David Plouffe var valgkampleder for Obama i 2008. Sejeren gav ham status som en wonderboy. 

I marts 2020 udkom en bog af Obamas tidligere valgkampleder og seniorrådgiver David Plouffe med titlen «A Citizen’s Guide to Defeating Donald Trump». Bogen var en opskrift på hvordan Trump skulle besejres 3. november 2020. En massiv mobilisering på områder hvor Hillary havde gjort det godt.

Men måden dette skete på, var uortodoks og kunne have haft overskriften: Alle midler er tilladt.

Til at hjælpe sig havde Demokraterne Plouffe og Mark Zuckerberg og nærmest uudtømmelige resurser. Større end de føderale bevillinger til valget.

Zuckerberg gjorde det rige mennesker gør i dag, for at skabe et skin af troværdighed: De opretter en stiftelse/NGO med et tilforladeligt navn. Medierne vil aldrig finde på at udfordre dem. De er på samme parti.

Tidspunktet projektet søsættes på, er ikke tilfældig: januar 2017.

Den beskidte historie om valgkuppet i 2020 begynder helt tilbage i januar 2017, da Barack Obamas tidligere kampagnechef og seniorrådgiver, David Plouffe, tog et job som leder af den politiske og juridiske indsats til Chan Zuckerberg Initiativer, en «veldædig» organisation etableret af Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg og hans kone, Priscilla Chan.

I januar 2017 er Obama-administrationen travlt optaget af hvordan de skal få saboteret den tiltrædende Trump- administration. De gør det ved at arrangere en fælde for den tiltrædende nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn, med assistanse fra FBI-ledelsen, CIA og National Security Agency.

Obama havde i 2016 vist at han var villig til at bruge domstolene og e-tjenesterne til at overvåge, spionere og grovest af alt: benytte sig af falske oplysninger om Trump, bestilt og betalt for af hans modstander, Hillary. Denne mappe, leveret af en person FBI havde mistænkt for at være russisk spion i USA, blev brugt til at skaffe et lovformeligt grundlag for overvågning af Trump. Dermed blev også domstolen kompromitteret.

Det spillede ingen rolle for Obama. Han var sikker på at Hillary ville vinde. Det var CIA-chef Brennan, FBI-chef James Comey og hans næstkommanderende, Andrew McCabe også. Så ville alle deres kreative krumspring blive begravet ”seks fod under”.

Meningsmålingerne fortalte om en knusende sejr.

Men så intervenerede historien i form af vælgere, som ikke havde sagt deres mening før de stod med stemmesedlen i hånden.

Det blev skelsættende på mange måder.

Medierne gik i chok. Det kom til at præge dem de næste fire år: Noget sådan måtte aldrig ske igen.

De næste fire år blev dermed en forberedelse til et valg, hvor ingenting var overladt til tilfældighederne.

Zuckerberg lagde en plan med sin kone, sammen med Obamas trofaste håndlangere. De skulle bruge penge, metadata og nye stemmeregler til at skaffe sig maksimalt udbytte.

Demokraterne gik til retsvæsenet og krævede ophævelse af reglerne for brevstemmer, så som kontrol af underskrift, indlevering via andre, kontrol af ID, en absolut frist for indlevering på selve valgdagen. Alt dette blev elimineret. Dermed var der dækket op for grov valgsvindel: Folk stemte i andres navn, folk stemte flere gange, ansatte på plejehjem fik alle til at stemme på Biden osv.

Valgorganiseringen skulle være topstyret. Instrumentet var Zuckerbergs  ”Center for Tech and Civic Life” (CTCL), som fik hele 350 millioner dollar, ud fra et oprindeligt budget på bare en million.

Zuckerberg «købte» valget. Gennem CTCL bestemte han hvordan valget skulle forløbe: Lokale Demokrater og valgstyrere blev købt og betalt, bogstavelig talt. På én betingelse: at de gjorde som Zuckerbergs folk sagde. Hvis ikke, blev der ingen udbetalinger. Formelt er det myndighederne som bestemmer hvordan valg skal organiseres. Zuckerberg overtog denne rolle og satte myndighederne til side.

Zuckerberg og CTCL overlod ingenting til tilfældighederne, men skrev detaljerede betingelser for sine donationer som dikterede nøjagtig hvordan valget skulle gennemføres, ned til antallet af stemmesedler og valglokaler. Grundloven giver alene statslige lovgivere myndigheden til at styre valg, men CTCL´s donationer skaffede private interesser fuld kontrol.

Det er det såkaldte Amistad Project under selvstændige ”Thomas More Society” som har afdækket planen til at overtage valget. De begyndte at jobbe med CTCL længe før valget, men da de gjorde indsigelser til domstolene, fik de besked om at ingen var blevet påført skade så langt.

I Demokratiske områder stod der placeret stemmeurner tæt som haglbyger: Hvis alle får tilsendt en stemmeseddel med posten og der kommer folk hjem til dig for at hente stemmesedlen, eller valgurnerne står lige udenfor døren, er det ikke mærkeligt at stemmetallet bliver stort.

I Republikanske områder var der langt mellem stemmeboksene. CTCL skulle vinde, koste hvad det koste ville.

