Uddrag af kommentar i netavisen Riposte Laïque bragt den 22. oktober i forbindelse med Samuel Paty’s bisættelse.

Risiko for en borgerkrig i Frankrig er stigende

af Ivan Bartowski

Foruden islam og venstrefløjen, som i lang tid har samarbejdet om at ødelægge Frankrig, er Frankrigs største fjende for tiden Macron, som bruger dem i egen interesse, idet han  tillader, og endda favoriserer og opmuntrer islamisering af Frankrig.

En psykopatisk statsleder, som ifølge Ivan Bartowski er på stoffer (i øvrigt homoseksuel, en passant) og som giver pokker i det hele og ikke længere har kontrol over noget i landet. 

Og det er her, man kan pege på et virkelig stort problem i det franske valgsystem. Ud over at 50% af franskmændene ifølge forfatteren er nogle kålhoveder, som man har været så dum at give stemmeret, tager den franske grundlov ikke højde for nødvendigheden af at skulle bedømme evnerne hos en hvilken som helst lykkeridder, der måtte melde sig til præsidentvalget med penge nok til at vinde embedet. Det har vi allerede set, bemærkes det.

Som i enhver anden lederstilling i en stor virksomhed eller i administrationen, burde en kandidat til præsidentembedet bedømmes ikke kun på det intellektuelle og psykologiske plan, men også personens famliemæssige og uddannelsesmæssige baggrund burde ransages, udforskes og kulegraves indtil mindste detalje for at kunne afsløre eventuelle psykiske anormaliteter og adfærdsproblemer. Macron påstås i øvrigt at have snydt ved optagelsen til en højere læreanstalt, og hans videre erhvervsmæssige forløb er uklart. 

Endelig burde en kandidat til præsidentembedet være tvunget til at klarlægge og præcisere en detaljeret regeringsplan, som så burde overvåges under hele forløbet af hans mandat, og der skulle  gives mulighed for at korrigere, standse eller fratage ham hans funktioner. Det kunne være Senatets opgave, som er en uafhængigt konstitueret forsamling, hvis  medlemmer har pligt til at være absolut neutrale.

Det er i dag klart, at Macron ikke er normal, skriver Bartowski. Hans adfærd er alt andet end sund og ligevægtig, og hans projekt er klart terroriserende, da den går ud på at ødelægge landet*. Bartowski forstår ikke, at det franske folk kan være så blinde, døve og autistiske i denne sag. 

En statsleder er ikke en star i show bizz og må ikke være genstand for en fanatisk kult eller hævet over muligheden for at blive bedømt. En statsleder er en person, som er et almindeligt menneske med alle dets facetter, kvaliteter, fejl og uforudsigelighed. Man betror ham ved almindelig valgret præsidentembedet i et land, fordi man behøver en leder af landet, et statsoverhoved og koordinator af beslutninger og handlinger i staten.

Med Macron befinder Frankrig sig i en sådan situation, at hans kontroversielle stilling som leder af Frankrig er blevet kritisk, farlig og uforudsigelig for landet, og som truer med at fremtvinge en alvorlig social og økonomisk krise, der risikerer at føre til en opstand i befolkningen, som ønsker at generobre republikkens tabte territorier, og som i sidste ende vil udvikle sig til en voldelig, politisk, interetnisk, racial og religiøs konfrontation.

Sådan vil spændingerne blive i Frankrig, og voldsomheden vil bevæge sig mod kanten af en eksplosion, hvor det ikke længere vil være muligt at kontrollere situationen hverken socialt eller politsik.

At købe fred i forstæderne ved at smøre imamerne er ikke tilstrækkeligt. De mest radikaliserede muslimer tøver ikke længere, og det vil komme til åben kamp. I øvrigt vil de oplyste franske patrioter heller ikke vente på, at muslimerne bliver tiltrækkelig militært bevæbnet, så hellere selv bestemme dagen og timen for  at indlede opgøret.

Patrioterne forudser således, at tiden  er inde til selv at få våben, organisere sig, at oprette kamptropper og forberede sig på en konfrontation imod islam.  Men man må ikke glemme, at Macron med sit had til Frankrig og det franske folk vil være den eneste ansvarlige for den aktuelle situation.

For at paralysere denne psykopatiske tronraner, som starter alle sine sætninger med “jeg vil” – gengiver og kommenterer Bartowski noget af Macrons tale ved begravelsesceremonien af Samuel Paty, ofret for den uhyrlige forbrydelse. “Selvfølgelig har jeg dyb respekt for eftermælet af denne lærer, og jeg har kun venlige og medfølende ord til hans efterladte, som jeg kondolerer” skriver Bartowski.

For det første afslører Macrons oratoriske uvane en holdning, mener Bartwoski. Dette “jeg vil”, som repeteres som et ledemotiv, røber en dyb frustration. Nogle eksempler:

“Jeg vil, men det lykkes ikke… jeg vil, men jeg kan ikke,… jeg vil, men jeg er forhindret…  jeg vil ikke, men jeg tror ikke— jeg vil, men jeg har ikke magt til… jeg vil, men jeg er totalt ude af stand til… Jeg vil, men jeg er magtesløs”. Er det derfor, han lever sammen med en ældre kvinde, som intet forventer af ham? spørger Bartowski, og han ironiserer: … Jeg vil gerne være en normal mand, men jeg er milevidt fra at være det.  

