Gilles de Kerchove

EU kommer 9. december med en Digital Services Act. EU er ikke optaget af at få kontrol med Big Tech. De vil lære af Big Tech og vil at Big Tech skal dele algoritmerne med dem så de bedre kan overvåge og kontrollere borgerne. EU vil blive som Kina.

Som interviewene med intellektuelle størrelser som Remi Brague, Abdel Hamed-Samed og Boualem Sansal demonstrerer: Europas politiske elite har ikke forudsætninger for at forstå islam og stritter imod den indsigt, som disse kloge menneskene forsøger at formidle.

Men eliten forstår heller ikke radikaliseringen, som sker med europæerne. Men her er der en vigtig forskel i forhold til islam: De tør  reagere og de reagerer med kontrol og overvågning.

EU’s anti-terrorchef Gilles de Kerchove gik i går ud og varslede nye tiltag når EU’s nye lov om digitale tjenester lægges frem 9. december.  Man aner det værste når Kerchove varsler at man synes tech-giganterne er for milde og slappe.

Gilles de Kerchoves udtalelser kommer på forkant af fremlæggelsen af en ny EU-lov om digitale tjenester. Den skal præsenteres 9. december og har blandt andet som mål at få bedre kontrol med gigantiske teknologiselskaber og hadytringer på nettet.

Tech-giganterne går foran i politisk censur af højresiden. Mener EU at det ikke er nok? Det kan virke sådan. Hvilket slags samfundsklima er det da de ønsker at skabe? I USA er Big Tech gået til krig mod højresiden. Big Tech greb direkte ind i valgkampen ved at blokkere en artikel i New York Post om Biden-familien. noget lignende er aldrig sket. Anti-Trump-medierne hylder censuren. De ønsker mere af den.

Noget tilsvarende ser vi i Vesteuropa hvor politiske myndigheder ikke synes Big Tech er hurtige nok med at luge uvelkomment indhold ud.

Det er usikkert om Kerchove tror på det han selv siger eller om det er spil for galleriet:

I Tyskland har højreekstreme grupper lagt spil hvor målet er at skyde arabere, George Soros eller Angela Merkel, siger antiterrorchefen i et interview med nyhedsbureauet AFP torsdag.

Det kan også være en måde at afprøve nye angrebsstrategier på, lægger han til.

Når man ved hvor voldelige spillene generelt er, burde det så ikke interessere myndighederne mere?

Hvad med dem, der ikke “spiller”, men handler? I Nice, Wien og Paris har der flydt virkelig blod. Hvad slags “spil” har disse gerningsmændene deltaget i vil europæere spørge og hvad vil EU foretage sig?

Vi har ikke set nogen svar de sidste fem år.

Vil have indsigt i kryptering

Måske spil-bekymringen bare var et påskud til at lancere tanken om at myndighederne må have adgang til krypterede platforme som ”whatsapp”?

Men det er ikke kun spil Kerchove mener myndighederne må få bedre kontrol over. Antiterrorchefen mener også at det er problematisk at politi og anklagemyndigheder ikke har mulighed til at få tilgang til meldinger sendt via krypterede kanaler som for eksempel ”WhatsApp”.

Er det logisk at politiet kan få tilgang til indholdet i en SMS, men ikke det samme indhold i en Whatsapp-melding? spørger han, og foreslår at dette bør blive mulig med en ransagningskendelse.

WhatsApp og flere andre meldingstjenester har såkaldt ende-til-ende-kryptering. Dette gør at selv ikke selskaberne har tilgang til indholdet. Hvad med Apple?

Kerchove siger ingenting om tilgangen til IPhones som terrorister har benyttet sig af. Apple nægter at samarbejde med politiet, selv efter jihad-terror nægter Apple at åbne telefonerne. Det skete efter at en saudi-pilot i Pensacola, Florida, skød to IPhones i stykker han havde med sig under angrebet på basen hvor han var elev. FBI måtte bittert erkende at Apple samarbejder med Kina, men ikke med landet hvor de er baseret.

Det er Big Tech som har fat i begge enderne. Men Big Tech har ikke noget mod at staten kontrollerer borgerne. Tvært imod. De sælger metadata fra deres egen overvågning og bruger den politisk til overvågning. Hvor omfattende dette samarbejde mellem Big Tech og overvågningstjenester er, ved vi ikke, men at det eksisterer, er utvivlsomt.

“Indhold som skaber splittelse”

At myndighederne vil bekæmpe “hadytringer” er velkendt og de nøler ikke med at bruge lovforskrifter. Nu introduceres en ny og endda mere truende formulering: Indhold som skaber splid og spiller på brugernes følelser.

Det er som hentet ud af Solsjenitsyns Gulag-arkipelaget: Solsjenitsyn snakkede ironisk om den store leder og måtte tilbringe flere år i Sibirien.  Nå kan vi se for os et digitalt Gulag. I Kina må du have et vist antal sociale point for at dine børn skal komme ind på bestemte skoler, for at du skal kunne rejse udenlands, gøre karriere. Alt afhænger af om du opfylder kravene. Fingeraftryk kan blive et af dem.

Myndighederne er ikke optaget af at Big Techs magt skal bringes under demokratisk kontrol. Nej, de vil have tilgang til algoritmerne for at kunne være med på censur, overvågning, kontrol og straffen som følger.

Kerchove mener også at myndighederne må få bedre oversigt over algoritmerne som bruges af sociale medier. Dette gælder særlig der hvor platformene fremmer indhold som skaber splittelse og fører til stor optagethed ved at spille på brugernes følelser.

Dette er blandt tingene som EU-kommisjonen ønsker at få øget kontrol med gennem lovværket kendt som Digital Services Act. Målet er at få bugt med hadytringer og desinformation ved at kræve mere indsyn i aktiviteterne hos store teknologiselskaber, som for eksempel Facebook.

Myndighederne virker på et eller andet tidspunkt at have vinket farvel til folket. De ser ikke på sig selv som ”public servants”, som folkets tjenere. De er herrer, som selv bestemmer hvor skabet skal stå. De har en række love, og konventioner de kan påberåbe sig som giver dem den reneste samvittighed. På de store konferencer er de i deres rette element. De ser at de er mange og ikke behøver almindelige mennesker.

De er reduceret til umælende dyr.

Køb Lars Hedegaards nye bog her!