Nyt

På det statsfinansierede Kunsthal Charlottenborg i København ophøjer man en kvindelig kunstner, der er dømt for hævnporno ved en dansk domstol.

Hvad ville der ske, hvis en kunstinstitution lovpriste en mandlig kunstner, der er fængselsdømt for at sende intime sexvideoer af sin ekskone til hendes børn og familie?
Hele kunstverdenen og medieeliten ville gå amok i metoo-anklager, og museumsdirektøren ville blive fyret på stedet.
Men på Kunsthal Charlottenborg kan man tillade sig alt. Så længe sexkrænkeren er en kvinde.
Museumsdirektør Michael Thouber jonglerer med millioner af skattekroner og kandiderer til årets hykler.
I efteråret 2019 slår Kunsthal Charlottenborg dørene op til et tvivlsomt arrangement i museets lokaler. Michael Thouber præsenterer sin gode veninde – portrætfotografen Suste Bonnén – på scenen.
“Jeg taler med Charlottenborgs Michael Thouber om erotik, lyst, længsler, og de kropslige udtryk de kan få i lyde og i billedkunst,” skriver Suste Bonnén på Facebook.
Men Suste Bonnén er ikke bare kendt for sine eksklusive portrætfotos af magtfulde politikere og Danmarks rigeste familier – hun er også fængselsdømt i en hævnpornosag.
Det er intet problem for Michael Thouber og Kunsthal Charlottenborg, der kalder arrangementet for ‘kunst og krænkelser’.
En dømt sexkrænker møder varm omsorg på Kunsthal Charlottenborg. Og kunsteliten klapper i hænderne.
En omvendt verden, hvor rollerne er byttet om. Det ville svare til, at et knivfirma inviterede Peter Lundin på scenen til en snak om firmaets skarpslebne produkter.
Hvad er det, som Suste Bonnén er skyldig i?
Sjette gang er ofte lykkens gang. I 2016 bliver portrætfotografen Suste Bonnén viet med ægtemand nummer seks. Efter kun syv uger får ægteskabet en brat afslutning, da Suste Bonnéns ny mand ikke orker mere.
Den hævngerrige Suste Bonnén tager ikke det ægteskabelige nederlag med oprejst pande.
Suste Bonnén producerer derfor en slibrig sexfilm med eksmanden i ydmygende og krænkende situationer, hvor han blandt andet onanerer.
Derefter sender sexkrænkeren Suste Bonnén den ødelæggende sexfilm til 13 personer i eksmandens familie og omgangskreds.
Blandt modtagerne er eksmandens børn, der pludselig kan se optagelser af deres nøgne far – mens han seksuelt tilfredsstiller sig selv.
Danske domstole slår hårdt ned på hævnporno. Den 70-årige Suste Bonnén får en fængselsstraf på 20 dage, og hun skal betale en erstatning til eksmanden på 10.000 kroner.
Den dømte portrætfotograf hævder, at hun er uskyldig, og pludselig er sexfilmen blot et kunstværk:
»Det var ikke hævn. Jeg laver ikke kunst for at hævne…Til sidst tænkte jeg, at nu laver jeg den film alene. At det er mig, der er instruktør,« forklarer Suste Bonnén foran domsmandsretten på Frederiksberg.
På Kunsthal Charlottenborg støtter direktør Michael Thouber op om den bizarre ‘kunst’, der i danske retssale takseres med en fængselsstraf. Michael Thouber interviewer den fængselsdømte Suste Bonnén på Charlottenborgs scene.
Hykleriet vil ingen ende tage. Kunstchef Michael Thouber er nemlig også kendt for sit feministiske engagement i ‘metoo-debatten’, og han kæmper en kamp for kvinders rettigheder og repræsentation i kunstverdenen.
Ville Michael Thouber have fremvist en mandlig kunstner, der er dømt for hævnporno?
Michael Thouber lancerer jævnligt udstillinger, der omhandler migranter. Kunstdirektøren fremviser gerne sin selvgode indstilling til de tusindvis af velfærdsmigranter, der oversvømmer vesten.
Michael Thouber kan udover skattefinansieret kunstdirektør også sætte titlerne ‘vært på Radio24syv’ og ‘kanalchef på Danmarks Radio’ på sit omfangsrige CV.
I det hele taget er Michael Thouber en kær ven af store dele af kunst- og medieeliten, så ingen påtaler det bizarre arrangement på Kunsthal Charlottenborg.
Men den kvalmende dunst af politisk korrekthed, der omgiver Michael Thouber, forsvinder som dug for solen, da Michael Thouber inviterer en kunstner, der er fængselsdømt for at sprede sexfilm – endda til sit offers børn.
Regningen for det ufattelige hykleri sendes til skatteborgerne. Kunsthal Charlottenborg har et statsfinansieret millionbudget, der styres med nepotistisk hånd af Michael Thouber.
Hvorfor har vi ikke hørt om dette hykleri i danske medier?
***
Mere om Michael Thouber her