Kommentar

Nattens debat mellem præsident Trump og Joe Biden bød ikke på store overraskelser bortset fra én, nemlig at Trump var mere afdæmpet og ”præsidentiel” end under de to kandidaters foregående meningsudveksling. Nogle republikanere havde ellers forudset, at Trump ville ”smadre” sin aldrende modstander. Det gjorde han ikke, og det var sikkert klogt, da vælgerne plejer at reagere negativt på politikere, der optræder fremfusende og brovtende.

Alligevel havde præsidenten held til at sætte nogle solide boksestød ind mod Bidens bløddele. Det gjaldt især spørgsmålet om Hunter Bidens lyssky forbindelser til Ukraine og Kina. Biden lod forstå, at der overhovedet ikke var foregået noget uetisk, og at de e-mail-beskeder på Hunters computer, som New York Post har kunnet offentliggøre, var opdigtet af Rusland. Skal vi nu igen til at høre om Rusland? svarede Trump – med en henvisning til demokraternes mange beskyldninger mod Trump for at være i lommen på Putin (der som bekendt endte med præsidentens frifindelse). Og hvem var den ”big man”, som ifølge Hunters e-mails skulle have 10 pct. af korruptionspengene fra Kina , spurgte Trump, som lod forstå, at det næppe kunne være andre end Hunters far, Joe Biden.

De fleste amerikanske medier har hårdnakket nægtet overhovedet at omtale Hunter Bidens efterhånden veldokumenterede lokumsaftaler med fremmede magter, men nu har vælgerne i det mindst hørt om dem. Om det påvirker stammeafgivningen er en anden sag.

Ellers brugte Joe Biden det demokraternes velkendte strategi, som går ud på at beskylde Trump for det, de selv har gjort. Om behandlingen af illegale indvandrere ved USA’s sydgrænse gjorde Trump opmærksom på, at det altså ikke var ham, der havde bygget bure til opbevaring af børn, der var blevet skilt fra deres forældre. De blev bygget af Obama.

Biden gjorde et stort nummer ud af præsident Trumps påståede svigt i kampen mod Corona, som havde ført til 222.000 dødsfald. Trumps reaktion havde været ”absolut tragisk”, idet havde taget for let på faren og udsendt beroligende signaler, som havde gjort situationen værre. Biden har hermed blottet sig for et modstød, idet mange vil huske, at Biden og mange andre ledende demokrater i slutningen af januar anklagede Trump xenofobi, da han lukkede grænsen mod Kina og dermed sandsynligvis forhindrede et stort antal dødsfald. Alt mens Biden selv erklærede, at truslen fra COVID-19 var forsvindende lille.

Så var der spørgsmålet om fracking (på dansk hydraulisk frakturering), som er en metode til at udvinde olie, og som er en af årsagerne til, at USA er blevet energiuafhængigt, og at benzinpriserne er de laveste i mands minde. Biden bedyrede, at han aldrig har villet forbyde fracking, selvom man ved et par klik på nettet kan overtyde sig om, at det lige præcis var det han sagde, at han ville gøre.

Biden havde meget godt at sige temaer som retsreform, klimaforandringer, immigration, COVID, og hvordan han ville hjælpe arbejderklassen ved at indføre en højere mindsteløn. Hvorfor havde demokraterne så ikke gjort noget ved det, da de sad ved magten?

Demokraterne har det hele i munden, bemærkede Trump.

All talk and no action.

Bestil Lars Hedegaards nye bog her!