Et par uger før det amerikanske præsidentvalg forsøger Demokraternes kandidat Joe Biden at udstråle optimisme for sine tilhængere ved at berolige dem med at Demokraterne har sammensat “…the most extensive and inclusive VOTER FRAUD organization in history.” Det førte selvfølgelig til, at mange spekulerede om hans reducerede sind havde lavet en fejltagelse eller en fortalelse. Selv om man ikke kan læse tanker kan man dog se på, hvad der kan sandsynliggøres. Som mange andre undrede Nick Adams sig over et sjældent fænomen, der på valgnatten inden for et par timer indtraf i tre svingstater Trump stod til at vinde:

Between 3:30-4:30AM, they “ found” 140,000 mail in ballots for Biden in Wisconsin.

Between 3:30-5:00AM, they “ found” 200,000 mail in ballots for Biden in Michigan.

Between 2:00-4:00AM, they “ found” 1,000,000 mail in ballots in Pennsylvania.

All for Biden. None for Trump.

Måske er det den slags fænomener der er årsagen til at det lykkedes Joe Biden at opnå flere stemmer end tidligere præsident Barak Obama opnåede i 2008. Og det var ellers et godt år for den populære Obama, der blev betegnet som en superstjerne, for sin evne til at begejstre sine tilhængere, der mødt frem i stort antal og mange flere fulgte på TV på hans valgmøder. Den samme metode har Trump benyttet, som også er kendt for at kunne ‘fyre op under sin base’. Begejstring skaber fremmøde, fremmøde omsættes i stemmer.

Biden har draget den stik modsatte lære og ført en valgkamp, hvor han har givet ganske få interviews, været dygtig til at holde dem korte og fri af politisk substans, skånet offentligheden fra at svare på spørgsmål, ikke skabt unødig begejstring blandt sine potentielle vælgere, ikke tiltrukket mere end en håndfuld tilhørere, der, op mod valgnatten, endda ofte kom i undertal til Trump tilhængere der forstyrrede Bidens koncentration med “Four More Years!” tilråb, kun havde få tusinde seere til sine videopodcasts og som snart hev hver anden dag ud af kalenderen, som valgkampen gik ind i sin mest hektiske fase, for at forberede sig på TV debatterne med Trump – endda efter den sidste af slagsen.

Denne manglende apel har åbenbart været så tiltrækkende for vælgerne, at selv om Demokraterne har tabt masser af medlemmer, modsat Republikanerne og selvom Demokraterne har tabt kongresmedlemmer til Republikanerne uden at kunne vinde et eneste tilbage har vælgerne belønnet Demokraternes præsidentkandidat, de to gange før, hurtigt har forkastet. Bidens originale tilgang, hvor han ofte udtrykte vrede frem for glæde, gjorde ham i stand til at vinde, uden at vinde i Florida eller Ohio, stater der ellers normalt regnes for nøglestater. Han har også trodset tidligere præsident Bill Clintons læresætning om at økonomien er det centrale argument, fjolle!, og således annulleret den siddende præsidents fordel af en vælger-tilfredshed lidt højere end Obamas, da denne slog udfordreren Mitt Romney. Han har overbevist vælgerne om at han netop som et stakkels offer for Trumps dominerende debatstil, skal være commander in chief, som de har taget hans evne til ikke at kunne orientere sig i tid og rum, formulere længere sætninger og holde sit fokus, til sig.

Vælgerne har også villet belønne Biden for at sælge amerikanske interesser for sin families private økonomis skyld. De har set frem til skattestigninger. De har været trygge ved at han både ville forbyde fracking og tillade det. De har været begejstrede for, at han ikke ville afsløre om han havde tænkt sig at udvide antallet af højesteretsdommere og derved gøre den til den siddende regerings forlængede arm. Meningsmålingerne spåede at den logik ville give ham et jordskredsvalg!

Meningsmålingerne.

