Torsdag aften blev 21-årige Helmi Mossa Hameed pågrebet efter lidt over et døgn på flugt. Vanvidsbilisten er mistænkt for at have kørt en femårig pige ihjel og derefter være flygtet fra gerningsstedet.
Politiet har været meget tilbageholdende i sagen om den fatale vanvidsbilisme. Når man kigger på begivenhederne før og efter påkørslen, er der flere ting, der antyder, at der kan været et element af planlægning i udåden.
Onsdag eftermiddag er den femårige Aya sammen med sin mor på vej hjem fra børnehaven. De går på fortovet ved Peter Bangs Vej 252, og moren trækker en damecykel. Denne del af vejen ligger i københavnerbydelen Valby.
Klokken er 16.01, da politiet modtager alarmopkaldet. Umiddelbart inden holder Helmi Hameed helt stille i en sort VW Passat på Sæbyholmsvej ved udmundingen af Peter Bangs Vej. Pludselig accelererede indvandreren bilen.
Og det er her mistanken om planlægningselementet fremkommer. Helmi Hameed trykker på speederen og krydser den befærdede vej i en lige linje. Ud af det blå kommer den mørke bil farende og rammer den femårige Aya, som bliver kvast mod gavlen af en bygning. Braget kan mærkes i bygningen og høres i de nærliggende lejligheder.
Et vidne ser Helmi Mossa Hameed på vej ud af bilen, og han har ikke i sinde at blive. Han virker ikke som en chokeret bilist, der først skal danne sig et overblik over det skete – og dernæst flygter. Indvandreren flygter øjeblikkeligt efter trafikdrabet. Uden at tøve. En nabo hører braget fra sammenstødet. Et højt bang, der bliver afløst af et skrig. Da beboere få sekunder efter kigger ud ad vinduet, står bildøren åben, og føreren af bilen er væk.
Rundt om ulykkesstedet står en større gruppe mennesker og ser forfærdet til, mens den femåriges mor græder og skriger. Flere vidner skubber i fællesskab bilen væk fra gavlen og går i gang med livreddende førstehjælp. Men der er ikke noget at gøre. Den lille pige er død på stedet. Hendes mor bliver lettere kvæstet.
Helmi Hameed flygter til fods og løber i retning mod Grøndals Parkvej og det rekreative område Damhussøen.
Helmi Hameed efterlader den sorte stationcar holdende på tværs af vejen, hvor bilen er stoppet efter, den torpederede den lille pige.
“Når man ser på bilens placering og på vejen, giver det ikke nogen mening, hvordan bilen er endt der. Det er bare en mærkelig måde, det er sket på,” fortæller en beboer i ejendommen, der er ramt af den mørke bil.
Politiet fortæller, at bilen ikke er meldt stjålet. Helmi Hameed er kendt fra tidligere kriminalitet, og han bliver hurtigt politiets hovedmistænkte. Kun få timer efter påkørslen bliver han efterlyst med foto af ordensmagten. En fremgangsmåde, der ses yderst sjælden, når der er tale om grov indvandrerkriminalitet.
Politiet har oplyst, at der ikke er nogen kendt relation mellem den nu anholdte mand samt pigen og hendes mor. Politiet mener heller ikke, at der skulle være tale om såkaldt ‘gaderace’, hvor indvandrere kører om kap og profilerer sig i en forskruet machokultur. Ordensmagten mener heller ikke, at hastighedsoverskridelse er en årsag til dødsulykken.
Den 21-årige mand vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Politiet har ikke motivforsket eller godtgjort, hvorfor bilen accelererer tværs over en vej og rammer to uskyldige mennesker.
Københavns Politi forventer at begære lukkede døre i retssalen. Det er ikke unormalt, at danske myndigheder forsøger at mørkelægge sager om indvandrerkriminalitet. Det kan skyldes, at magtfulde kræfter hos politiet har en politisk korrekt tilgang til masseindvandringen. Hos Fyns Politi er det eksempelvis kommet frem, at en tidligere politidirektør befinder sig langt ude på den multikulturelle fløj. Han er i dag kandidat for Det Radikale Venstre.
Den kommende retssag vil afsløre om, der har været et element af planlægning i den frygtelige dødsulykke, hvor en arabisk migrant sad bag rattet.
*
Mere om dødsbilisten her
Se også Nice: Tunesisk flygtning myrder tre katolikker i byens katedral, forsøgte at halshugge 60-årig kvinde