I sin nye bog  Frit Bytte,  fortæller  Ayan  Hirsi Ali  bl.a. om  kvindens  stilling  i  det nye Europa,  der er vokset frem siden  immigrationsbølgerne i  90`erne,  00`erne  og seneste efter 2015  hvor Merkel så generøst inviterede den nordafrikanske ungdom til at bo i EU,  vel at mærke uden at spørge resten af unionens befolkninger om de også syntes det var en god ide.  

Gennem et stort antal  cases  overbeviser  Ali os om hvordan kvindeundertrykkelsen  på daglig basis finder sted overalt i Europa  

Masseindvandring fra muslimske lande har ført til voldtægter og overgreb i et omfang, der har ændret livet fundamentalt for europæiske kvinder, mener islamkritikeren Ayaan Hirsi Ali. I en ny bog går hun i kødet på islams kvindesyn og kujonagtige politikere i Europa. 

Når tal fra Danmarks Statistik viser at mens ikke-vestlige indvandrere udgør 13 procent af befolkningen,  havde  39 procent af de voldtægtsdømte i 2018 ikke-vestlig baggrund.  Hertil skal man så lægge alle de tilfælde af ikke meldte voldtægter,  plus de mange sager,  hvor det ikke har ført til en domfældelse. Læg hertil de mange sager, hvor myndighederne ikke ønsker at offentliggøre sagen, da det kunne bekræfte de nationalt-sindede i deres bekymring.  Plus mørketallene.  Jeg skal vare mig for at sætte procenter på det samlede tal, men det er væsentligt højere end  de 39!  Her kunne #metoo få nok at gøre,  men de er mere interesseret i en  hånd  på et lår! 

Efter i indledningen at have advaret om populismens mange farer  fortæller hun om kvinder  og den udbredte sex-chikane de bliver mødt med i takt med at den fjerde og den femte bølge af indvandringen fra fortrinsvis Nordafrika  og Mellemøsten. Krydret med hendes egne oplevelser da hun selv kom til Holland i  1992.  Her er tale om  kultur-  og civilisationssammenstød  på flere plan.  Under overskrifter som:  Sådan undermineres kvinders rettigheder, fornægtelsens drejebog,  ærbarhedsdogmet, hvad forhindrer integration af muslimer, kommer hun ind på de to hovedårsager der  gør sig gældende ved den kurs mod undergangen som Europa  har tager efter 1990`erne.  Ved siden af de mange særtræk ved den  invaderende kultur,  hvor det først og sidst er religionen der stiller sig i vejen,  retter hun  blikket mod de vestlige værdiers sårbarhed og skyldplagede tvivl samt en  manglende lyst til at forsvare egen kultur,  når den er under angreb. Men er den overhovedet  under angreb? Synes integrationsindustrien at spørge. Er det hele ikke blot et spørgsmål om at efterleve humanismens principper  og tage i mod  alle der kommer  her til? 

1. ”En verdensomspændende meningsmåling fra Gallup nåede frem til at et bemærkelsesværdigt stort antal mennesker i Afrika syd for Sahara (31%), Mellemøsten og Nordafrika (22%) ville flytte til et andet land , hvis de havde mulighed for det. Dermed er der i princippet 700 millioner potentielle migranter på verdensplan, et tal der får den nylige tilstrømning til Europa til at blegne fuldstændigt. Ifølge en anden undersøgelse ville 75% af alle nigerianere flytte hvis de fik midler til og mulighed for det” (the Economist  28.3  2018: https//www.economist.com/middle-east-and-africa) – Hirsi Ali 2020 s. 113 – Denne slags citater  har hun mange af,  og de understøtter alle den voksende frygt for Europas fremtid.  –  Læren fra holocaust er ikke fortielse og fornægtelse men tvært imod  aldrig mere at tie stille, opgive sin frihed eller tie om en forkert udvikling af samfundet. I forhold til sine tidligere bøger,  er hun mere rundhåndet med referencerne, men viger ikke fra sin egen dagsorden. 

Mens sociologer som  fx Koopmans mener, at de konstaterede problemer i den muslimske diaspora er et mikrokosmos af de problemer der udspiller sig i de pågældendes hjemlande, mener  Hirsi Ali, at den mere sandsynlige forklaring  på det  åbenlyse tilpasningsunderskud vi ser i  Europa handler om muslimske immigranters forhold til kvinder.  Inden for islam nøjes man ikke med at ringeagte kvinder, man behandler dem også som handelsvarer. 

Læg så hertil at Vesten har svært ved at forstå islam.  Men dybest set behøver vi vel ikke flere forskere og sociologer til at forklare dette for os,  siden Qutbs bøger i 60`erne som fx  Milestones  og Basic Principles of the Quran og senere  Warraqs bog Derfor er jeg ikke muslim fra 1995 (dansk overs. I 2004) har der tilflydt os en syndflod af bøger om  disse problemer. Mens Europas politikere konsekvent har dyrket uvidenheden,  har vi andre fuld af undren fordybet os i den voksende litteratur om de særlige forhold der gør sig gældende i denne civilisationernes sammenstød. 

Ved siden af Hirsi Alis hovedfokus på kvindernes stilling  i  verden  er hun klar over at det fundament som Europa hviler på, nemlig kristendommen,  tilsat en  god portion tvivl, selvkritik og sekularisering. Hertil skal så lægges humanismens særlige budskab, den politiserede, selektive næstekærlighed der ligger bag venligboernes velkommenheds-kultur.  Siden halvfemserne har man ukritisk  inviteret alle folkeslag  der  har søgt det europæiske kontinent

2. »Europæerne har først svigtet indvandrerkvinderne, og nu svigter de kvinder helt generelt,« siger Ayaan Hirsi Ali. –  »I dag er kvinder i Europa bange for at bevæge sig rundt i deres egne byer, kvarterer og offentlige transport. De er nødt til at benytte sig af de samme copingstrategier, som jeg har set indvandrerkvinder og kvinder anvende i lande med muslimsk flertal,« siger hun.