De er ikke en afspejling af virkeligheden. Ikke blot er der forskel på at foretage et valg og have en mening. Der er også muligheden for løgn. For meningsmålinger betyder det, at de ikke har andet at bygge deres modeller på, end hvad folk svarer dem. Og når den ene politiske fløj, i dette tilfælde Demokraterne og deres proselytter, begår banal vold mod og endda mord på Trump støtter, tøver folk med at fortælle fremmede mennesker sandheden i telefonen. Og når meningsmålingerne indgår i en politisk kamp, sammen med Demokraterne og deres trofaste mediehuse, bliver denne vildledning til et politisk våben i sig selv.

“Why, I could stand in the middle of 5th Avenue and shoot somebody, and I would’nt loose any voters, okay?” sagde Donald Trump til et vælgermøde i Iowa tilbage i 2016.

“The people, my people are so smart. And you know what else they say about my people, the polls? They say I have the most loyal people. Did you ever see that? Why, I could stand…”

Trump blev dengang beskyldt for at være forfængeligt besat af meningsmålinger, af medier og eksperter, der enten var i emotionernes vold eller blot leflede for de der var. For valget bestod af forskellige nuancer af mere af det samme, Republikansk som Demokratisk, overfor et ‘leap of faith’ med Trump. Og mere af det samme ville forblive mere af det samme og det ville ikke vige pladsen for en smagløs opkomling, der selv havde tjent sine egne penge og således ikke var afhængig af at tjene Washington. Han var sit eget supershow, der ikke var afhængig af pressen, som de blev af ham.

Så pressen og hele det politiske kommentariat gentog Trumps modstanderes slogans bakket op af deres egne meningsmålinger, at Trump ikke kunne vinde. Javist, han lå foran i den stat og han førte i den næste, havde vundet dette og hint, men samlet kunne han ikke vinde Republikanernes stemme. Og selv om han kunne ville han ikke have en chance for at vinde selve præsidentvalget mod den bedst egnede kandidat i historien.

Om og om igen, hørte man æggehovederne sige det samme, dag ud og dag ind; Trump kan ikke vinde, Trump står til at falde, Trumps succes er kun midlertidig, snart brænder han ud, han mener det end ikke alvorligt, han taber, taber, taber, det er alle enige om, det siger meningsmålingerne! Så hvorfor, kære vælger, der ikke ved hvordan virkeligheden hænger sammen, overhovedet besvære dig med at stemme? Det er det egentlige budskab, et kværnende anslag imod hans vælgeres kampgejst, som Trump gik imod, ved at give en lektion i læsning af meningsmålinger og det politiske landskab.

Dengang troede demokraterne og deres mediehuse på deres egen virkelighed, Trump kunne ikke vinde. Men det gør de ikke mere. Alligevel har de begivet sig ud i det største forsøg på at kuppe præsidenten gennem en medievirkelighed af deres egen skabning. Men som kupforsøget gennem Ruslands-fortællingen ikke var en plan så meget som en lang række forskellige forsøg på dels at gøre sine hoser grønne for den forventede fortsættelse af Obamas præsidentskab, dels forsøg på at dække over allerede begåede ulovligheder, der blev forsøgt koordineret, som ulykken skred frem. På samme måde har Demokraterne med deres loyale mediehuse forberedt at kaste grus i maskineriet, for at give Trump den værste start på sin næste periode. Valgregler er blevet ændret, brevstemmer er ukritisk delt ud, falske fortællinger om folkelig utilfredshed, baseret på venstreradikale optøjer og pandemiporno, iblandet helt utroværdige meningsmålinger, der fortæller det modsatte af, hvad alle kan se: Ingen interesserer sig for Joe Biden. Det skulle se rodet ud så Trump ville fremstå illegitim, forever impeached, som han var. Og det er kommet helt ud af kontrol og ført til banal valgsvindel.

Og snart klarer det op.