et møde i Det Hvide Hus 5. januar 2017, dvs. to uger før Trump skulle aflægge eden som udelukkende var viet til: Hvordan får vi ram på Trumps indkommende nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn. Flynn var tidligere chef for militærets efterretning. Han kendte systemet. Hvis Obama havde lig i lasten ville Flynn finde dem.

Den ene gang Obama og Trump mødtes var det to personer Obama advarede ham mod: Nordkoreas diktator og Michael Flynn. En mærkelig kombination som sagde noget om hvor stærkt Obama ønsket at afværge at Flynn kom i en magtfuld position.

I samspil med udvalgte journalister, hvoraf David Ignatius i Washington Post var en, klarede FBI, CIA, NSA, Director of National Intelligence at få ram på Flynn gennem at aflytte hans samtaler.  Men det var ikke forbi da de fik tvunget ham væk fra jobbet. Specialefterforsker Bob Mueller og hans team ville have Flynn til at synge om Trump. De ville gøre Flynn til deres villige redskab. For at klare det måtte de knække ham moralsk. Det første de gjorde var at knække ham økonomisk, Flynn måtte sælge huset. Men først da de truede med at tiltale hans søn, gav han efter.

Dette pres blev skabt ved brug af pressen. I alle sagerne – mod Trump, Manafort, Stone, Flynn, var journalister aktive spillere sammen med efterretningsapparatet. Når staten og pressen spiller på samme hold for at fange folk – og bruger løgn som middel – er det vanskeligt for offentligheden at vide hvad der er løgn og sandhed, eller hvad som er op og ned.

Denne proces har gjort noget med USA: Nogle tror på det Hillary, Obama, Brennan, Comey, Rosenstein, Yates, Nunes, Schumer har sagt offentlig. De har aldrig forstået hvad de sagde bag lukkede døre. Hvorfor ikke? Fordi de kun lytter til hvad CNN, New York Times, Washington Post, MSNBC, ABC, CBS, NBC siger og de har sekunderet Demokraterne og efterretningsapparatet hele vejen.

Når staten og pressen begynder at arbejde sammen og bruger løgn som middel, slutter forfatningen med at virke: Magtfordelingen har en hensigt: At sprede magt og få de forskellige dele til at kontrollere hinanden, så de sørger for integritet. Denne ophører når institutionen som skulle vogte magten bliver del af den: Pressen.

Selv om dette magtmisbrug har udspillet sig i USA har det engageret medier i Vesteuropa og ud fra det vi ved – i hvert fald når det gælder Skandinavien – har de taget løgnens parti. Dette er alvorligt fordi disse medier allerede er blevet accomplier, medskyldige i at nægte borgerne sandheden om befolkningsudskiftningen, kriminaliteten og kultursammenstødene. De har taget løgnenes parti.

Korrumperingen af det amerikanske system går længere tilbage og har mange faktorer. Men gjorde et kvantesprang under Obama, som fordi han var farvet triumferende kunne tillade sig hvad han ville: Han kunne per definition ikke gør noget galt. I fire år førte pressen en kampagne mod Trump og jo mere de forstod hvor stor støtte han havde, jo vildere blev de.

Den anstændige offentlighed synes ikke at forstå, at det medierne og Demokraterne gjorde var at rive det i stykker som kaldes ”the fabric of society”: Samfundslegemet.

Hvis der begås en stor forbrydelse og ingen bliver stillet til ansvar, vil såret ikke heles. Kash Patel udtrykker sig forsigtigt, men mod slutningen af interviewet med Jan Jakielek, siger han at “closure” indtræffer først når de ansvarlige er stillet til ansvar.

Det er ikke sket med Russia collusion. Tvært imod. De skyldige er tilbage ved magten. Dvs. både de som var aktive deltagere og de som spredte løgnene. Alle i Biden-administrationen har del i disse løgne. I tillæg har vi nu fået kritisk raceteori og de skader som disse racistiske løgne gør.

