Foto: Identitaer.dk)
På Facebook kalder Line Kofod Bertelsen plakaten for ‘højreradikal propaganda’: “Øget indvandring er ikke lig med terror. Islam er ikke lig med terror.” Hun har en bachelor i antropologi, og er i færd at med at tage en kandidatgrad i ‘Human Security’ på Aarhus Universitet. Grinagtigt, hvis ikke lige det var blodigt alvor. Fra BT.dk – Line var bare på vej hjem, da hun så et gult skilt: ‘Gud, hvor er det klamt at gøre sådan noget’.
“Line Bertelsen havde besluttet sig for at tage letbanen hjem fra Aarhus Midtby fredag middag, men da hun på vej ind på banegården fik øje på et gult skilt, stoppede hun op.
‘Da jeg læste det, fik jeg kvalme. Gud, hvor er det klamt at gøre sådan noget,’ siger hun.
Skiltet, hun stod og så på, var hængt op af Generation Identitær – en ungdomsbevægelse, der er imod masseindvandring og multikulturalisme i Europa. Men på trods af at Line Bertelsen ikke støtter bevægelsens mærkesager, var det ikke det, der fik hende til at få det dårligt.
‘Der stod på skiltet, at der var en øget risiko for terror i området…,’ siger hun. …
‘De spreder en eller anden form for frygt, som er ubegrundet. Folk tror, det er den danske stat. Så længe folk ved, det ikke er en styrelse, så er jeg i bund og grund ligeglad med, hvad de skriver,’ siger Line Bertelsen.”
Generation Identitær, 15. januar 2021)
“Som konsekvens af masseindvandringens effekter på vores sikkerhed, har vi indrettet vores byer efter truslerne, og terrorsikring er vi nu så vant til, at vi ikke længere lægger mærke til det. Forvoksede plantepotter, betonblokke forklædt som bænke og meget andet er nu blevet ganske normalt for os. Vi tænker ikke længere over den dødelige virkelighed, som disse ting repræsenterer, men færdes som om det ikke er tilfældet, at vi har lukket en masse mennesker ind i vores land, som grundlæggende hader os og at en del af dem har potentialet til at angribe os, som vi har set så mange gange. Derfor minder vi om, at det stadigvæk er tilfældet. Truslen er konstant, med mindre vi vælger, at det skal være anderledes.” (Generation Identitær, 15. januar 2021)