Der er ingen tvivl om at statsminister Mette Frederiksen befinder sig på den yderste venstre fløj af Socialdemokratiet. Vel så langt ude, at hun ville føle sig tilpas i Enhedslisten. Hun har udnævnt tre ministre der alle oprindeligt kom fra venstrefløjen, endda meget langt ude fra. Pernille Rosenkrantz Theil kommer fra EL og har i øvrigt været med til at misbruge sin MF status til at bifalde, og måske udføre, voldsomme og ulovlige angreb på landets daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Mattias Tesfaye, skønt han nu er en afbalanceret og sympatisk person, kommer oprindeligt fra Kommunisterne og El (og SF). Og Astrid Krag, der oprindeligt kom fra SF. Altså stærke socialistiske sympatier hos statsministeren.
Som mange socialdemokrater/socialister tordnede hun mod forældre, der usolidarisk satte deres børn i privatskole-og satte så sit eget barn i privatskole.
Hun gjorde sin personlige rådgiver, Martin Rossen, til medlem af Danmarks mest magtfulde politiske udvalg, koordinations- og økonomiudvalget. Det er aldrig tidligere set i danmarkshistorien, en ikke folkevalgt og ikke-minister have sæde i dette udvalg.
Hun har via hastelove, så akut at ingen havde en jordisk chance for at gennemskue dem, udstyret sig selv og sin sundhedsminister med hidtil usete magtbeføjelser, med voldsomt indgribende konsekvenser for det enkelte menneskes personlige frihed og selvbestemmelse.
Og sidst, og allermest uhyggeligt, hun har begået direkte lovbrud ved at beordre alle mink i landet aflivet. Udenlandske eksperter kalder det direkte idiotisk. Afskaffelse af minkopdrættet er enhver socialists vådeste drøm. Lovbruddet begrundes med at det var uopsætteligt og hun vil prøve at gøre det lovligt ved en folketingsbeslutning senere.
Med første tilsidesættelse af landets love, er sidste skridt således taget mod det endelig diktatur. Tilbage står kun at diktatoren, lovligt kan fastsætte sine egne love. Ethvert diktatur i verdenshistorien er startet med at landets leder vedtog love uden om landets regering med en efterfølgende skueproces. Tyskerne har et mundheld, der siger: ”Pass auf jederman, der ist ein Tyran”.