Hvis man skal tro de danske medier, vil præsident Trump lide et knusende nederlag ved valget den 2. november og Det demokratiske Partis kandidat Joe Biden få en jordskredssejr. Præcis det samme mener morsomt nok Det demokratiske Partis lydige medier i USA. Meningsmåling efter meningsmåling viser, at Biden i den senere tid endda har øget sit forspring.

Umiddelbart forekommer det besynderligt. Biden virker hjerneskadet, og man kan næsten få ondt af manden i kælderen, når han ikke er i stand til at fuldende selv simple sætninger; siger at Corona-epidemien har kostet 200 millioner amerikanere livet; fortæller sine få tilhørere, at han er på valg til Senatet; eller ikke ved, hvor han befinder sig! Alt i grel modsætning til den vitale og skarpe Trump. Tør et flertal af de amerikanske vælgere virkelig betro ansvaret for at lede supermagten USA til en halvdement stakkel?

Dertil kommer, at partiets vicepræsidentkandidat, den radikale San Fransisco-politiker Kamala Harris, er i særklasse upopulær uden for snævre progressive kredse og danske medier. Hun måtte hurtigt opgive sit ønske om at blive præsidentkandidat, da næsten ingen ville stemme på hende. Forinden havde hun angrebet Joe Biden for at være racist. Nu forsøger hun at finde en grimasse, der kan passe.

Amerikanske byer har siden maj været udsat for organiserede voldsorgier, ildspåsættelser og plyndringer. De lydige medier har gjort alt, hvad de kunne, for at bagatellisere de tøjlesløse ødelæggelser, men millioner af amerikanere har enten selv oplevet optøjerne eller set billeder af de brændende og ødelagte byer på andre TV-kanaler. Man har svært ved at tro, at de vil stemme på en mand, der ikke klart og kraftigt som Trump har taget afstand fra ulovlighederne, men repræsenterer et parti, der har holdt hånden over forbryderne og skudt skylden på politiet, hvis bevillinger de ville beskære.

Før Corona satte sine negative spor, var der under Trump skabt mange millioner nye arbejdspladser, som ikke mindst kom sorte amerikanere til gode. I den seneste tid er økonomien igen buldret fremad. Under Trump er USA blevet energiuafhængig. Meningsmålinger viser, at et stort flertal anser lov og orden samt økonomisk fremgang for de vigtigste spørgsmål. Det burde jo betyde øget vælgerstøtte til Trump.

Udenrigspolitisk har Trump reduceret USA´s deltagelse i endeløse krige i fjerne lande, som ikke udgør nogen trussel. Han har opsagt aftalen med det aggressive præstestyre i Teheran og genindført økonomiske sanktioner. I Mellemøsten har hans politik været en succes. Flere og flere arabiske stater, som i over 70 år har nægtet at anerkende Israel, har nu oprettet tætte diplomatiske, økonomiske og teknologiske forbindelser til den jødiske stat. Han har opsagt den nyttesløse såkaldte klimaaftale. På alle disse områder trasker Det demokratiske Parti og de europæiske lande videre i de udtrådte spor, som ingen steder fører.

Men hvorfor siger de meningsmålinger, vi præsenteres for, så det modsatte? Meningsmålinger indgår i den politiske kamp. Hvis man kan overbevise vælgerne om, at løbet allerede er kørt for Trump, kan man måske få vælgere til at blive hjemme. Meningsmålinger er mange ting, og det er afgørende, hvis meninger der er tale om. Meningsmålinger, der giver Biden et stort forspring, måler registrerede vælgere. Målinger, der har spurgt sandsynlige vælgere, giver derimod Trump flertallet. Andre målinger har spurgt grupper, hvor demokratiske vælgere er i flertal. Og mange Trump-sympatisører kommer ikke ud af busken, når de spørges.

Andelen af sorte, der sympatiserer med Trump, udgør nu små 20 pct. – næsten en fordobling siden sidste valg. Blandt latinoer er det nu 40 pct. Alene disse to vælgegrupper kan afgøre præsidentvalget til Trumps fordel. Andre målinger viser, at et overvældende flertal (75 pct.) kritiserer demokraternes ønske om at nedskære politiets bevillinger og 2/3 mener ikke, at demokraterne har taget tilstrækkeligt klart afstand fra voldsomhederne. 

Det er også vigtigt at vide, at det er valgmændenes antal i de forskellige stater, der er afgørende – ikke det samlede antal afgivne stemmer i hele USA. Nogle af de institutter/personer, der korrekt har forudsagt valgresultatet ved de sidste tre eller flere præsidentvalg, har nu Trump som klar vinder med 320 valgmænd imod Bidens 218. En anden siger 330 imod 208. Det er vest- og østkyststaterne, der støtter Biden, mens alt det imellem stort set støtter Trump. 

Meget tyder altså på, at Trump kan få endnu fire år som præsident i USA. Det vil være ubærligt for Det demokratiske Parti, der ikke er så demokratisk, at det gør noget.