Foto: Steen Raaschou

Er den danske presse fej, tandløs og helt igennem statskontrolleret pga. mediestøtten? Der har været forbløffende tavshed i de statsstøttede medier omkring Lars Hedegaards seneste bog ” Sådan døde Danmark”.

Det er en skandale, at historikeren, bl. a. tidligere chefredaktør på Information og Danmarks skarpeste og mest velfunderede islamkritiker, ikke kan få spalteplads og omtale i fx Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske, Information og Kristeligt Dagblad.

Jamen -skulle de bedste islamkritikere da ikke befinde sig på universitet på de institutter, der har islam som speciale? Er det ikke dem, der burde formidle viden til offentligheden og til politikerne, så vi/ de har et ordentligt grundlag at tage stilling på? Glem det.

Med professor Jakob Skovgaard-Petersen i spidsen og et halehæng af politisk korrekte islam-apologet-kolleger i gåsegang bagefter (ingen nævnt -ingen glemt) bliver islam udbasuneret som fredens religion, der ikke har nogen essens, men alene de enkelte muslimers dyrkelse af deres tro i alle mulige forskellige aftapninger.

Hvis man for alvor vil kende til de vigtigste tekststeder i de islamiske helligskrifter (først og fremmest Koranen & haditherne) og ikke læser fra ende til anden selv, så er Lars Hedegaard manden at gå til, ikke Akademia. Fordi han har brugt de sidste 25 år af sit liv på at sætte sig ind i islam, islams historie og islams evne til at leve sammen med andre kulturer og religioner.

Han har en stribe af bøger, artikler, foredrag, essays, taler og klummer bag sig, og et repræsentativt udvalg af de kortere tekster er nu blevet samlet i et skrift med den altså sigende og dystopiske titel ” Sådan døde Danmark”.

Uden at nå Lars Hedegaard til sokkeholderne har jeg selv arbejdet mig ind på islam, siden katastrofen 9/ 11 begyndte at åbne min øjne for denne totalitære ideologi.

Jeg var langt bag efter islamkritiske fyrtårne som nu afdøde professor Hasselbalch og Mogens Camre, suppleret med navne som Søren Krarup, afdøde Jesper Langballe, filosoffen Kai Sørlander, historikeren Torben Hansen og Helle Merete Brix.

Men som Hege Storhauge, informationschef for Human Rights Service i Oslo og forfatter til bl. a. bogen ” Islam: Den 11. landeplage.” (2013), skriver i forordet til ” Sådan døde Danmark”:

Lars Hedegaard er den største og vigtigste forkæmper for ytringsfriheden, herunder friheden til at udøve islamkritik.

I det følgende har jeg plukket en række citater fra bogen, der forhåbentligt kan fungere som så fristende smagsprøver, at næste stop er den lokale boghandel:

“Og jeg kom til det resultat [ efter af have læst og læst -og rejst og rejst], at verdenshistorien ikke rummer et eneste eksempel på, at en muslimsk befolkning har slået sig ned blandt en ikkemuslimsk befolkning, uden at det har medført en kamp om territoriet. Og der er vi nu i Vesteuropa.” (s. 11)

“Jeg har tilstræbt en objektiv og evidensbaseret omtale af islam. Det giver ingen mening at rette bebrejdelser mod muslimer for at være muslimer () (s. 15-16).

Fra en forelæsning i Istanbul (2006) i anledningen årsdagen for de berømte Muhammed-tegninger:

” Det første, der slog mig, var, hvor skrøbeligt demokratiet er, og hvor lidt der skal til for at nedbryde det.” (s. 17) “() vil man vide, hvem der har magten i et samfund, skal man spørge, hvem man ikke må kritisere.” (s. 19)

Lars Hedegaard gør opmærksom på, hvor lærerigt det er at studere Carsten Niebuhrs optegnelser fra hans rejser i Mellemøsten i 1760′ erne, fordi hans iagttagelser afslørede den muslimske verdens økonomiske, videnskabelige og kulturelle underudvikling:

” Den orientalske underudvikling kan ikke forklares med noget, Israel har gjort, for Israel fandtes ikke i 1760′ erne. Det gjorde ” den store satan”, USA, heller ikke.

Og Nærorienten havde ikke været hjemsøgt af vestlig imperialisme før Napoleons indtog i Egypten i 1798.

