Nyt

 

Midt- og Vestjyllands Politi meddeler, at de har fundet den 19-årige Vanessa Suzanne, der stammer fra Den Demokratiske Republik Congo.

Fredag aften rullede politiet en større aktion ud, og en helikopter blev sendt i luften for at finde den congolesiske migrant.
Vanessa Suzanne havde forladt sin søsters hjem i Struer efter et større skænderi. Den ophidsede afrikanske kvinde gik fra familiemedlemmets bopæl i affekt og slukkede sin telefon.
Det førte til den storstilede redningsaktion med militærhelikopter og politibetjente på jorden. Politiet og militærets helikopterpersonale var imidlertid i tvivl om, hvor man skulle lede efter den den forsvundne afrikaner.
Helikopteren kunne returnere til militærbasen, da politiet fik den glædelige nyhed, at en borger havde spottet Vanessa Suzanne på en landevej, der går fra Struer til Skive.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi var afrikanske Vanessa Suzanne på vej til Aalborg på gåben. En tur på cirka 120 kilometer.
Politiet sendte derefter en patruljebil, og nogle betjente samlede den efterlyste congoleser op.
Vanessa Suzanne har tidligere trukket store overskrifter i medierne, da hun berettede om et racistisk overfald, som hun var blevet udsat for.

Den afrikanske kvinde beskrev, hvordan hun spurgte om vej i en nordjysk by, hvorefter en 40-årig mand, der var bevæbnet med sten og mursten, angreb den afrikanske kvinde.

Flere beboere i den jyske by afviste Vanessa Suzannes historie, fordi mange detaljer i historien, efter borgernes udsagn, ikke var sande.
Også politiet afviste fortællingen om stenkast og racisme på grund af manglende beviser.
Men Vanessa Suzanne fik stor opbakning på de sociale medier, hvor likes og opmuntrende bemærkninger fra danske journalister væltede ind.
Et stort og omkostningstungt efterlysningsdrama er forbi. Militærets helikopter er kørt i hangar, og 19-årige Vanessa Suzanne er tilbage i trygge rammer.
Det, der begyndte som et familieskænderi mellem to afrikanere fra Den Demokratiske Republik Congo, har fået en lykkelig udgang.
Sådan kan det gå, når migranter fra Centralafrika ruller det store drama ud for åbent tæppe.
***
Læs mere om racismebeskyldningerne fra Vanessa Suzanne herSe også
Muslimsk rundvisning hos Fyns Politi uden ledelsens viden

Køb Lars Hedegaards nye bog her!