Nyt

Danmarks Radios nyhedsredaktør, Mette Munk, fejrer, at Præsident Trump er blevet afsat fra sit embede.

‘Hvor er det dejligt, der er nået at ske noget rigtigt skønt i dette annus horribilis (2020, red.),” skriver DR-redaktøren Mette Munk på Facebook og henviser til Bidens sejr.
Mette Munk har været ansat i DR i 28 år. Hun har en årelang karriere som mellemleder og magtfuld nyhedsredaktør på Danmarks Radio.
Mette Munk har været med til at udvælge og forme DR’s nyheder på TV Avisen, Radioavisen og mediets onlinenyheder. Hun har også været tilknyttet DR’s politiske redaktion på Christiansborg.
Den kvindelige DR-journalist har tidligere været i offentlighedens søgelys på grund af sine venstreorienterede udmeldinger i det offentlige rum. Mette Munk har blandt andre fejret Danmarks nationale flagdag – ved at hejse EU-flaget i sin have.
Hvordan kan danskerne forvente troværdige nyheder, når DR’s magtfulde journalister og redaktører offentligt tager parti for den ene af to amerikanske præsidentkandidater?
Licensbetalerne må hvert år betale for ræverød politisk journalistik, der favoriserer DR-medarbejdernes egne politiske holdninger.
DR-journalisten Mette Munk er et omvandrende bevis på, at de ‘røde lejesvende’ lever i bedste velgående.
***