Det var Kirsten Langkilde, der for omkring halvandet år siden ansatte den venstreradikale og islamofile Katrine Dirckinck-Holmfeld som institutleder på Kunstakademiet.

Og Langkilde lovpriser sin kriminelle chefkollega:

“Hun (Katrine Dirckinck-Holmfeld, red.) har været en meget samlende figur for området og en meget positiv medarbejder,” siger Kirsten Langkilde til Troels Heeger fra Berlingske.

Den magtfulde rektor har måttet bortvise sin chefkollega efter, at Katrine Dirckinck-Holmfeld indrømmede, at hun stod bag hærværk og tyveri af en uerstattelig buste af Kong Frederik den 5.

I begyndelsen af november skruer institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld den hvide gipsbuste af sin piedestal i Kunstakademiets festsal. Hun har allieret sig med cirka 10 hætteklædte og anonyme medgerningspersoner.

Et vidne ser den store gruppe mennesker, der smider den danske kulturarv i Københavns Havn ved højlys dag. Et par dage senere finder dykkere den destruerede buste på havnebunden. Saltvandet har gjort uoprettelig skade på busten.

Kunstakademiets Katrine Dirckinck-Holmfeld og kollektivet ‘Anonyme Billedkunstnere’ vil med aktionen protestere mod racisme i den danske befolkning og gøre opmærksom på Danmarks fortid som kolonimagt.

Journalist Poul Pilgaard Johnsen fra Weekendavisen sammenkæder hærværksfolkenes manifest og racismeanklager med Katrine Dirckinck-Holmfelds undervisning på Kunstakademiet.

En undervisning, som flere eksperter påviser, er det rene løgn og som består af kontrafaktiske oplysninger.

Historikeren Kåre Lauring afviser Katrine Dirckinck-Holmfelds påstande om, at Danmark har tjent penge på slavehandel. Det er “rent vrøvl”, udtaler Lauring.

Den venstreradikale Katrine Dirckinck-Holmfeld har præsenteret de studerende på Kunstakademiet for historisk ukorrekte oplysninger.

Katrine Dirckinck-Holmfeld tilhører miljøet omkring den yderste venstrefløj. Hendes allierede er tidligere autonome, venstreekstremister og mellemøstlige indvandrere.

Alligevel understreger ledelsen på Kunstakademiet, at bortvisningen af den kriminelle institutleder er begrundet i hærværksaktionen – og IKKE den underlødige undervisning med falske påstande:

“Buste-aktionen er bortvisningsgrunden,” erklærer Kirsten Langkilde.

Kunstakademiets rektor fortæller, at den venstreorienterede undervisning om slaver og racisme i nutidens Danmark ikke skal fortsætte på skolen:

“Vi har aflyst den undervisning,” siger Kirsten Langkilde og fortsætter:

“Der bliver ikke en videreførelse direkte i det spor (racismeanklager og falsk slavehistorie, red.) af den planlagte undervisning.”

Rektor Kirsten Langkildes rolle og det venstreradikale miljø på Kunstakademiet bliver lige nu undersøgt i Kulturministeriet.

Det er kulturministeren, der hyrer eller fyrer rektoren på Kunstakademiet. Den socialdemokratiske minister, Joy Mogensen, overvejer at iværksætte en uvildig undersøgelse for at komme det venstreekstreme miljø på statens billedkunstskole til livs.

Joy Mogensen, der er kendt for at omfavne islam, skal altså rydde op i et venstreekstremt miljø, hvor smadrede buster, ødelagt kulturarv, politianmeldelser, stikkermentalitet mod anderledes tænkende, udskamning og frygt hører til hverdagen.

Det er dette radikaliserede miljø, som er blevet understøttet af rektor Kirsten Langkilde igennem flere år.
Kirsten Langkilde fik det magtfulde job i 2018 efter at have været ansat på en række af Europas fineste billedkunstskoler. I midten af 1990erne var hun professor for æstetisk praksis ved Universität der Künste i Berlin, som hun i 2011 forlod til fordel for stillingen som direktør for Hochschule für Gestaltung und Kunst i Basel i Schweiz.

