Collage: Tessas nytårstale 2020; Foto: Youtube/Instagram)
‘Tessa hyldes’ skrev Politiken, og selvom jeg levede i lykkelig uvidenhed om Theresa Ann Fallesenss eksistens, så kom jeg til at den 23-årige rappere nytårstale i Deadline. Det var en fejl, for selvom tidligere statsminister Helle Thorning mener Tessa er Natasjas efterfølger, så betyder det ikke nødvendigvis at hendes tanker er egnet til en bredere offentlighed. ‘Sexisme mod sexisme’ lyder til at være logikken, og jeg mistede fem minutter af mit liv. Fem minutter jeg aldrig får igen. Gode pointer af ASH i Berlingske – Tessa er blevet hyldet for sin nytårstale, men hvis hun ville fortælle os noget vigtigt om ligestilling, lykkedes det ikke (kræver login).
“Rapperen Tessa er blevet hyldet for sin nytårstale i ‘Deadline’. Men var den virkelig så stærk og you go, girrrrrlagtig? Jeg er i tvivl.
Spørg mig, hvad jeg leder efter i en partner, en der ikk’ er ligesom mig og dater fire andre, jeg ka’ æde dig op eller være din lille killing, knepper dig, betaler din taxa – kalder det ligestilling.’ …
Men var det virkelig så stærkt og you go, girrrrrl-agtigt? Jeg er i tvivl. Tessa leverede et godt show, og hun skal have tak for ikke at tale om corona, men hvis det var meningen, at hun ville fortælle os noget vigtigt om ligestilling, lykkedes det ikke. Tværtimod, faktisk.
‘Jeg rapper om at kneppe, hvem jeg vil, hvordan jeg vil, når jeg vil,’ indleder hun og giver så et eksempel på den lyrik, hun er blevet kendt for: ‘Var det Hassan, Wasim, glemt hvad du hed, vend dig om, sæt dig ned, ikk’ spild min tid, vis mig din pik, selvtillid.’ Lad os lige kort forestille os, at det var en mandlig rapper, der indledte året sådan her. Med at rappe lidt hyggenedladende om kvinder, objektgøre dem og reducere dem til kønsorganer.
Han var selvfølgelig blevet stenet. Nu var det en kvinde, og så er det åbenbart progressivt. … det er lidt komisk at høre hende tale om ligestilling, når den åbenbart kun går en vej – kvindens.”
Reaktioner
“Tessa leverer i sin nytårstale i @dr2deadline dagens absolut vigtigste budskab til forældre: Din teenager – dit barns identitet skabes i høj grad online. Anerkend det. Tag det alvorligt og spørg ind til det. Foldede hænder Tessa!” (Red Barnet, Twitter, 1. januar 2021)
“Tak for talen, Tessa. Seksualitet og lyst er ikke skamfuldt. Hverken for drenge eller pige. Mænd eller kvinder. At slå skammen ihjel er frihedskamp.” (Johanne Schmidt-Nielsen, Facebook, 2. januar 2021)
“Jeg synes, at den er rigtig fed. Jeg er mega begejstret. … Jeg synes, det var dejligt, at hun fik mulighed for at give et stærkt supplement til statsministerens nytårstale.” (Helle Thorning-Schmidt, EB.dk, 2. januar 2021)