Den 39-årige kvinde får opbakning fra sin arabiske ægtemand, Abbas S. Mroueh, der kommer fra Libanon.

I en erklæring på Facebook fortæller velfærdsmigranten, at han bakker op om sin hustrus destruktion af den danske kulturarv.

“Jeg blev sikker på, at hun (Katrine Remmen Dirckinck-Holmfeld, red.) gjorde det rigtige,” slår Abbas Mroueh fast og hentyder til sin kones hærværk og tyveri.

Ved samme lejlighed klager Abbas Mroueh over de danske mediers fremstilling af Katrine Dirckinck-Holmfelds kriminalitet. Mange mellemøstlige indvandrere har det svært med vestlige mediers frihedsrettigheder.

Den libanesiske ægtemand udnævner også kritikere af sin hustrus kulturarvsødelæggelse som værende ‘Trump supporters.’

Den arabiske tilflytter sætter lighedstegn mellem at være imod destruktionen af dansk kunst og kultur – samt at være tilhænger af den nuværende amerikanske præsident.

Det siger en del om verdensbilledet i det radikaliserede dansk-arabiske kunstnerhjem på det mondæne Frederiksberg.

Katrine Dirckinck-Holmfeld og Abbas Mroueh møder hinanden i 2000’erne, bor i Libanon og bliver gift. Senere får de sønnen Baher.

Abbas Mrouh arbejder i en lang periode i den libanesiske teleindustri. Men parret beslutter senere at rejse til den danske velfærdsstat.

Abbas Mroueh fortæller, at han kom til Danmark for ‘at få noget fred’. Men den libanesiske velfærdsmigrant kommer også for at få del i skattekroner og fri uddannelse. I 2013 studerer han blandt andet globale flygtningestudier på Aalborg Universitet.

Sjovt nok arbejder Abbas Mrouehs danske svigerforældre også på Aalborg Universitet. Både Lone Dirckinck-Holmfeld og Arne Remmen (forældre til Katrine Dirckinck-Holmfeld, red.). arbejder på det nordjyske universitet og er glade for deres mellemøstlige svigersøn.

Den cand.mag.-uddannede Arne Remmen sender Facebookopslag om palæstinensernes kamp mod Israel til sin arabiske svigersøn. Og svigermor Lone Dirckinck-Holmfeld ønsker at skjule irakiske migranter, der ikke vil hjem til Mellemøsten.

Katrine Dirckinck-Holmfeld får job på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor hun er uddannet. Det dansk-arabiske ægtepar bosætter sig derfor i rigmandskommunen Frederiksberg. Der er tale om en af de dyreste og mest eksklusive bydele i hovedstadsområdet, der ligger langt fra alt, der minder om multikultur.

Katrine Dirckinck-Holmfeld og hendes libanesiske mand er begge stærkt venstreorienterede og grundlægger sammen en kunstnergruppe, der er stærkt optaget af flygtningeproblemer og hudfarver.

Den politiske vækkelse kulminerer i en rus af hærværk og destruktion, da Katrine Dirckinck-Holmfeld ødelægger en uerstattelig buste, der tilhører den danske stat.

Den kvindelige institutleder ønsker at understrege sine venstreradikale holdninger og smider den danske kulturarv i Københavns Havn. Den skrøbelige buste går i stykker, allerede da den rammer vandoverfladen, og saltvandet opløser kunstgenstanden.

Det sker som en slags hævn over nutidens racisme og Danmarks fortid som slavenation.

Hævnen er sød på venstrefløjen. Og Katrine Dirckinck-Holmfeld møder opbakning fra ægtemanden Abbas Mroueh, der allerede har nydt godt af danskernes skattekroner i en årrække.

Hykleriet er ubærligt. I de mellemøstlige og venstreradikale miljøer, som Katrine Dirckinck-Holmfeld og Abbas Mroueh er en del af, ser man med stor alvor på, at andre mennesker for eksempel ødelægger en koran – som de vel og mærke selv ejer og har betalt for.

Derimod ser man det som en selvfølge, at man stjæler og destruerer danskernes uerstattelige kulturarv – blot fordi denne kulturarv ikke passer i ens eget ekstremistiske livssyn.

Katrine Dirckinck-Holmfeld og Abbas Mroueh viderefører en ødelæggelsestradition, som islamister har vist verdensbefolkningen.

Shariastyret fra Taliban ødelagde kulturarv og kunstmuseer i Afghanistan. Terrorgruppen Islamisk Stat destruerede store dele af fortidsbyen Palmyra, da de overtog Syrien.

Muslimer og deres venstreorienterede frænder ønsker kun, at deres eget historiebillede og holdninger må skildres i samfundet. Ellers hives vold, trusler og ødelæggelse frem.

Katrine Dirckinck-Holmfeld og Abbas Mroueh har et kæmpe forklaringsproblem. Det er ikke deres beslutning om, danskernes kulturarv skal ødelægges for eftertiden.

***

Mere om Katrine Dirckinck-Holmfeld her

Se også
Stop racismen på Larsens Plads. Knæl for negerkongen og negerdronningen.