Vi antager normalt, at det amerikanske valg bliver afgjort i morgen. Det bliver det nok ikke, fordi det ifølge bl.a. borgmesteren i det demokratisk styrede Philadelphia vil tage adskillige dage at optælle brevstemmerne. Ud over præsidentvalget er alle medlemmer af Repræsentanternes Hus på valg, alle 435, en tredjedel af Senatet, samt 33 senatorer og 11 guvernører. Og i betragtning af, at Hillary Clinton har opfordret demokraterne til ikke at erkende nederlag, kan vi komme hen under jul, før officielle resultater foreligger. Det kan ende med, at det politiske kaos ender i Højesteret.

Derimod er det sikkert, at USA i løbet af de seneste fire år er blevet et ganske andet land, og at det ikke vil ændre sig, uanset hvem der vinder. Ifølge Rasmussen daily presidential tracking udtrykker 39 pct. af vælgerne stærk støtte til Trump, og 51 pct. mener, at han har gjort det godt. Ser man også på de massive of entusiastiske rallies, som præsidenten har afholdt, er det usandsynligt, at den folkelige bevægelse, han har startet, vil visne, selvom han skulle tabe.

Splittelsen mellem to amerikanske kulturer vil bestå, fordi medierne, universiteterne, Hollywood, de kapitalistiske monopoler og sumpen i Washington ikke vil begrave deres indestængte had til Trump og de millioner, der stemmer på ham. Og fordi disse ”deplorables” næppe vil indstille deres modstand mod det demokratiske partis socialistiske – for ikke at sige kommunistiske – politik.

Trumps støtter vil huske, hvad han sagde om demokraterne, der vil eliminere den amerikanske energiproduktion, åbne grænserne for illegal indvandring, give sociale ydelser til millioner af fremmede, firedoble skatterne og eksportere amerikanske arbejdspladser til Kina.

Og de vil ikke tilgive.