Talen ved ceremonien har især mishaget mig, siger Bartowski, som har fundet Macron sørgelig, hykelerisk og fornærmende over for Frankrig. For man skal ikke glemme, at det er ham, Macron, som siden han kom til magten, har brugt sin tid på at krænke Frankrig og den franske befolkning og iværksætte sit store projekt med at “destruere det som Frankrig er i dag”, der ifølge disse klare ord betyder at promovere islam og beskytte det muslimske samfund og tilmed importere 500.000 muslimske indvandrere af forskellig herkomst på fransk jord for at drukne Frankrig i denne destruktive stormflod og intet gøre mod den overvældende terror. Macron har åbenlyst valgt at stå på islams side, så han står i det mindste ved sit valg i stedet for hele tiden forsøge at føre befolkningen bag lyset. 

Macrons tale virkede pinlig og  hyklerisk, skriver Bartowski, da han med sit udtryksløse ansigt og mekaniske stemme som hos en robot uden varme eller overbevisning fremsagde sin tale. Men ordene var ikke hans egne. De var dikteret af en anden.**  Det var en iscenesættelse, som var et valg show værdigt, og det er altid tilfældet hver eneste gang Macron optræder. Her følger udpluk af talen:

– “Denne aften har jeg ikke ord, der skal kalde til kamp mod den politiske, radikale islam, som fører til terror”.  Bartowski: “FORKERT! Macrons eneste kamp er i dag mod de gule veste, patrioterne, nationalisterne, de ægte oprindelige franskmænd, identitære folkene og partiet Republique Nationale, men ikke en eneste gang mod de radikale islamister, som han beskytter og hjælper med at vokse for at destruere os i morgen, for det er hans store projekt”.

– “Samuel Paty blev offer for en skæbnesvanger og dum konspiration og for løgne og hadet til den anden, et had som er eksistensielt, og som ligger dybt i os alle.” Bartowski: “Hvilket had? Hvor kommer det fra? Hvem er det, som bringer had? De (Macron) er for magtesløs til at udpege fjenden, ser det ud til”.

– “Vi forsvarer den frihed, som De så udmærket underviste i, og vi sætter sekulariseringen højt” Bartowski: “Så sig dog mand, hvem det er der står fast på planen om at reformere (ophæve) loven af 1905 om verdslighed for at tillade islam at få indpas i landet og blive en statsreligion påtvunget alle ved lov”.

– “Vi vil fortsætte – ja – fortsætte denne kamp for friheden og for fornuften, som De fremover vil være  symbolet på, for det skylder vi Dem, Samuel Paty. Oplysningstidens lys slukkes aldrig”. Bartowski: “FALSK! Der vil ikke blive nogen kontinuitet, for islam er hellig, og muslimerne bliver beskyttet og prioriteret af staten, retssystemet og medierne, og om en måned vil man være optaget af andre ting og vente på det næste attentat, som vil medføre en, to eller hundredevis af døde, som med alle de tidligere attentater”. Og forfatteren fortsætter …

“Jeg mangler at minde om statens magtfordeling, som vi skal tilbage til og respektere, og som skal overvåges af Senatet, som vil kunne kalde præsidenten til orden. Den franske grundlov præciserer klart, at den lovgivende, udøvende og dømmende magt skal være adskilt og aldrig gribe ind i hinanden, heller ikke kunne kollidere.

Men hvad ser vi? En statsleder, chefen for den udøvende magt, der fornøjet forsøger at overtage den dømmende magt og give dem ordrer og instrukser hvert andet øjeblik. Det er utåleligt og skandaløst. Men jeg går her ikke nærmere ind i det, jeg er ikke jurist.”

Derefter beretter Bartowski om kolonitiden på godt og ondt og forsætter …

“Men kolonitiden er formodentlig den bedste epoke for de etniske folk, for den bragte fred og Kristendom og åbnede for viden og fremskridt inden for teknik og videnskab.

Algier især, som intet havde, og som var blevet overvundet med repressalier efter utallige plyndringer på den franske kyst, har nydt godt af en ekstraordinær favorabel behandling som koloni og er blevet en provins i Frankrig og særlig begunstiget i forhold til departementerne i Paris og det i en grad, hvor Algier har bragt os mindre end det koster os.

Så ja, mine arabiske og afrikanske muslimske venner, lad os tale om bod lige når I vil ..!

Vi vil med fordel kunne tale om det, I skylder verden for alle jeres kriminelle handlinger, og beløbet bliver akkorderet alt i alt til 500.000 mia. dollars, som I skylder menneskeheden.

I det udødelige Frankrigs navn!”

Ivan Bartowski 

forfatter til bogen “Les ravages civilisationnels régressifs de l’islam

* der henvises til et tv interview i begyndelsen af Macrons mandat, hvor han udtalte, at hans plan var at “destruere Frankrig  som det er i dag”. Klippet blev senere fjernet, men nåede at  åbne for et rama skrig hos befolkningen.

** det siges, at talen var skrevet af Brigitte Macron

Bestil Lars Hedegaards nye bog her!