saint denis banlieue

Nedenstående brev til den franske præsident Macron blev bragt i den franske netavis Riposte Laïque den 18. oktober. Riposte Laïque bringer dagligt artikler og reportager om de voksende uroligheder i Frankrig. Da ingen kan vide, om disse uroligheder breder sig i Europa og når Danmark, hvor regering og folketing eller mainstream pressen ikke kan forstå den farlige udvikling i Europa – kunne også nævne situationen i Tyskland og Italien – finder jeg det relevant at gøre danske læsere opmærksomme på den spændte situation i Frankrig. Brevet her, som er en direkte oversættelse, er et ud af flere af samme kaliber. 

Hr. Præsident Emmanuel Macron

Den franske befolkning er hverken racister eller fremmedhadere, men det bliver den i sagens natur, hvis ikke det allerede er sket.

Ja i sagens natur pga. alle de dumheder, der er begået af Deres forgængere og de dumheder, De selv har begået i de første tre år af Deres embede. I det hele taget er der blevet ført lorte politik i Frankrig siden Valéry Giscard d’Estaing, bla. da han indførte  familiesammenføring, som har ført til den oversvømmelse af indvadringen, som vi ser i dag.

Hr. Præsident, lad os se på den virkelighed, som gælder for millioner af borgere i dette land, og lad os tage et eksempel, som De måske bedre forstår.

Hvis jeg bankede Deres kone, Brigitte Macron, ville De så finde mig elskværdig?

Hvis jeg spyttede Dem i ansigtet og kaldte Dem beskidte franskmand og en skide hvid ost, som burde underkaste sig, ville De så finde mig elskværdig?

Hvis jeg stillede mig foran Dem i tøfler og Djellabah og trak Dem til side og truede Dem med kvælning, ville De så stadigvæk finde mig elskværdig?

Hvis jeg hver aften, når De kom hjem i Élysée boligkomplekset, ville kræve, at De opgav Deres navn og oplyste om årsagen til at De gik igennem hallen – for jeg er bandelederen af fremmed herkomst, og jeg er parat til at banke Dem ved den mindste sure mine De viser – eller jeg lod Dem forstå, at De ikke hørte hjemme her. Ville De så  synes jeg var endnu mere elskværdig?

Hvis jeg i selskab med mine muslimske venner genererede Brigitte Macron, når hun gik på gaden i nederdel og endda tævede hende, hvis hun dristede sig til at svare mig, ville De så finde mig elskværlig?

Hvis jeg tog til Algier og råbte op foran de højeste autoriteter i landet, at franskmændene var kriminelle og inhumane, og Frankrig er et land uden kultur, ville De tage mig i Deres arme, når jeg kom tilbage og forsikre mig, at jeg var manden efter Deres hjerte?

Jeg vil bede Dem om at overveje disse spørgsmål.

For det er vilkårene i Frankrig for alle dem, der lever under fattige eller beskedne forhold i deres usle kvarterer.

Det er Frankrig, hvor Deres forgængere i Élysée og disses løjtnanter siden Giscard d’Éstaing (lad os sige 80% af den politiske klasse) har efterladt en masse affald til Dem. Vil De gøre det Frankrig til én nation.

Når De har forstået dette, vil De måske slå portene på vid gab for en udrejse en masse uanset Den internationale domstol, de internationale konventioner og menneskerettighederne, om de så er universelle eller europæiske. I øvrigt er en befolknings ret til at leve i sikkerhed og som de vil, og deres ret til at disponere over sig selv, fundamentale rettigheder af samme værdi, og det må være øverst i hierakiet, hvis faren er overhængende. Og faren er overhængende i dag. 

Og hvis intet land vil have disse hadefulde personer, må  FN bistå med noget. De kunne passende anbringes på togperronen eller på havnen, under henvisning til deres forpligtelse til at bistå disse personer, som NGO’erne ikke tøvede med at bistå i deres endeløse strøm af både læsset med afrikanere, som ikke tøver med at krænke vores fundamentale ret til at afstå fra at modtage hvem som helst, der vil lægge os for had.  

Det ville være en fabelagtig åbenbaring over for omverden, hvis FN, der straks er parat til at give europæerne en lektion, afviste at hjælpe flygtninge, som ingen vil have, tror De ikke hr. Præsident?

Jeg siger Dem, at hvis De virkelig vil skabe én nation, så vil det som det første være at hjemsende en masse. Der er millioner af dem, som hader landet og dets befolkning inderligt, og som kun elsker de sociale ydelser, understøttelserne og koranen.

Men at skabe en nation er først og fremmest at have de samme accepterede love og skikke i det samme geografiske område, men at undervise i arabisk i skolerne for denne befolkningsgruppe af anden etnisk herkomst vil aldrig fungere. En nation består af dem, som taler landets sprog. Jeg troede, De havde en bedre intuition. De tjenstivrige medier har endda omtalt Dem som intelligent, så man kunne da have håbet, at De ville have forståelse for dette, da De tiltrådte embedet. Jeg må således erkende, at der findes flere slags intelligens, men nogle er måske forbigået min opmærksomhed.

For at slutte og med risiko for at blive betragtet som en super diskriminant vil jeg præcisere, at der også er en fransk gruppe med hvid teint, som De må fordrive, hvis De vil skabe én nation. Det er de rebelske (gadens pøbel), kommunisterne, journalisterne fra Mediapart, Libération og Le Monde, som vælter sig med fryd i anti-Frankrig. Desuden dem, som har underlagt sig hadets apostle, dem som har taget parti for de muslimske separatister og andre skadelige minoriteter. Selv lærerne på venstrefløjen og administrationen af Deep State i rektoraterne, som synes at have taget magten i Deres sted til stor skade for offentlighedens vel. Og de hysteriske feminister, hvortil det offentlige sundhedsvæsen burde stille spørgsmål ved, om man skulle internere dem, eftersom de synes at have tabt hovedet og aldrig fundet ud af ideen med at leve i et samfund.

For at få harmonien tilbage er det nødvendigt at gøre sig fri af ødelæggelserne. Jeg vil lade Deres administration lave en liste over dem, som har fortjent en enkeltbillet. Jeg ved den vil blive lang, men det er Deres opgave at acceptere den. Ellers må vi lave en ny i 2022.

For som De læser her, Hr Præsident, har jeg ryddet terrænet for Dem, så De kun skal svare på to fundamentale spørgsmål, som fortjener at blive stillet i forbindelse med  situationen i Frankrig.

Et personligt spørgsmål: Vil De være det missil på listen – indført af Valéry Giscard d’Éstaing, fulgt op af Mitterrand, Chirac, Sarkozy, Hollande – som historien i fremtiden vil diskutere som en skændsel, eller vil De ønske at påbegynde en anden liste?

Det anden spørgsmål handler om Frankrig: Har De bestemt Dem for at redde landet eller ikke? Hvis ja, vil De så påbegynde en øjeblikkelig massiv hjemsendelse af alle de uønskede, før det alligevel ikke kan undgås? 

Jean d’Acre

Bestil Lars Hedegaards nye bog her!