Condamnés par l’Inquisition, d’Eugenio Lucas Velázquez (1862), musée du Prado.

Autodafé, i middelalderen den prædiken, der holdtes i forbindelse med Inkvisitionens domsafsigelser. Senere kom autodafé til at betegne ceremonien i forbindelse med domsafsigelsen; i moderne sprogbrug er en autodafé oftest en bogafbrænding.

Dansk politi tager afbrændingen af en dukke af statsministeren med påskriften “hun må og skal dø” helt bogstaveligt og tiltaler ikke bare dem, der deltog, men også dem som poster på Facebook og leder en gruppe mod paragraf 113. Politiet har sigtet en 29-årig kvinde for “trusler” fordi hun delte et billede taget fra TV2. Noget er sket i Danmark.

Onsdag blev Nanna Skov Høpfner idømt to års ubetinget fængsel for at have opfordret til “ikke-voldelig smadring af København” under en demonstration mod corona-nedlukningen. Dommen vakte opsigt langt udenfor venstreorienterede/anarkistiske kredse. Den var ikke bare hård. Den var helt udenfor normale grænser. Den satte en ny standard.

Søndag kom opfølgeren.

Søndag trådte to civilklædte betjente ind i entreen hos 29-årige Vivian Anita Alexandru på hjemmeadressen i Aarhus. De bad om at få udleveret hendes mobil, computer og ville efterfølgende have, at hun fulgte med til politistationen i Aarhus for at afgive forklaring.

Hvad var baggrunden? Alexandru er leder af en Facebook-gruppe ”Stop Paragraf 113”. Den forklarer selv:

”Denne gruppe er for alle, der kæmper for frihed. Vi er modstandsbevægelsen.

Paragraf 113 i straffeloven kan give alle som modsætter sig regeringen og prøver at stoppe COVID19 restriktionerne op til 16 års fængsel.

Denne paragraf er diktatur.

Denne paragraf er magtanvendelse.

Denne paragraf viser, at hvis man kæmper imod, så bliver man straffet så man mister sit liv, selvom man stadig er i live.

Derfor er denne gruppe til for at ændre denne lovgivning ved at synliggøre at mennesker ikke fortjener 16 års fængsel for at ville ændre systemet.

Vi skal ikke anses som en fare for nationen.

Vi er til for at gøre det til et bedre og mere retfærdigt sted.”

Der sker en sammensmeltning af forskellige grupper fra anarkistisk, venstreradikalt, indvandrerhold og med indslag fra højresiden, selv om de ikke er velkomne. De reagerer på statslig overmagt. Det som måske tippede sagen i dette tilfælde var at dukken af statsministeren var udstyret med en tekst:

”hun må og skal aflives”

(en parafrase over mette frederiksen mink-tale, hvor hun angiveligt sagde, at minkene må og skal aflives)

Politiet tog dette bogstaveligt. Det vil mange kalde en kraftig overreaktion.

Men hvad skal man da kalde politiets “invasion” af Vivian Anita Alexandru lejlighed? Det eneste hun havde gjort var at poste billedet af den brændende dukke på facebookgruppen ”Stop Paragraf 113”, taget fra et opslag på TV2: Hun er nu sigtet for trusler!

Men heller ikke disse to sager står alene.

De foregribes af arrestationen af bloggeren Steen Raaschou/Snaphanen og kandidat for Nye Borgerlige Jeppe Juhl foråret 2019, lige før Folketingsvalget. Dengang dukkede der fire-fem politimænd uanmeldt op hos de to og trak dem ud kl 0700 om morgenen. Også deres dataudstyr og fotoudstyr blev beslaglagt. Hvad var grunden? Politiet påstod at de havde delt videoen af drabet på Maren Ueland og Louisa Vesterager Jespersen i Marokko 17. december 2018.

Jeppe Juhl har fortalt at han næsten besvimede da politiet stormede ind og ville føre ham bort. Han tænkte: -Er dette Danmark?

Samtidig ville kommunale myndigheder tage plejetilladelsen fra Jaleh Tavakoli fordi hun også havde engageret sig i drabene på de to piger.

Grunden til engagementet var at danske medier ikke ville fortælle sandheden om hvordan de døde. Medierne skrev de havde skader på halsen.

Det var ingen svælgen i drabs- videoer fra disse mennesker. Det var en oprørthed over at sandheden ikke kom frem, som drev dem.

Flere andre blev også tiltalt for at have linket til eller delt videoen. At også et link skulle kriminalisere er opsigtsvækkende. Snaphanen linkede bare med en advarsel om stærkt indhold.

Sagen mod Steen Raaschou er endnu ikke afsluttet. Han har først nu fået det meste af udstyret tilbage.

De, som følte at dette var begyndelsen på noget nyt i dansk ytringsfrihedshistorie, fik ret.

For kort tid siden blev to andre journalister/bloggere også sigtet for at have publiceret billeder af jihadistiske drab: Uwe Max Jensen publicerede billedet af Samuel Patys afskårne hoved. Det var et billede, ingen lyd. Hovedet lå mærkelig frosset på gaden.

Kim Møller, redaktør for Uriasposten.net, blev sigtet for at have publiceret billedet af den gamle dame, som fik halsen skåret over i Notre Dame-katedralen i Nice af en tuneser.

I begge tilfælde snakker vi om danskere, som skal straffes for at dokumentere jihad-terror mod europæere. Vi snakker om en knægtelse af ytringsfriheden på et nyt niveau.

Oveni dette kommer dommen over Nanna Skov Høpfner for at være kommet med opflammende tale under billedet af en brændende statsminister.

Det er et straffeniveau som vi aldrig har set i Skandinavien i fredstid.

Noget må være sket med dansk politi og de har selvsagt politisk rygdækning når de braser ind hos en 29-årig kvinde i Aarhus søndag og tager hendes mobil og pc med sig.  Hun er sigtet for trusler! for at have delt et billede fra TV2. Eller er det fordi hun står i spidsen for en gruppe som modsætter sig regeringens corona-diktat?

Alle sagerne må ses i sammenhæng. De tegner ikke et pænt billede af fremtiden.

Det er samme udvikling som vi ser i USA: Ytringsfriheden betyder kun lidt eller ingenting. Der er en fløj som bestemmer hvor grænserne går, og store dele af pressen er med på det.

Ytringsfriheden kan blive et af ofrene for pandemien.

Da har vi betalt en høj pris.

Oversættelse Karsten Søberg

Køb Lars Hedegaards nye bog her!