Kommentar

Jihadisten likviderer et menneske på gaden i Wien.

Terrorangrebet i Wien viser endnu en gang, at Europa ikke kan tillade sig at lade hærskarer af potentielle sikkerhedstrusler bevæge sig frit rundt i vore samfund. Tanken om at østrigske sikkerhedsmyndigheder nedtoner terrortrusselen fra en jihadist som ville slutte sig til IS i Syrien, er knapt til at holde ud.

Situationen er måske mest akut i Frankrig, hvor mange hundrede jihadister som er dømt til kortere eller længere fængselsstraffe for terrorforbrydelser af varierende grad af alvorlighed, vil blive løsladt i årene som kommer, efter at flere snese er blevet det allerede.

I Frankrig står ellers omkring 20.000 personer på den såkaldte S-liste over kendte sikkerhedstrusler.

Men problemstillingen gælder for hele Vesteuropa: Fjender af vore samfund som drømmer om at ramme os med sin jihad, lever i frihed i vor midte. Det er en uoverkommelig opgave at have kontrol med alle sammen, og forsøget koster store resurser.

Det kan ikke længere tolereres at de som tydelig har manifesteret jihadistiske tendenser må være på fri fod i Europa. Det koster for meget i form af menneskelig lidelse, utryghed og økonomiske tab.

Frankrig ville fremstå som et lysende eksempel, hvis landet deporterede rub og stub af kendte sikkerhedstrusler til et af sine oversøiske territorier, til et slags fransk svar på USA’s base i Guantánamo.

Storbritannien kunne ganske enkelt gøre noget lignende. Og andre lande, som ikke har den samme mulighed, ville ganske sikkert kunne leje pladser til sine egne samfundsfjender i sådanne faciliteter.

Der er ikke mange initiativer som ville være bedre egnet til at styrke europæernes fremtidshåb.

Men der er ingen grund til at stoppe med kendte jihadister. Erfaringerne fra europæiske lande viser at vejen kan være kort fra narkotika-, økonomiske- eller voldsforbrydelser til islamisk radikalisering af dem, der har rødder i islamiske lande.

Alle forbrydere i den farezone som lovlig kan udvises, men ikke uden videre bør interneres ”in the middle of nowhere”, bør rent faktisk udvises og transporteres ud. Og i den grad loven stikker kæppe i hjulene for den mulighed, bør den ændres.

Det er kort sagt tiden til at tage fløjlshandskerne af. Vi behøver ikke mere bullshit nu.