Collage: Vollsmose, Dagbladet Information)
Styrelsen for Patientsikkerhed chikaneres under opgaver i Vollsmose og Egedalsvænge i Kokkedal, skriver Dagbladet Information, og citerer en email fra direktør Anette Lykke Petri. Fra Information.dk – Medarbejdere i Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet chikaneret i almene boligområder.
“Der er tale om to hændelser, hvor styrelsens repræsentanter er blevet chikaneret. De har fundet sted i to forskellige boligområder. Den ene foregik i Vollsmose i Odense, hvor såkaldte testambassadører, som går dør til dør for at opfordre borgerne til at blive testet i forsøget på at nedbringe smitten i boligområdet, blev råbt ad og fulgt efter. De blev samtidig filmet, mens de gik rundt i området.
Ifølge styrelsen var det personer fra lokalområdet, der chikanerede medarbejderne i Vollsmose. Det skabte så megen utryghed, at myndighederne indstillede arbejdet.
I Kokkedal blev testambassadører i denne uge opsøgt af sympatisører iklædt sort tøj fra top til tå fra bevægelsen Men in Black, som var kommet til området fra andre dele af Sjælland og opsøgte testambassadørerne, mens de gik rundt i boligområdet Egedalsvænge. … De turde ikke at fortsætte arbejdet…”