Kirsten Langkilde er selv uddannet på Kunstakademiet, og hun er den første kunstner på rektorposten i mere end 30 år.

Kort tid efter udnævnelsen indsatte Langkilde den venstreekstreme Katrine Dirckinck-Holmfeld i rollen som velbetalt institutleder.

Det er et faktum, at kulturarvs-terroristen Katrine Dirckinck-Holmfeld fik hjælp til hærværket og tyveriet af kongebusten af en større gruppe maskerede personer. De udførte hærværket og destruktionen af busten og tog det skriftlige ansvar i fællesskab.

Der blev fabrikeret en video, der dokumenterede hærværket. Katrine Dirckinck-Holmfeld iscenesætter sig selv som ‘videokunstner’. Et godt bud er, at Katrine Dirckinck-Holmfeld har optaget videoen af hærværket på busten. Dermed kan hun ikke samtidig stå bag det konkrete hærværk, der omfatter at smide busten i havnen. Det må en eller flere af de 10 medgerningspersoner have gjort.

Alt peger på, at det kriminelle sammenrend tæller institutlederen Katrine Dirckinck-Holmfeld og en gruppe venstreradikale elever fra Kunstakademiet.

Alligevel nægter den skatteyderfinansierede rektor at forholde sig til, om eventuelle kunststuderende spiller en rolle i både tyveri og hærværk af uvurderlig kulturarv:

“Jeg kan ikke have nogen mening om det,” forklarer Kirsten Langkilde.

Rektoren afviser det åbenlyse, og Kirsten Langkilde benægter de studerendes rolle i kriminaliteten:
“Jeg ved jo ikke, hvad de (studerende, red.) har gjort,” siger Kirsten Langkilde.

Den kvindelige rektor aner ikke, hvad hun vil gøre, hvis der er studerende blandt de 10 hætteklædte personager, der medvirkede til buste-aktionen og tyveriet:

“Jeg ved det ikke lige nu. Og så vil det være forkert at spekulere, hvad jeg så skal gøre. Jeg bliver nødt til at overlade det til politiet,” lyder det fra den kvindelige rektor.

Alt tyder på, at Kirsten Langkilde sympatiserer med den grove hærværksaktion på den skole, som hun kontrollerer.

Kort tid efter destruktionen sendte rektor Kirsten Langkilde en mail til sine chefkollegaer på Kunstakademiet. Beskedens indhold var en film, der var optaget i forbindelse med hærværket og tyveriet af gipsbusten. Kirsten Langkilde skrev de opmuntrende ord ‘god weekend’ i forbindelse med sin rundsending af hærværksvideoen.

Det er tolket af flere iagttagere som en skjult opbakning til den venstreradikale aktion.

Kritikere mener, at Kunstakademiet i den centrale København er blevet forvandlet fra en dannelsesinstitution til en udklækningsanstalt for radikale aktivister.

Rektoren kan ikke få øje på aktuelle problemer med de politisk radikaliserede studerende på kunstskolen:

“Det håber jeg sandelig ikke, der er,” siger Kirsten Langkilde.

Tværtimod mener Langkilde, at der er en åbenhedskultur på Kunstakademiet, hvor der er plads til alle meninger:

“Vi vil have en ordentlig diskussionskultur. Vi vil have åbenhed, men vi vil også have lov at være kritiske. Det er en fase i unge kunstneres liv, at man skal have lov at prøve sig med hinanden i diskussioner. Det er en del af at blive en ung kunstner at have en evne til at analysere,” siger Kirsten Langkilde.

Fire professorer fra Kunstakademiet undsiger Kirsten Langkilde. De har udtrykt mistillid til rektoren og har beskrevet hendes ledelsesstil som ‘autoritær’.