Så områdets tilbageståenhed i slutningen af 1700-tallet må skyldes, at der var noget galt med den islamiske kultur.” (s. 31) “() argumenter for et kulturelt selvforsvar i Vesten nærmest er bandlyst i den offentlige debat, hvor de uden videre sidestilles med racisme og højreekstremisme.” (s. 57)

Fra en samtale med den vestlige islamforsknings store gamle mand, Bernard Lewis, hvor Lars Hedegaard stillede spørgsmålet, hvem han troede ville vinde kampen mellem Vesten og islam:

” Det er svært at vinde, når man ikke ved, at man er under angreb” ()”, lød svaret.

(Note s. 57) ” Vil man forstå islam, må man gøre sig klart, at den først og sidst er en hær, der er motiveret af pligten til jihad, dvs. til at udbrede Dar al-Islam [ Islams hus] til hele verden ()” (s. 62) ” Mange af de kulturelle særtræk ved islam, som har undret danskerne, bliver forklarlige, hvis man holder sig for øje, at 1) det er nødvendigt at kontrollere kvinderne fra vugge til grav og at 2) islam lægger vægt på at demonstrere territorial kontrol () Et af de mest pålidelige tegn på, at et parallelt samfund er under opbygning, er udbredelsen af den kvindelige tilsløring, der nu griber om sig i alle vestlige samfund () Det afgørende er, at tørklædet under alle omstændigheder signalerer, at den tilhyllede tilhører ummaen, og at hun ikke står til rådighed for andre mænd.” (s. 63) Ergo: Tilsløringen er et islamisk kampmiddel.

” Muslimer må simpelthen ikke slutte varig fred med vantro () Ifølge islamisk ortodoksi tilhører hele verden Allah, og hvert eneste barn fødes som muslim ()” (s. 93) ” Der er to hovedkilder [ fra afskedstale som formand for Trykkefrihedsselskabet i 2014] til angrebene på ytringsfriheden: islam og EU.” (s. 102) Tilføjet i note på samme side: I 2020 må man tilføje de nationale regeringer.

” Det afgørende for en forståelse af jihad er målet, nemlig verdens underkastelse under Muhameds ideologi.” (s. 109) “() foreløbigt vinder islam, mens vore politikere, journalister og andre meningsdannere fabler om en idyllisk multikulturel fremtid () Det eneste, vi kan håbe på, er, at Fru Jensen fra Varde eller hr. Petersen fra Kalundborg tager bestik af, hvad de kan se med egne øjne i stedet for at lytte til overklassens sirenesang.” (s. 110) ” Integration forudsætter, at den fremmede vil være dansker.” (s. 131) ” Den meget omtalte og frygtede ” højrefløj” udmærker sig ved at hylde et bestemt sæt af værdier, så som fædrelandskærlighed, eksistensen af et dansk folk, der har retten til at bestemme, hvem der må komme ind i landet, og -for det meste -afvisning af selvudråbte offergruppers krav om særbehandling.

” Venstrefløjen” kendetegnes af at mene det modsatte.” (s. 140) Anførselstegn om højre og venstrefløj, fordi den moderne og dybt historieløse identitetspolitik har gjort skellet meningsløst.

Som Lars Hedegaard anfører, er det lykkedes at opstille en modsætning mellem ” onde højreorienterede” og ” gode venstreorienterede” -med følgende konsekvens for det politiske landskab:

” Intet under, at de påstået borgerlige partier gerne vil regnes som en del af det udflydende venstre -enhedspartiet -der strækker sig fra Enhedslisten til og med Det Konservative Folkeparti, og som er sammenvokset med storkapitalen, staten, retsvæsenet, uddannelsesinstitutionerne og næsten alle medier. Når der er valg, prøver de forskellige lister ganske vist at puste sig op med påståede modsætninger for at få vælgerne til at tro, at der foregår en demokratisk kamp. Blot for at glemme det, når stemmerne er talt op.” (s. 139)

Historisk viden er en helt nødvendig forudsætning for at forstå såvel islam som (resterne af) det vestlige demokrati.

Lars Hedegaards bog ” Sådan døde Danmark” er udsendt af Forlaget Document.

» Lars Hedegaards samling af små perler igennem 20 år får hermed min bedste anbefaling.

Trykt 4. januar 2021 Nordjyske Thy-Mors Sektion 1 Side 14 Lone Nørgaard cand.mag.,

Af Lone Nørgaard, cand. mag.

Køb Lars Hedegaards nye bog her!