Det bliver stadigt tydeligere, at USA’s demokratiske parti ikke ledes af folk, der vil gøre noget godt for den amerikanske befolkning, men som bruger politik til at berige sig selv.

Efter at Hunter Bidens tidligere businesspartner, Tony Bobulinski, har fortalt, at han kender til Joe Bidens korrupte aftaler med Kinas kommunistiske parti, lader stanken sig næppe inddæmme, selv om MSM-medierne gøre deres yderste for at undertrykke enhver historie, der kan skade Bidens valgchancer.

Hvordan har demokraterne kunnet slippe af sted med det? Ved at lyve!

Det var måske ingen tilfældighed, at Joe Biden under torsdagens debat med præsident Trump kom til at henvise til Adolf Hitler, som fremsatte den geniale tanke, at hvis man skal lyve, så skal man lyve massivt. Almindelige mennesker kan udmærket forestille sig, at politikere lyver om hænder på et lår eller spirituskørsel. Men ordentlige mennesker har svært ved at forestille sig, at det demokratiske parti vil drive heksejagt på USA’s præsident og prøve at få ham fjernet på grundlag af vanvittige anklager, som de selv har opdigtet? Hvem kunne forestille sig, at de ville opføre sig sådan, når de fra begyndelsen vidste, at der ikke var hold i beskyldningerne med Trump for russiske sammensværgelser?

Hvordan kan Joe Biden slippe af sted med at hævde, at han ikke vil forbyde olie- og gasudvinding, når det er hvad han har brugt det sidste år på at agitere for? Hvordan kan han gøre Trump ansvarlig for de mange corona-relaterede dødsfald, når han selv og hans demokratiske kolleger fordømte præsidentens grænselukning mod Kina?

Hvordan kan europæiske regeringer sove roligt ved udsigten til, at USA fra og med januar kan blive styret at en politisk forbryder, der ikke vil tøve med at sælge ud af USA’s interesser til højstbydende?

Og gud ved, hvad den danske løgnepresse vil finde på, hvis deres hadeobjekt nummer ét, Donald Trump, skulle gå hen og vinde?