Man har set det i eksempelvis Sovjetunionen og det tidligere DDR. Når magtmennesker får totalitær magt, strammes ledelsesgrebet, og befolkningen gisper efter vejret.

Ferdinand Ahm Krag, der er professor på akademiet, har berettet om en udbredt ‘anonymitetskultur’ på Kunstakademiet.

Rektor Kirsten Langkilde besluttede i foråret 2020 at ophænge plakater med ordene ‘Ingen sag er for lille’. Plakaterne blev efterfølgende omtalt som ‘stikkerplakater’ – en opfordring til studerende om at henvende sig anonymt med klager over lærere eller medstuderende.

Det hele emmer af østtyske tilstande, hvor man anonymt kunne melde naboen og kollegaerne til det hemmelige politi.

Kunstprofessoren Frederik Ahm Krag mener, at ‘stikkerplakaterne’ er et stærkt problematisk eksempel på, hvordan ledelsen på Kunstakademiet tilskynder til anonymt angiveri.

Kunstakademiet er åbenlyst inficeret med venstreradikale og identitetspolitiske ideologier, hvor man kræver boykot af og taleforbud til politiske meningsmodstandere.

På Kunstakademiet tåler man ikke andre holdninger end ens egne ræverøde visioner.

Man ønsker islamisering og åbne grænser. Samtidig ønsker de venstreekstreme kunstnere ikke, at muslimer ændrer et komma i deres problematiske hadkultur, hvor kvindeundertrykkelse og social kontrol gror med lynets hast.

Den venstreorienterede tålmodighed og tolerance er ensrettet, og den favoriserer kun islamiske kampfæller. Man bruger fortidens vestlige kolonisering i Afrika og på De Vestindiske øer til at løfte racismeanklager mod nutidens vestlige befolkninger.

Det hele handler om at beskytte ens egne værdier og udelukke andres holdninger. Den bortviste Katrine Dirckinck-Holmfeld er arabisk gift, kollegaerne i hendes kunstnerkollektiv er arabiske mænd og hendes vennekreds er i høj grad baseret i Mellemøsten.

Den kriminelle Katrine Dirckinck-Holmfeld kæmper for, at hendes arabiske ægtemand og vennerne kan få del i danskernes velfærdsarv. Samtidig skal danskerne undskylde for deres fortid, mens Katrine Dirckinck-Holmfelds libanesiske mand Abbas S. Mroueh og omgangskreds udfører en irreversibel kulturkamp, hvor danskheden skal kvæles på det islamiske alter.

Først når danskheden er endegyldigt udslettet, er Katrine Dirckinck-Holmfeld og hendes arbejdsmæssige mæcen, Kirsten Langkilde, tilfredse.

Rektoren på Kunstakademiet tegner et skræmmende billede af sit eget monster af en uddannelsesinstitution:

“Det er et hårdt miljø,” siger Kirsten Langkilde og beskriver rædselsregimet på Kunstakademiet:
“Jeg kan kun sige, at der har været en hård omgangsform, og at vi arbejder med det.”

Institutleder Katrine Remmen Dirckinck-Holmfeld har hovedrollen i sagen om hærværk, der, ifølge anklagemyndigheden, kan give op til seks års fængsel.

Men alt tyder på, at både Katrine Dirckinck-Holmfeld og hendes chef, Kirsten Langkilde, vil slippe nemt.

Den ræverøde duo vil med stor sandsynlighed blive båret rundt i symbolske guldstole af deres venstreradikale frænder i kultureliten.

Man venter på, at de kritiske vinde lægger sig, og de kan herefter fortsætte det kvalmende rygklapperi, hvor man vælter sig i millioner af støttekroner, der tvangsinddrives fra nutidens danske skatteslaver.

***Mere om de kunststuderendes reaktion på kunst, de ikke kan lide, her

Se også
Videokunstner Katrine Dirckinck-Holmfeld destruerer dansk kulturarv: Får opbakning fra arabisk ægtemand