Henrik Dahl. Foto: Mogens Engelund / Wikimedia Commons.

Danmark, som var arenaen for den første Muhammeds tegneseriekrise, er ikke upåvirket af de seneste begivenheder i Frankrig, som har været scenen for den anden karikaturkrise.

En nylig meningsmåling fra Kantar Gallup viser, at støtten til Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammad-tegningerne i 2005 er faldet i Danmark siden terrorangrebet på Charlie Hebdo i 2015 – fra knap to tredjedele af de adspurgte derefter til lidt over halvdelen nu.

I dag, efter halshugningen af ​​Samuel Paty, mener 53 procent af respondenterne, at det var rigtigt af Jyllands-Posten at offentliggøre tegningerne, mens 28 procent synes, det er forkert. I 2015, efter angrebet på Charlie Hebdo, var de tilsvarende andele 65 procent og 17 procent, skriver Berlingske. Tallene bekymrer den danske politiker Henrik Dahl, der repræsenterer Liberal Alliance (LA) i Folketinget. Er dette begyndelsen på underkastelse? spørger han.

Dahls formulering over for Berlingske er en klar henvisning til Michel Houellebecqs roman “Underkastelse” (2015), hvor den franske forfatter forestiller sig et Frankrig, der bøjer sig for islam.

»Den her roman, hvor franskmændene overgiver sig til islam, fordi de ganske enkelt ikke orker at gøre modstand mere,« siger han:

»Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det her er et begyndende tegn på en sådan underkastelse. Islamisering er jo, når islamiske regler bliver gjort gældende over for personer, der ikke er muslimer.«

Dahl reagerer instinktivt på gyldigheden af ​​islamiske regler for alle:

Når LA-politikeren bliver »lidt ked af det«, er det, fordi »der ikke er flere, der kan se, at islamiske regler selvfølgelig ikke gælder for folk, der ikke er muslimer«.

Tegnene på underkastelse og ikke-muslimers håndhævelse af islamisk lov er ikke vanskelige at få øje på i Danmark: Danske rektorer advarer mod at vise Muhammad tegninger i skoler, og aviser har nægtet partiets Nye Borgerlige at indsætte annoncer med karikaturer af den islamiske profet.

En tidligere kandidat til Folketinget for det radikale grønne parti Alternativet, Henrik Marstal, illustrerer indsendelsen på sin egen måde ved at relativisere, bagatellisere og forklare den, som om den virkelig var et tegn på fremskridt:

»Det er, som om retorikken mod muslimer er ved at forandre sig. Den har været meget hård, og selv om den stadig er hård, så er det, som om mange danskere er kommet videre. Der er en tendens til bedre muligheder for sameksistens,« vurderer han:

»Der er mange, der har noget imod ramadan-sangen i den nye højskolesangbog, men der er endnu flere, der bare siger, nå ja, det at være muslim er også en måde at være i verden på i Danmark.«

I praksis har Marstal resigneret.

Flemming Rose, der som Jyllands-Postens kulturredaktør stod bag udgivelsen af ​​Muhammad-karikaturerne i 2005, synes også at have mistet noget af sin gusto i mellemtiden. Han mener, at afstemningen viser, at “konteksten er anderledes” i dag end for fem år siden. Nu er nyhedsbilledet blevet domineret af Nye Borgerliges forsøg på at bruge tegningerne politisk, mener Rose.

Rose gør det lidt for let for sig selv. En politisk brug af tegningerne er også dækket af ytringsfriheden. Rose er god til at forsvare ytringsfriheden i abstrakte termer, men går ikke længere i krig for dem, der ønsker at bruge den dristigt i praksis. Hans kampånd virker lidt malplaceret.Bag dette er en frygt for konsekvenserne, der understreger Henrik Dahls spørgsmål. Er luften ved at gå ud af det frimodige Danmark?

Køb Lars Hedegaards nye bog her!