Sidst i november får 57-årige Abderrazek Ben Ali Mekni en fængselsdom på tre år og seks måneders fængsel – samt en bøde på flere millioner kroner.
Den tunesiske indvandrer har forsøgt at svindle for over 1,6 millioner kroner i forbindelse med de økonomiske corona-hjælpepakker.
Abderrazek Mekni ansøger om løn til fiktive medarbejder, om penge til en arabisk festival, der ikke eksisterer, desuden søges der om penge til fire foreninger, der alle har relationer til indvandrermiljøet.
Abderrazek Ben Ali Mekni er vant til at pumpe penge ud af danskernes fælleskasse til sine indvandrerprojekter. Og blandt andet Københavns Kommune har åbnet pengekassen for den svindeldømte indvandrer.
Der er tale om en kommune, der er drevet af Socialdemokratiet – med uundværlig støtte fra socialisterne fra Enhedslisten og SF.
En af de foreninger, som kontrolleres af Abderrazek Ben Ali Mekni, er Sabil Foreningen, der har til huse i Københavns Nordvestkvarter.
Der er tale om en såkaldt ældreklub for diverse etniske minoritetsgrupper. Klubben er rettet mod muslimske borgere, og navnet ‘sabil’ er et koranudtryk, der betyder ‘vejen til Allah’.
Abderrazek Ben Ali Mekni har tidligere oplyst, at han er formand for Sabil Foreningen, der i dag har til huse på samme adresse som den virksomhed, hvorfra den omfattende coronasvindel tager sit udgangspunkt. Sabil Foreningen har tidligere været registreret på Abderrazek Ben Ali Meknis hjemadresse i Tingbjerg.
Siden 2017 har Abderrazek Ben Ali Mekni ansøgt Københavns Kommune om mange tusinde støttekroner. I 2017 får indvandrerklubben 40.000 kroner bevilget, og i 2018 ansøges der om 150.000 kroner.
Det viser sig, at Københavns Kommune angiveligt tilbageholder skattekronerne fra 2018, da indvandrerforeningen ikke kan præsentere et fyldestgørende regnskab. Det vides ikke om, støttekronerne senere er blevet udbetalt.
Det ligger fast, at Abderrazek Ben Ali Mekni fik støttekroner til den muslimske ældreforening i 2017. En forening, der tidligere er gået under navnet ‘Club France’.
På fotoet ses Abderrazek Ben Ali Mekni sammen med Tamer Mamdouh Abbas Abbas i 2018, der på dette tidspunkt er næstformand i Sabil Foreningen.
Egyptiske Tamer Mamdouh Abbas Abbas har tidligere været medejer af den virksomhed, som Abderrazek Ben Ali Mekni bruger til sin coronasvindel i foråret 2020. Han ejer cirka en fjerdedel af svindelforetagendet.
Tamer Mamdouh Abbas Abbas har også fungeret som daglig leder af restauranten Det Egyptiske Hus, der har delt adresse med Sabil Foreningen.
Restaurantlederen Tamer Abbas har det svært med den frigjorte danske kultur, hvor nøgenhed ikke ses som et religiøst tabu. Alligevel har indvandreren bosat sig i det danske velfærdssamfund.
I forbindelse med et kunstværk af den danske fotograf Andreas Hvid i 2018 går Tamer Abbas amok. Der er tale om et fotografisk værk, der inkluderer både nøgenhed og de berømte pyramider, der ligger lige uden for Kairo.
“Jeg er rasende,” udtaler Tamer Abbas og fortsætter:
“Det er imod vores kultur og religion. Vi accepterer ikke, at man tager tøj af,” lyder det fra indvandreren, der forsvarer islams ære.
Det finansielle eventyr med forretningspartneren Abderrazek Ben Ali Mekni er nu sat på langvarig pause for den nøgenforskrækkede indvandrer Tamer Mamdouh Abbas Abbas.
En del af dommen mod Abderrazek Ben Ali Mekni går på, at den nordafrikanske forretningsmand ikke må drive virksomhed i fem år.
Den historisk hårde coronadom for svindel med danskernes skattepenge er anket til Østre Landsret.
*
Mere om dommen til Abderrazek Ben Ali Mekni her
Se også
Afsløring: Sikandar Siddiques bror Malik Gohar Siddique deltager i antidemokratisk Facebookhetz