I den franske netavis Riposte Laïque kunne man den 7. december læse en artikel af Martin Moisan under denne overskrift, hvor han kommenterer Macrons planer om “the Great Reset” (den store nulstilling) med en delvis ophævelse af den private ejendomsret i Frankrig for dermed at kunne svare den kolossale gældsætning, der er vokset i løbet af de seneste årtier. 

Men hvem er det som forlanger, at et land gældsætter sig i en grad, som betyder dets ruin? spørger jeg som læser og skæver til gældsætningen af mit eget land. Som læser får jeg lyst til at vide mere om disse kræfter uden navn, som altid bliver omtalt som oligarker eller globaliseringens bagmænd, men som jeg vil omdøbe til den internationale, anonyme højfinans for at antyde, hvad der henvises til. Nej, der er ikke tale om konspirationsteorier, dette er kendsgerninger vil jeg påstå med Henri Costons fremragende bog “Les financiers qui mènent le monde” i erindring, der nøje beskriver historien om pengenes magt i Europa siden Middelalderen og til i dag.

Men nu er det altså  franskmændenes private ejendom, som i sidste ende skal garantere tilbagebetaling af gælden i Frankrig. Når en minister – og her Macron – frit kan gældsætte et land med ordene “hvad det så end koster, gør vi det“, er det fordi lånudbyderne ved, at der findes denne ultimative garanti: befolkningen og dens ejendom, huse mv. 

Den store udskiftning = den store udplyndring. 

Siden 2017 uden at der på det tidspunkt endnu var tale om the Great Reset, forudså Think Tank France Stratégie allerede en nationalisering af folks faste ejendom, og man kunne dengang allerede se kimen til en af målsætningerne med the Great Reset, skriver forfatteren.

Det endelige kaos, gældsætningen og de forudgående vilkår for den store nulstilling 

Ideen med kaos før ny verdensorden er ikke ny. Den havde Coudenhove-Kalergi allerede opfundet med sin Kalergi Plan i begyndelsen af 1900-tallet. Ideen er at nedbryde alt (“to racially and culturally destroy the European People”), ødelægge alt for så at kunne bygge op igen.  Massearbejdsløshed, nedbrydning af den økonomiske kæde i landet, lægge de selvstændige i ruiner, massiv flytning af virksomheder, virksomhedslukninger og tab af arbejdspladser, fattigdom, gældsætning, kolossal usikkerhed, kriminalitet som aldrig set før. Og springer vi op til nutiden, ser vi desuden galopperende islamisering, flodbølger af indvandrere, splittelse af diverse institutioner og sociale korps, som holder sammen på et land, etniske minoriteter i krig mod den oprindelige befolkning, separatisme,  nedbrydning af fransk kultur (dansk?) og sæder, generel hjernevask og lammelse af befolkningen med chok strategi. Alle er elementer, som kan forventes med den store nulstilling, og som burde vække stor bekymring i resten af Europa. 

Med året 2020 er Frankrig ifølge Martin Moisan sunket i ruiner med kaos og er på vej mod diktatur.

Med året 2021.  Macron ved, at landet vil bryde sammen i kaos. Han ved også, at dette kaos kun kan ledes af et diktatur, som har været målsætningen for hans “tronbestigning”. Macron har åbent bebudet sit kommende statskup, og han har bebudet sit kommende diktatur. I et hallucinerende interview, som han ifølge Martin Moisan netop har givet i Brut, erklærede Macron, at præsidentvalget i 2022 ville blive sløjfet med et statskup, som han var i færd med at forberede. 

Emmanuel Macron udtaler om 2022: “Måske kan jeg ikke blive kandidat. Måske skal jeg foretage mig ting i løbet af det sidste år, de sidste måneder, ubehagelige ting, da vilkårene kræver det, og som vil gøre det umuligt for mig at kandidere. Jeg udelukker intet. Man har oplevet ting, som var helt uforudsigelige. Så jeg forudser ikke noget”. Er manden rablende gal, må det være læseren tilladt at spørge.

Altså en plan, der længe har været brygget sammen af globalisterne, pointerer Moisan. Ved Event nr. 201 i Davos blev den store nulstilling behandlet, og her bebudede Macron sine planer om indførelse af diktatur i Frankrig. Alt hænger sammen, hvilket magtens mænd ikke længere forsøger at skjule: Gældsætning, islamisering, ingen landegrænser, farvel til den sidste rest suverænitet, og nu Macrons diktatur i Frankrig med ideen om at ophæve den private ejendomsret. Burde vi danskere egentlig ikke begynde at se os over skuldrene?

Macron, primus inter pares. Macron er den ivrigste af globalisternes håndlangere. Og så lige Frankrig? Oplysningstidens vugge, der nu skal være det første offer og bane vejen for den nye verdensorden. Med nedbrydningen af Frankrig er der åbnet for the Great Reset, og når først dominobrikken Franrkrig er faldet, følger resten af sig selv.

Men det er vel totalt illusorisk at forvente, at valget i 2022 ikke skulle finde sted, som Macron har bebudet? Konsekvensen heraf ville i så fald ikke være at finde i stemmeurnerne, mener Moisan. Derfor vil modstanderne gøre alt for at få Macron ud i løbet af 2021, før han realiserer sit projekt om et statskup og indfører et definitivt diktatur.

Det kommer ikke til et statskup, lover Martin Moisan, der er overbevist om demokratiets sejr i sidste ende og et Frankrig, som ånder lettet op, om end der vil være eftervirkninger af det kaos, som ikke mindst er forbundet med den muslimske indvandring.

Men hvilken befrielse skal vi forvente at se? Hvis demonstrationerne i gaderne tager til og bliver voldelige med brændte biler og rivaliserende grupper, der skyder på hinanden, vil demokratiet da overhovedet kunne bringe en løsning? Eller vil den vanvittige situation først skulle omkring en revolution, før alt bliver godt, sådan som Martin Moisan ser det for sig?