Løgnene metastaserer.

Det er forbløffende hvordan de har galopperet i 2020 med BLM og Antifa. Demokraterne har skabt et nyt fantom: Hvid racisme. Ingen har set det, men det er tilsyneladende over alt. Det var det som lå bag nedskydningen af asiatiske kvinder på en massageklinik i Georgia denne uge, til trods for at politiet, og selv FBI-chefen sagde der ikke var nogen tegn på racistisk motiv. Det spiller ingen rolle. Fantasierne lever sit eget liv.

Kamala Harris sagde det som sker i USA med had mod asiater minder om Rossevelts internering af asiater under anden verdenskrig. Ingen sammenligning er for grov.

Vesteuropæiske politikere er med på legen i deres kamp mod højrepopulisme og medierne har lært sig til at opbygge fantomer som skræmmer borgerne.

Men akkurat som i det gamle Sovjetunionen: Borgerne skal have stadig stærkere doser for at holde dem i skak. Biden og hans team brugte 6. januar i Washington og sammen med medierne spinner de en stor trussel fra hvide nationalister.

Det er kommet så langt at medierne villig gengiver rapporter om at Qanon og Proud Boys vil storme Washington 4. marts og indsætte Trump. Når dagen oprinder, står journalisterne klar ude i byen for at rapportere om invasionen. De joker ikke. De snakker ind i kameraet om at højreekstremisterne snart vil dukke op.

Når dagen er forbi og intet er sket kommer de ikke på andre tanker. Akkurat som en Dommedagssekt ikke knækker sammen selv om datoen for verdens undergang kommer og går.

De udsætter bare datoen.

Ikke-begivenheden er blevet begivenheden, som Rubin sagde fredag om Joe Bidens trefoldige fald på flytrappen. Dvs. ikke faldet i sig selv, men det at MSM gør det til en ikke-event, er storyen. Men hvordan fortælle folk som ikke har forstået hvad der skete, at det alvorlige er at medierne lever i en fantasiverden?

MSM har ikke fortalt sit publikum noget om Russia collusion og forfølgelsen af Trump. Det har norske medier heller ikke. De følger scriptet fra Washington til punkt og prikke.

Det Hvide Hus forklarede fredag Bidens fald med at der var kommet nogle vindstød.

Men faldet gik viralt på nettet, selv om Twitter ikke ville vise det.

Nettet er truslen mod løgnen og løgnerne. Derfor er det helt logisk at Big Tech i 2020 viste sin hånd og greb åbenlyst ind i valget.

Akkurat som i eventyr har løgnen vokset sig stor og fed. 39 procent af amerikanerne tror at valget 3. november ikke gik rigtig for sig. Der er en grund til det. De har forstået hvad som skete under Russia collusion og har set, at ingen blev stillet til ansvar.

Hvis en så stor operation kan finde sted med det centrale statsapparat involveret, hvorfor så ikke valgsvindel, tænker de.

Denne tvivl vil bestå og den lader sig ikke bringe til ro før amerikanerne får svar og nogen stilles til ansvar.

I stedet har USA fået endnu flere gabende sår – hvoraf en eventuel valgsvindel er det største.

Derfra flyder nye løgne som vi kan observere i realtid:

Under Tony Blinkens opremsning af sager han ville tage op med kineserne i Alaska torsdag var der et, som glimrede med sit fravær: Corona-virusset.

Jerry Nadler i Repræsentanternes Hus sagde, at kalde det Kina-virusset, som den forrige administration gjorde, var at dæmonisere Kina.

Ringen er sluttet. Løgnene bider hinanden i halen. USA har mistet 350.000 mennesker til pandemien som kineserne med viden og vilje slap ud og Blinken tør ikke tage det op.

Han viser kineserne hvor svag Amerika er blevet. Akkurat som kineserne kalkulerede med da de lod international flytrafik gå som normalt, mens Wuhan blev isoleret.

Oversat af Karsten Søberg