Jeg har tidligere blogget om de to trafikdrab i krydset Åby Ringvej/Edwin Rahrsvej. Fra BT, der fortæller at gerningsmanden der kørte over for rødt, og dræbte 21-årige Ida Philbert Vangsø Ottzen, slap med ‘én måneds ubetinget fængsel’ – Vanvidsbilist kørte over for rødt og dræbte 21-årige Ida: ‘Én måneds fængsel er så forbandet uretfærdigt’.
“Det kom desuden frem i retten, at tiltalte tidligere var dømt for at køre for stærkt, overhale forbudt og køre i sin bil, selv om han havde fået frakendt kørekortet.
Men der var ét problem. Den tiltalte – og et vidne – mente nemlig, at Ida havde cyklet over fodgængerfeltet, mens et andet vidne mente – og bilinspektørens beregninger konkluderede – at den unge kvinde havde trukket sin cykel på gåben. …
Den 20. februar 2019 nåede dommeren og de to lægdommere i Retten i Aarhus nemlig frem til, at den 32-årige mand skulle kendes skyldig i uagtsomt manddrab.
Dommen? Én måneds ubetinget fængsel og frakendelse af kørekortet i ét år. …
‘Jamen, det er jo helt sindssygt, og jeg har det forfærdeligt. Han dræbte min datter og fik én måneds fængsel. Det var ikke engang en skærpende omstændighed, at han tidligere var dømt for sin kørsel? Han havde mistet kørekortet flere gange,’ siger en tydeligt rystet Charlotte og fortsætter:
‘Han kørte jo bevidst over for rødt… Hvordan de kan komme frem til én måneds fængsel, forstår man ikke. Det fjerner ens retsfølelse. Det var virkelig et chok.’”