Det er netop de europæiske kvinders voksende frygt og angst i det offentlige rum, som Ayaan Hirsi Ali udpensler med både tal og anekdoter i »Frit bytte – indvandring, islam og truslen mod kvinder«, 

For selv efter årtiers til tider uforsonlig udlændingedebat er der efter Ayaan Hirsi Alis mening behov for at råbe dele af den europæiske presse og politiske elite op, når det gælder synet på kvinder hos den voksende andel af indvandrere og efterkommere af personer, der stammer fra lande med muslimsk befolkningsflertal.

»Kvinder bliver opdelt i gode og dårlige kvinder, de sømmelige og de usømmelige, de dydige og de ikke-dydige. De gode, sømmelige og dydige kvinder bliver hjemme og er jomfruer, når de bliver gift, hvorefter deres mænd er deres overherrer. Hvis de bliver skilt, bliver de hjemme igen og venter på at blive gift igen, eller de flytter hjem til deres far. De tildækker sig og søger ikke at blive ligeværdige med mænd,« siger hun om det muslimske kvindesyn.

For at undgå et tvangsægteskab flygtede hun som ung kvinde fra Somalia til Holland, hvor hun fik arbejde som tolk på et flygtningecenter. I begyndelsen af 2000erne mistede hun de sidste rester af sin muslimske barnetro og markerede sig hurtigt som åbenmundet og frygtløs debattør. Kort efter tog hun skridtet ind i hollandsk politik og endte til sidst som parlamentsmedlem for centrumhøjrepartiet VVD.

I 2004 stod Ayaan Hirsi bag manuskriptet til den islamkritiske film »Submission«, der i særlig grad satte fokus på religionens kvindeundertrykkende sider. Filmen blev verdenskendt, da filmens instruktør Theo van Gogh samme år blev skudt og fik skåret halsen over på en gade i Amsterdam. Bag mordet stod en 24-årig marokkansk islamist, der efterlod en dødstrussel henvendt til Ayaan Hirsi Ali. Siden har hun markeret sig som en kompromisløs og uforfærdet islamkritiker, der blandt andet har modtaget Jyllands-Postens frihedspris. – 

3. Man kan herefter spørge om,  hvorfor myndighederne i de forskellige europæiske lande kan have interesse i at camouflere problemernes reelle  omfang med indvandring,  her peger  Hirsi Ali  på nogle af begrundelserne: ” For det første vil man ikke styrke den yderste højrefløj, eller nationalistiske/populistiske partier…..Et andet argument er, at indvandrermænd og indvandrermiljøer  i forvejen kæmper en hård kamp for uddannelse og job..?  En tredje grund er, at hvis man taler åbent om problemerne,  bliver man beskyldt for racisme og fremmedfrygt.  Mange politikere ønsker derfor ikke at røre ved det.  En anden ting er så, at indvandrerne i nogle lande udgør en voksende vælgergruppe, ikke mindst i lokalvalg. Andre igen siger, at man kun vil gøre problemerne større på denne måde”  

Trods de mange analyser af aspekter  ved den fejlslagne integration kommer Hirsi Ali  ikke rigtigt ind på EU’s rolle i dette.  Som overordnet organ, hvis mål lader til at være nationalstaternes opløsning mhp  Europas Forenede Stater,  står dette i vejen for de enkelte landes regeringers mulighed  for  at udøve en suveræn myndighed over eget territorium.  Der var jo nok en grund eller to til at briterne stemte sig ud af EU, ikke!   Og så ikke et ord om populisme!!  De mange både fortsætter over Middelhavet,  godt hjulpet af NGOére og de manglende grænser. 

Og hvad er nu løsningen på dette her? Jo,  iflg  Hirsi Ali ligger løsningen i et intenst program med det som  europæerne kalder for integration. Hun foretrækker ordet civilisering. ”De skal socialiseres til europæiske normer, så unge mænd lærer ikke at krænke andres liv og ejendom” – Jeg har altid være en  svoren fan af Hirsi Ali, men her skurrer det lidt i mine ører.  Vi har gennem undersøgelser  og dokumenteret adfærd i årevis været vidne til,  at indvandrerne ikke er blevet lettere at integrere  for hver ny generation siden  de første gæstearbejdere kom  til Danmark i 60`erne. Tvært imod så er der siden 79 sket  en radikalisering af ummaen,  det verdensomspændende muslimske fællesskab, eller er jeg gået glip af noget på vejen?   For mig at se er  Hirsi Ali  fortsat værd at læse, men hendes analyser får ikke rigtigt det sekulært-masochistiske med, da ingen tilsyneladende ønsker den voldelige konfrontation,  som vi  nok ikke kan undgå. For mig virker det, som om Europa er et splittet kontinent, der, skyldsplaget, udmattet og fuld af selvkritik, ateisme og selvhad, i kølvandet på kulturrelativismen er kommet til at stå dugnakket tilbage, mens fredens religion først snigende siden,  anmassende, – dominerende, selvbevidst og alt andet end fredeligt omslutter og indtager Europa, men husk de gør det ikke alene men derimod ved hjælp af kultureliten, de politisk korrekte. Så hvad og hvem er det, vi i grunden skal frygte?  Men uanset hvor truslen  om  kaos og fornægtelsen kommer fra,  kan jeg ikke se det som andet end Pest over Europa.  I trediverne  var det nazismen,  i  dag er det islam.