Samtidig sørgede guvernører og politiske ledere for at fixe stemmereglerne, med eller uden delstatsforsamlingens samtykke.

Højtstående statslige embedsmænd tog samtidig væsentlige skridt til at svække afstemningssikkerhedsprotokollerne, de handlede på deres egne vegne uden tilladelse eller accept fra de statslige lovgivere, der indførte disse beskyttelser i loven.

Republikanere eller Demokrater, det spillede ingen rolle. Alle spillede med. Mange penge var involveret. Bare i Georgia kostede stemmemaskinerne til Dominion Voting Systems over 100 millioner dollar.

Politikerne vidste hvad de gjorde. Delstatsminister i Wisconsin, Doug La Follette, benyttede en tilladelse invalide havde til ikke at vedlægge fotokopi af ID-beviser til at omfatte alle brevstemmer. Det var som en invitation til valgfusk med åbne øjne.

I Michigan afskaffede delstatsminister Jocelyn Benson kravet om at levere en underskriftsprøve samtidig med ansøgningen om at brevstemme. Hun vidste også godt hvad hun gjorde.

Som om ikke dét var nok, lod hun alle NGO-er få direkte adgang til statens valgmandstal, så valgsvindel kunne blive endnu lettere. Det var som at stikke hånden direkte i honningkrukken.

I Michigan ophævede den demokratiske udenrigsminister Jocelyn Benson ensidigt det juridiske krav om, at vælgerne skulle afgive en underskrift, når de anmodede om en brevafstemning og oprette en online anmodningsformular. Derefter gik hun et skridt videre ved at meddele, at hun ville “tillade borgergrupper og andre organisationer, der kører vælgerregistreringsenheder, at registrere vælgere gennem statens online registreringswebsted” og give udenomparlamentariske grupper som Rock The Vote direkte adgang til Michigans vælgere. announcing 

Benson har fået hjælp af rigsadvokat Dana Nessel, som truer med at strafforfølge alle advokater som indleverer klager over valget. Dermed er cirklen sluttet. Svindlen er beskyttet af loven.

Valgsvindlen var gennemgående, i led efter led: Vælgere, som havde leveret brevstemmer, der var noget galt med, blev kontaktet og fik lov til at levere en ny. Mere landlige distrikter fik ikke den mulighed.

Optællingen blev flyttet fra offentlige bygninger til lagerhaller og idrætshaller, som i Detroit. Der havde Zuckerbergs folk kontrol. Det var dem, der smed Republikanske observatører ud og satte spånplader op, så folk ikke kunne se ind og følge optællingen, noget de ellers har krav på ved lov.

Overføringen af optællingen til nogle få store lokaler gjorde at man mistede overblikket over hvor mange stemmer som kom ind. Der er heller ikke ført nogen logbog over hvor stemmerne kom fra. Sådan bliver valget umulig at rekonstruere og efterprøve.

At sikre disse stemmesedler fra det tidspunkt, hvor de forlod vælgernes hænder til det tidspunkt, hvor de officielt blev talt op, burde have været den højeste prioritet for de valgtilsynsmænd, men det er ikke engang klart, om der var logfiler, der identificerede, hvilke stemmesedler der blev leveret af hvilke lastbiler og hvornår. Hvis sådanne logfiler overhovedet findes, er de ikke givet videre.

Ved at overføre optællingen til store lokaler kunne man overholde reglen om at begge parter kunne observere optællingen, men det skete på mange meters afstand, uden mulighed for at observatørerne kunne se hvad som skete. Det var Zuckerbergs folk som stod for dette.

Disse valgtilsynsmænd, skal det bemærkes, blev betalt direkte af CTCL’s tilskud. Disse angiveligt upartiske voldgiftsmænd i vores valgproces skal arbejde for folkets interesse, men de var på Zuckerbergs lønningsliste. CTCL’s grants.

Folk siger at Big Tech er de mægtigste selskaber som nogensinde har eksisteret, men ikke bare på grund af pengene. Ved det amerikanske valg demonstrerede de deres magt. De lagde ikke engang skjul på det: Zuckerbergs folk lavede en køreplan. Blev den ikke fulgt, blev der ikke nogen udbetaling af penge. Lokale politikere bøjede sig.

Dermed sad de i saksen. De er kompromitteret for al fremtid og slås med næb og klør mod en efterkontrol som kan afsløre dem.

I stedet for at være et bevis på demokrati, blev valget en gift i samfundslegemet. Dét er det sørgelige resultat, og medierne gør hvad de kan for at rage kastanjerne ud af ilden for Big Tech og korrupte politikere.

Dette er historien om USA’s nedgang og fald, hvis de får stå. Mod dette kæmper en gruppe modige mennesker og medier. De findes blandt Republikanerne, men de fleste arbejder udenfor partiet.

Blackwell: The Greatest Electoral Heist in American History

Ken Blackwell, tidligere udenrigsminister i Ohio, er den fremtrædende repræsentant på institut for ”Menneskerettigheder og Lovlig Regeringsførelse” på ”the Family Research Council”. Han fungerede som USA’s ambassadør i De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission fra 1990-1993.

Køb Lars Hedegaards nye bog her!