Hunter og Joe Biden sammen med en oligark fra Kazakhstan, Kenes Rakishev (venstre) og  tidligere statsminister Karim Massimov til højre. Billedet er udateret.

Berlingske bruger Putin som sandhedsvidne på at Hunter Biden ikke har modtaget penge på korrupt vis fra Rusland, allermindst Putin selv. Berlingske mener det samme som Putin: Påstandene om Biden-familiens korruption er ikke verificerede påstande fra en tabloid-avis, New York Post.

Berlingske forstår ikke at de havner på samme side som Putin og de antidemokratiske Demokrater.

Der er en vis logik i det: Demokraterne førte proces mod Trump i tre år som russisk agent. Men specialefterforsker Bob Mueller og hans team af Demokrat-jurister og FBI-agenter fandt ingenting de kunne bruge mod ham. Selv ikke med ubegrænsede ressourcer.

Berlingske tør ikke helt gentage løgnen om Trump og Rusland, men nu er de ude efter at eliminere afsløringerne om Bidens. Sporene fører tilbage til Putins nærmeste kreds, derfor rykker Putin ud og dementerer. Og Berlingske siger god for hans dementi.

Hvis alt bliver løgn er det umuligt at skille løgn fra sandhed. Anti-Trump-medier som Berlingske har for længst sagt farvel til sandheden. De er derfor gået ind i rollen som forsvarere af løgnen. Dermed havner de på parti med Putin og Kina.

Det er i sig selv en fantastisk historie, hvis den ikke var så tragisk. Samme historie gentager sig i Norge og Sverige.

Donald Trump har flere gange under valgkampen beskyldt Joe Biden og hans søn, Hunter Biden, for at være korrupte og have ført gedulgte forretninger i både Ukraine, Kina og Rusland.

Under den seneste præsidentdebat hævdede Donald Trump sågar, at Hunter Biden skulle have modtaget 3,5 millioner dollar fra Rusland. Penge, som angiveligt skulle være kommet direkte fra præsident Vladimir Putin selv.

Der er ingen håndfaste beviser for, at dette skulle være fundet sted. Men beskyldningerne har nu alligevel fået præsident Putin på banen, skriver Reuters. I et nyligt interview gør han det klart, at han ikke mener, at Biden-familien har begået nogen ulovligheder i hverken Rusland eller Ukraine.

Thomas Aagaard hedder den ulykkelige journalist der må føre dette vrøvl i pennen. Ikke ett ord er sandhed. Trump har ikke beskyldt Joe og Hunter Biden. Han citerer fra en Senats-rapport og fra Hunters egen laptop. Berlingske er lige så forrykt som de mest vanvittige Trump-hadende medier i USA: Fakta eksisterer ikke, hvis de er til fordel for Trump.

På Den dybe statens side

Berlingske tager skridtet fuldt ud: Fakta er påstande og påstande er fakta.

Hunter Biden er endt i Republikanernes spotlys igen, efter at en nyligt publiceret historie i tabloidmagasinet The New York Post hævder at have fundet kompromitterende oplysninger om ham og hans forretninger på en af hans gamle computere.

Ingen andre medier har dog været i stand til at verificere indholdet på computeren eller kunnet bekræfte, om computeren overhovedet har tilhørt Hunter Biden.

En række tidligere efterretningsfolk har i stedet postuleret, at computeren kan være del af en russisk smædekampagne mod Biden-familien. Det har FBI imidlertid afvist.

Ringen sluttet

Ringen er sluttet. De Trump-hadende medier havner på Putins side. Gør det noget? Er det ikke en bagatel? Nej, medierne ødelægger borgernes orienteringsevne og evne til at skille løgn fra sandhed. Noget lignende har Danmark og Norge ikke oplevet siden besættelsen. Vel var journalistikken også tendentiøs under den kalde krig. Men da var medierne trods alt på rigtig side. Nu har de havnet på Løgnens parti.

At Ruslands største oligark, Putin selv, dementerer at han er korrupt er ikke opsigtsvækkende. Men at Berlingske fremstiller Putin i bedste lys, er et groft stykke:

»Men ja, han havde mindst et firma, som han praktisk talt stod i spidsen for, og som det lader til, at han tjente gode penge på. Det ser jeg ikke noget kriminelt i. Det ved vi i hvert fald ikke noget om.«

Fakta bliver til fiktion

Aagaard indrømmer at der findes en Senats-rapport hvor der står at Yelena Baturina betalte 3,5 million dollar til Hunter Biden. Aagaard skriver at der vistnok findes et selskab ved navn Rosemont Seneca Thornton, men det hele er meget mystisk. Der findes ikke noget bevis på at Hunter nogensinde modtog pengene, skriver Berlingske.

En avis der vælger løgnen vil sagte men sikkert blive idiot. Der findes masse materiale om Rosemont Seneca Thornton og medierne i USA har skrevet om det i flere år. Peter Schweizer har skrevet om det, fordi det implicerede udenrigsminister John Kerrys stesøn, Chris Heinz.

Beskyldningerne er baseret på en rapport, som Republikanerne i Senatet udgav i september. Den viser, at Elena Baturina, den føromtalte enke og russiske forretningskvinde, i 2014 udbetalte 3,5 millioner dollar til et firma ved navn Rosemont Seneca Thornton.

Pengene blev angiveligt udbetalt som konsulenthonorar. Rapporten afslører dog ikke noget om, hvorfor pengene blev udbetalt, eller hvem der modtog dem.

Republikanerne har imidlertid kædet udbetalingen sammen med Hunter Biden, fordi han i samme periode var medstifter og administrerende direktør i et investeringsfirma med et meget enslydende navn: Rosemont Seneca Advisors.

Det er endnu uklart, hvilken forbindelse de to firmaer har til hinanden, men ifølge Hunter Bidens advokat har han intet haft at gøre med det firma, der modtog betalingen.

Der er heller ingen beviser for, at Hunter Biden skulle have modtaget pengene, eller at udbetalingen for den sags skyld overhovedet skulle have været kriminel. Intet tyder i øvrigt på, at Joe Biden skulle have set skyggen af pengene.

Berlingske går her ind i rollen som troværdigt vidne for den russiske mafia. Aagaard nævner ikke grunden til at Hunter og hans kammerater fik et så tilpas stort honorar: Hun stod på en overvågningsliste i det amerikanske finanstilsyn, dvs. hun er korrupt. Hunter og hans venner hjalp hende med en konto i JP Morgan.

Det er fantastisk at Berlingske snart to uger efter afsløringerne ikke får sig til at skrive sandheden om Hunter og Biden-familien: At de er gennemkorrupte. At Hunter er crack-junkie og at børneporno og korruption fletter ind i hinanden. Biden er en national sikkerhedsrisiko.

Måske også danske medier er blevet det?

Nu blander Putin sig i valgkampen: Kommer Biden-familien til forsvar

Oversættelse Karsten Søberg

Bestil Lars Hedegaards nye bog her!