Nyt

Gymnasielærer Rasmus Eliasen, Facebook, 15. januar 2021

 

Diverse Trumphadere er oppe på de høje nagler for tiden. I onsdagens P1 debat, argumenterede pensionerede skolelærer Niels Christian Sauer eksempelvis for, at det var i orden at udelukke Trump fra Twitter. For hvis man kunne tage tilbage til ’30’erne, og tage mikrofonen fra Goebbels og Hitler, så var vi sluppet for 2. Verdenskrig”. På Facebook fremturer han med hashtagget ‘Sætkritikkenfri’, en 2015-kampagne for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Her en kommentar fra Rasmus Eliasen, gymnasielærer på Midtsjællands Gymnasium:

“Rasmus Eliasen Må man godt kalde Donald Trump en fascist i undervisningen?

Det er et voldsomt ord, men ja, det må man godt. Han er antidemokrat, han er intolerant og nægter at tage afstand fra racistiske grupperinger, han lyver, manipulerer og fordrejer ud i det groteske, han skaber en personkult, hvor loyalitet til lederen står over alt, han opildner og tilskynder til vold mod politiske modstandere. Og han har siden sit valgnederlag for to måneder siden forsøgt at kuppe sig til fire år mere.

Fascist er et kontroversielt ord at bruge om Trump, men efter sidste uges voldsomme begivenheder står det klart, at det ikke er et forkert ord at bruge. Hvis man har et problem med det jeg skriver, så mener jeg man har et problem med den bekendtgørelse vi har for vores ungdomsuddannelser i Danmark.” (Rasmus Eliasen)

Professoralt associationstrick

“… Residensen i Mar-a-largo, Florida, er indrettet i lignende stil. Det er let, næsten for let at trække paralleller til andre despoter og diktatorer, der har brugt en lignende overdådig stil; ofte med et lille middelalderligt slot involveret. Linjen fra Herman Göring og Albert Speer over Saddam Hussein til Victor Yanukovich er åbenbar. … Trumpismens æstetik mangler i kraft af maleteknikken og personfikseringen forbindelse til noget transcendent, som despoter og diktatorer ellers prøver at spejle deres evighed igennem. Den afbildede historik og malemåde peger bagud. Trumpismen mangler en æstetisk vision fremad.” (Professor Bent Fausing, POV International, 11. januar 2021)