En gang var borgerskabet fuld af selvtillid. Den opløsning der udspiller sig for vore øjne, går meget langt tilbage. P.S. Krøyer Skagenjægere

Borgerligheden i Danmark ligger i ruiner og kan næppe rejse sig igen. 

Lars Løkkes afgang fra Venstre indvarsler den største omvæltning i dansk politik i nyere tid. Måske. 

Venstre er i alvorlig krise, de er snart drænet for politiske talenter. De har ingen ny formandskandidat af nogen tyngde overhovedet, men Jakob Elleman slipper sandsynligvis snart tøjlerne alligevel. Han magter tydeligvist ikke opgaven som formand, og kan i længden menneskeligt og mentalt ikke holde til den rolle han har lige nu. Og så må man ikke glemme at han på et tidspunkt meldte sig ud af Venstre og ind i de Radikale. Og så tilbage til Venstre igen. Han er kulturradikal helt ind til benet, ligesom sin far.

Lars Løkke skaber et nyt parti, der med stor sandsynlighed bliver valgt ind. Inger Støjberg træder helt sikkert også ud af Venstre, og går formentlig til sin veninde i Nye Borgerlige, Pernille Vermund. Næppe til DF, der også ligger i ruiner og med en formand der tydeligvis ikke magter opgaven. 

DF´s eneste reelle chance er derfor at skifte formand og forsøge at blive en kloning af Venstre og socialdemokratiet. Morten Messerschmidt er dog næppe noget reelt bud på formandsposten i DF; han er nok på vej til NB også. Støjberg og evt. Morten Messerschmidt vil formentlig gøre NB til landets største borgerlige parti, men det vil næppe få nogen reel betydning.

Socialdemokratiet er lige nu fuldstændig urørlig, alene det forspring den røde fløj automatisk har qua antallet af offentligt ansatte, det store flertal af kvinder der stemmer rødt og antallet af mennesker på overførselsindkomst er altafgørende. Og når den stadig voksende andel af befolkningen med muslimsk baggrund begynder for alvor at stemme, er løbet endegyldigt kørt. Så er landet i en fuldstændig stabil tilstand de næste hundrede år. Danmark er rødt. Navnet på statsministeren er ligegyldigt for under alle omstændigheder vil det være fra den socialistiske fløj. Om Danmark derefter bliver muslimsk, er ikke til at vide men en betydelig mulighed.

Mette Frederiksen er en katastrofe, men er også urørlig, på trods af brud på grundloven, en uhørt arrogance, tvangsnedlæggelse af et helt erhverv med milliardindtægter til landet, en hidtil uset koncentration af magten og afvisning af at stille op til interview. En eventuel fremtidig rigsretssag vil ikke ændre noget og vil alligevel med rødt flertal helt sikkert aldrig blive til noget.

Danmark er fra nu af rødt og ender på et tidspunkt nok med at blive muslimsk. 

”Om hundrede år er alting glemt”, som en populær sang tidligere hed. Om hundrede år er Danmark nok også glemt. Navnet vil næppe engang optræde i historiebøgerne.

Køb Lars Hedegaards nye bog her!