Kommentar

København 19. september 2020. Foto: Steen Raaschou

Den stærkeste mand i verden er ham, der står ene.

                                                                                                                      Henrik Ibsen

Der er vist ikke nogen,  der i  dag ikke ”ved”, at Inger Støjberg har forbrudt sig mod loven. Lov er lov,  og lov skal holdes,  politikerne skal også stilles til ansvar  osv ..  vi  har hørt det til bevidstløshed,  at  sagen  handler om jura,  anstændighed menneskerettighederne,  og hvem har et mere kært forhold til netop menneskerettighederne end  de kulturradikale? De udgør måske  ”kun” omkring 25%  af Folketinget, men de  har medierne med sig,  derfor bliver deres dagsorden den  herskende og dominerende. Byrden og ubehaget ved at tænke en selvstændig tanke lader til at være mere udbredt på Borgen i dag end vi  aner. 

1. Den Pulitzervindende journalist A. Applebaum  udtalte i maj  2017 til Berlingske, at  i dag har folk ikke bare forskellige meninger om begivenheder, de er faktisk ikke længere bevidste  om de samme begivenheder. Derfor er det blevet umuligt at have en offentlig samtale om,,  hvad der skete i går”  , kun udvalgte tv-og radio-optagelser  kan bruges, hvilket  igen  gør medierne til  en i egne øjne sandhedsbærende instans,  de som har definitionsmagten. Og de som sidder på medierne, dvs mainstream-medierne  er netop de kulturradikale (efterkommere af Poul Henningsen,  DKP, VS og kommunismen der dannede grobund for den politiske korrekthed. )  De kulturradikale  uha,    viger vi tilbage,  uanset  hvad Støjberg-sagen  i dybet drejer sig om,    får vi en pegefinger stukket ud,  Det handler  jo om jura! Dette udsagn har været på enhver journalists læber siden det overhovedet blev en ”sag”.  Godt, så  siger vi det. Personligt er jeg ikke dus med alle paragrafferne her, men en af mine venner er tilfældigvis advokat, ergo må han vel vide noget og have en kvalificeret mening om det.  Jeg skriver en kort mail, hvori jeg spørger om der er kød på denne sag med Støjberg og hvad hun egentlig er skyldig i?  – …..her er hvad vedkommende svarede mig:  

Jeg forstår det heller ikke.

Det er et alt for dyrt og stort projekt til en så lille sag, hvor der ikke er nogen, som har lidt skade. –  I øvrigt kan jeg oplyse, at i Sverige skiller de tilsvarende par , idet man sætter Børnekonventionen over §8 om retten til familieliv!

Det hele handler vel dybest set om, at hun ikke ville give sig tilbage i 2016.

Virkelig en dårlig sag. –  Gad vidst hvad der mon sker i MINK sagen?? ….”

Godt,  tænkte jeg så,  her er en vaskeægte advokats ord for, at sagen er for lille,  og  at den ikke kan bære. Jeg ved udmærket, det er utopi, men tænk nu hvis journalisterne    TV2  og DR  og Dagbladet Politiken havde evnet at tænke selv,    kunne man jo  have sået tvivl i de stakkels små konforme politikerhjerner og måske oven i købet fået nogle af dem til at tænke sig om en ekstra gang?

 Nej,  mine damer og herrer,  dette har aldrig handlet  om jura, det er vaskeægte partipolitik – magtkampe, Støjberg ødelægger den gode stemning, hun skal bare ud! 

Hele venstrefløjen inklusive Soc.demokratiet  plus  Konservative Folkeparti  og Venstre vil ikke have en ”strammer” i blandt sig,  tænk  hvis det smittede!!  Meget kan man byde en politiker i form af bomber,  attentater,  koranklodser   omkring Borgen,   trusler,  voldtægter, you name it,  men  en strammer,    vi være fri!  

2. Det er og bliver dybt pinagtigt,  at politikere der ofte taler om at spare  nu uden den mindste tøven er klar til at punge ud med skatteborgernes penge til et så tvivlsomt og dyrt projekt.  Et er hvad politikerne på Borgen  går og ”tænker”,  noget helt andet er befolkningen  på gader og stræder.  De er sikkert ikke enige i disse beslutninger,  og  nu bliver  partiet Venstre ikke uventet halveret,  de lader til at have sat kursen  mod  spærregrænsen!  

Mon ikke der er mange, som stemmer på det parti, der efterhånden indser, at Elleman uanset  hvad han lige har meldt ud, i virkeligheden ikke deler de indvandringskritiske stemmer, der også findes i   Venstre.  Det er måske ikke uden nostalgi, at han sidder  og tænker tilbage på den tid,  i 2007 hvor han ligefrem meldte ud af partiet på grund af sin utilfredshed med partiets ”stil” i udlændingedebatten.  

Konklusionen er, at i stedet for at se Støjberg som en person der ,med en vis bekymring for fremtiden ønsker at dæmme op for den generelle eftergivenhed, vil den politisk korrekte del af Chr. Borg hellere vil se hende som en strammer der blot vil splitte og ødelægge den gode stemning af appeasement og anstændighed. Den stærkeste mand i verden er ham som står ene, men gudskelov er hun ikke den eneste der har disse holdninger. 

 

Køb Lars Hedegaards nye bog her!