Kommentar

U.S. President Joe Biden delivers his speech after he was sworn in as the 46th President of the United States on the West Front of the U.S. Capitol in Washington, U.S., January 20, 2021. REUTERS/Jim Bourg

I et demokrati er det folket som vælger og sidder til doms over de folkevalgte. Men nu er det lederne som revser folket, fordi de ikke er demokratiske på den rigtige måde. De har approprieret demokratiet som deres egen ejendom. 

Forsøget på at fremstille indsættelsen af Biden som en hvilken som helst anden præsident halter kraftig. Udefra set var der meget som svarede til de foregående ceremonier: De tidligere præsidenter var der og de er nu som en stor familie. Men en manglede og det var ham, journalisterne ikke kunne lade være med at snakke om.

Trump gjorde det rigtige, da han udeblev. De har hånet og forfulgt ham i fem år. Hvorfor skulle han være statist i deres opsætning? Han har sin egen måde at tænke på og det driver eliten til vanvid. De kan ikke kontrollere ham. Han er aldrig krøbet til korset. Så længe Trump er trodsig, vil Biden og hans medsammensvorne ikke få fred. Han er en levende påmindelse om at de sælger ud af Amerika.

Patriotisme er kjæltringernes sidste tilflugtssted, siger mundheldet. Aldrig har nogen snakket mere om demokrati og aldrig har der vajet flere amerikanske flag. Men det klinger ikke ægte. Du kan ikke fake fædrelandskærlighed. Når Biden forsøger at iklæde sig amerikansk historie, klinger det hult.

Han snakkede om racisme og 400 års undertrykkelse. Men ingen bliver undertrykt for sin hudfarve i dagens USA. Det skulle i så fald være hvide. De hetzes for hvad de er født som.

I virkeligheden bereder Biden og Harris grunden for Trumps næste fremstød: Mod racisme betyder at lade amerikanere slippe for hetz for sin hudfarve.

Biden hører ikke hvor skærende falskt det lyder, når han hylder sorte, kvinder, transpersoner. Kulturen er kommet videre. Ingen bryder sig om det ydre, men det indre: Er du dygtig? Kan du levere?

Biden-administrationen vrimler med mennesker, som er udnævnt pga. det ydre.

Der er ingen grund til at hylde Harris som den første kvindelige, sorte vicepræsident. Dette er sekundære kvaliteter, hvis de i det hele taget fortjener at nævnes. Vigtigere er hendes cv. Hvad har hun bedrevet? Hvad har hun stået for?

Det siger DR- journalisterne ikke noget om. Så langt går de ikke. Det ville ødelægge oplægget. Kamala har mange sorte pletter på sit cv. som statsadvokat i Californien. Også som Demokratisk kandidat har hun sagt og gjort meget tvivlsomt, som at give penge til den fond, som frikøbte voldelige demonstranter.

Dansk offentlighed får ikke dette at vide. Men amerikanerne ved det. Harris er ikke populær.

Endnu værre er skønmaleriet af Biden som en empatisk person fordi han mistede konen og et barn og derefter en søn i 2015. Biden har været i politik i 47 år. Der er vel andre sider som præger ham end empati? Hvad med det at skumme fløden som vicepræsident? Som Hillary skummede fløden som udenrigsminister. Danske medier lader som om de ikke har hørt om skandalerne.

Da TV-anker Ingvild Bryn i Norge dristede sig til at sige at Hunter havde været indblandet i en skandale med et gasselskab i Ukraine, korrigerede “eksperten” Hallvard Notaker hende og sagde at det var påstande fremsat af Trump.

Eliten hvidvasker sig selv. Det er det det handler om. Når Steffen Kretz vil fortælle hvilket fantastisk menneske Joe Biden er, så er det næsten så man rødmer. Kretz snakker om sig selv. Han snakker om den store familie, som disse politikere er del af. De forsvarer hverandre. De forstår at de er under angreb. 6. januar så de i et sekund en mængde med høtyve. Når de dramatiserer og overdriver så aktiverer de fantasier, de selv bærer på: Tænk hvis folket en dag bestemmer sig for at marchere!

Derfor lockdown og militær okkupation. Men ingenting kan skjule at de ikke stoler på folket. De ved heller ikke hvad der foregår derude, nu hvor de har overgivet sig til overvågning og heksejagt på vælgerne. De er højreekstreme, hvide racister.

DR-journalisterne snakker Biden og kolleger efter munden. Spindoktorer bliver for mildt. Steffen Kretz påstår han blev rørt, af Lady Gaga og Garth Brooks. Han påstod at Biden var ægte, menneskelig og varm. Dette er som at tro på reklamer. Ingen tror på ægtheden hos en som har været professionel politiker i 47 år. Vi ved meget om hvad Biden har holdt på med. Han og familien har solgt sig til Kina, fordi Kina kan byde mest. Rusland er heller ikke at foragte. Hunter fik 3.2 millioner dollar af konen til borgmesteren i Moskva. Hunter fik også mellem 50.000 og 83.000 dollar om måneden for at sidde i bestyrelsen for gasselskabet Burisma. Han fik jobbet lige efter at Biden var udpeget til specialudsending til Ukraine. Dette er bare toppen af isbjerget

I 2018 hedder det i en mail at Joe og Jill skal have egne nøgler til kontorer som det kinesiske energiselskab CEFC lejer i Swedish House i Washington, ved siden af kineserne og Hunter.

Elitens talsmænd lader som om de ikke har hørt det. Men sandheden har en rensende effekt. Når den først er ude, lader den sig ikke mane i jorden igen.

Sådan kan vi fortsætte. Mange flere skeletter vil ramle ud af skabet. Elitens stik-i-rend drenge kan lade som ingenting, men deres løgne stinker.

Biden er ved at sammensætte en administration af korrupte politikere, Big Tech-folk og tidligere Obama-tjenestemænd, som Susan Rice, John Kerry, Tony Blinken og Jake Sullivan. 

Når Biden siger at nationen endelig er fri for løgne, og kan se frem til sandheden, så er ingen i tvivl om hvem han mener.

Dette har efterhånden udviklet sig til elitens svageste kort: De vil have monopol på sandheden og gør krav på at frakende Trump nogen ret til den.

Men det er det faktisk op til vælgerne at afgøre og de stemte for Trump.

At Biden står på podiet er den største løgn, de har fortalt og den forsvinder ikke. Hver gang Biden fortæller en løgn, vokser den.

Den amerikanske elite er blevet som Shakespeares Macbeth: De har begået så mange forbrydelser at det er for sent at stoppe.

 

Oversættelse Karsten Søberg