Kommentar

Generaler som Stanley McChrystal tilbyder Biden-administrationen sine tjenester. De har lært kontraoprørsteknikker i den islamiske verden, COIN, og overfører denne viden til USA. McChrystal hjalp Biden med at vinde ”hearts and minds” på internettet:

Et nyt Demokratisk-orienteret politisk rådgivende udvalg, rådgivet af den pensionerede general Stanley McChrystal, den tidligere leder af de amerikanske styrker i Afghanistan, planlægger at anvende en teknologi, der oprindeligt er udviklet til at modvirke propaganda for Islamisk Stat til brug for et indenrigspolitisk mål – at bekæmpe online forsøg på at promovere præsident Donald Trumps håndtering af coronaviruspandemien.

Gruppen, Defeat Disinfo, vil bruge kunstig intelligens og netværksanalyser til at kortlægge debatten om præsidentens påstande på de sociale medier. Den vil forsøge at gribe ind ved at identificere de mest populære modfortællinger og styrke dem gennem et netværk på mere end 3,4 millioner influencers over hele landet – i nogle tilfælde betalende brugere med mange følgere til at tage parti mod præsidenten. TheGatewaypundit.com Foto: youtube TheGatewaypundit.com

 

Amerikanere er optimister af natur. Derfor ligger det dem fjernt at indrømme at dagens krise ikke ligner nogen anden i landets historie. Fjender er noget som kommer udefra. Men ikke denne. Denne gang er det halvparten af vælgerne som er fjenden, og FBI-chefer og generaler sammenligner Trump-vælgerne med IS og al-Qaida.

Amerikanere er optimister af natur. Derfor ligger det dem fjernt at indrømme at dagens krise ikke ligner nogen anden i landets historie. Fjender er noget som kommer udefra. Men ikke denne.

Demokrater, medier, generaler og Big Tech siger det er Trumps vælgere som er problemet. Disse højreekstreme, hvide racister. De må fratages våben og omprogrammeres. Kendte navne som FBI’s tidligere nummer to, Andrew McCabe, sammenligner Trump-tilhængere med IS! Tidligere øverstbefalende i Afghanistan, Stanley McChrystal, sammenligner Trump-vælgere med al-Qaida i Irak. Han ser den samme radikalisering under en karismatisk leder.

Det chokerende ved disse mennesker er at de bruger deres professionelle baggrund politisk: Generaler og politichefer. De ved de er på farlige veje, men nogen vil have at de skal sige disse vanvittige ting.

Men er ikke dette en følelsesmæssig afpresning af befolkningen, som kan få alvorlige konsekvenser? Når nogen bliver trængt op i et hjørne kan det være at nerverne på nogen brister.

Det er netop det som kommer til at ske, advarer Tucker Carlson. Hvis Demokraterne fortsætter med at pushe langs dette spor kommer noget før eller siden til at gå galt. Så hvorfor gør de det? Hvorfor er 27.000 soldater udstationeret i Washington?

Fordi nogen ønsker at sende et budskab om hvor mægtige de er og hvor langt de er villig til at gå.

Republikaneren Tom Cotton minder om at Demokraterne og venstrefløjen kontrollerer næsten alle kommandohøjdene i USA: Hollywood, Silicon Valley, Wall Street, akademia, justitsvæsenet, politi og efterretning, Pentagon. Den almindelige kvinde og mand havde kun et kort på hånden: Stemmeseddelen. Ved det sidste valg blev vælgerne snydt- også i den grad. Hvordan? Ved at bestikke folk til at stemme selv om de var illegale, senile, døde, indsatte, sendte stemmer ind uden at identificere sig, drev ulovlig stemmeindsamling. You name it. Beviserne på organiseret stemmesnyd er så mange at enhver journalist eller politiker bevidst må se den anden vej for ikke at forstå at valget var rigged, dvs. aftalt.

Som Demokraterne tidligere har købt sig sortes stemmer med offentlige penge, har de nu købt sig stemmerne hos hadefulde liberale og en del af befolkningen, som ikke forstår sig på politik og har ladet sig smitte af BLM-hadet.

BLM-hadet var en optakt til valgsvindelen. Demokraterne betragtede alt som kom flydende som ammunition: Covid var som Jane Fonda sagde, Guds gave til venstrefløjen. Demokraterne var ikke interesseret i at bekæmpe pandemien. De var interesseret i at bruge den mod Trump. Samtidig lod de Kina gå fri.

Folk flest har problemer med at se dybden i Demokraternes og venstrefløjens amoralske ondskab. Men så mange amerikanere er berørt på kroppen at de har forstået at dette handler om ondskab: En statsadvokat i Florida blev valgt fordi George Soros købte ham embedet med over en million dollar. Denne statsadvokat sænker kautionen for en morder så at han kommer ud og går direkte hen og myrder en 22-årig som er ude og lufte sin hund.

Der har været utallige sådanne drab i USA og vælgerne har for længst set et mønster. Nogen vil have, at disse mennesker skal ud i samfundet og tager sig ikke af konsekvenserne. De samme mennesker ved at Bidens migrationspolitik vil bringe endnu flere mordere og voldtægtsmænd til USA. Det var dette Trump satte ord på i 2016 da han sagde at landene i syd ikke akkurat sendte USA sine bedste folk.

Disse vælgere elskede Trump fordi han vovede at sige sandheden. Han blev deres helt. Men som Trump sagde i sin afskedstale: Hans stærkeste minde var når han kom på besøg rundt i landet og folk stod tæt for at hilse på ham. -Det var ikke mig de kom for at hylde. De kom for hylde det land de elsker.

Denne fædrelandskærlighed var grundlaget for pagten mellem Trump og vælgerne og jo mere de hundser og forfølger ham, jo mere elsker de ham.

Det er disse mennesker, generaler som McChrystal og FBI-chefer som McCabe kalder IS eller al-Qaida. De gør det vel vidende at med sådanne betegnelser er alle metoder tilladt. Amerikanerne forstår det. Trump-vælgere mister jobbet for et godt ord. Der er sat en udvikling igang i USA som minder om træk ved Sovjetunionen og Hitlers ”Machtergreifung” og potentialet for fysisk vold er stort.

Tucker bemærkede i nat: Man skulle tro at Demokraterne ville have jublet over sejren. Men de er fyldt af raseri og ønske om hævn.

Det siger noget om at sejren blev vundet ved svindel og magtovergreb. De hævner sig på vælgerne fordi de ved de er gennemskuet.

Et eksempel på hvor dybt USA´s elite er sunket: Alle troede at Trump ville benåde Julian Assange og manden som afslørede CIA´s waterboarding, vandtortur.

Men Assange står ikke på listen. Hvorfor ikke?

Tucker kan fortælle at Republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, sendte besked om at hvis Trump gjorde det kom McConnell til at stemme for at dømme Trump i rigsretssagen.

Trump har blikket fast rettet mod 2024 og måtte derfor bøje sig.

Så beskidt er amerikansk politik blevet. McConnell er i lommen på Kina, og med Biden får han stærke allierede.

Men de er ikke for USA. De er kun for sig selv, deres penge, magt og position.

Folket er nu i opposition til eliten som aldrig før.

 

Oversættelse: Karsten Søberg