De svenske myndigheder troede de havde kontrol over ballademageren Rasmus Paludan: Det var bare at holde ham ude af landet. Men så fandt Paludan ud at han var svensk statsborger og Migrationsvärket måtte give ham ret. Han havde været svensk statsborger siden 1989. Nu kan han rejse ind i Sverige så meget han vil og myndighederne kan ikke nægte ham det.
Men Paludan agter ikke at lade sig nøje med det. Han tænker stille op til Riksdagen.
Paludan og hans parti Stram Kurs (nu: Hard Line) har netop holdt “rigskongres” på Fyn, under fuld politibevogtning. Han giver et interview til Samhällsnytt som må sætte grå hår i hovedet på de svenske myndigheder. Paludan snakker forbavsende godt svensk og han er ikke dum.
Den svenske model bygger på at svenskerne er lydige. De gør, som de får besked på. Her kommer en gal dansker og siger ting som er så langt ude at svenskerne mister mund og mæle. Den svenske model har ikke haft fantasi til at forestille sig en provokatør som Paludan, for provokatør er han.
Men Paludan har forstået, at det han gør – at sætte ild på nogle bøger – bare er småtteri mod de lidelser, som muslimer i Sverige påfører befolkningen. Han har forstået noget grundliggende om en konflikt hvor myndighederne er havnet på den forkerte side.
Paludan forstår at han ved relativt enkle stunts kan demonstrere at svenske myndigheder ikke har kontrol over eget territorium. Svensk lov gælder ikke længere i Sverige. Hvis svensk politi angriber ham og ikke den muslimske hob, vil han have demonstreret hvilken side de er på.
Måske har politiet forstået at de for alt i verden ikke må gøre ham til martyr. Efterforskningen for “hetz mod folkegrupper” er lagt bort i al stilhed.
Paludan fortæller at de har stiftet en aktionsgruppe – Danmarks Sønner — som skal aktionere i Sverige. Det er mænd som er villige til at ofre livet om nødvendig.
Der er et spændingsforhold mellem dagens Sverige og Danmark som har en historisk klangbund. Danmark ejede Skåne i flere hundrede år. Den svenske samfundsmodel er helt forskellig fra den danske.
Paludan forstår at spille på forskellene. Han har den danske frimodighed: -Svenskerne hader islam. Der er ikke noget som hedder svenske muslimer, det er muslimer i Sverige, siger Paludan.
Han hidser folk op, siger regeringen:
I et interview med Expressen motiverede justitsminister Morgan Johansson (S) med at Paludan er en ”vaskeægte racist, hvis eneste mål er at hidse op til vold og modsætninger”,
Men Paludan svarer at det ikke er ham, der udøver vold, men voldsmændene. Ved at aktionere mod ham, demonstrerer myndighederne at de er på voldsmændenes side. Det er farligt for myndighederne at gå i den fælde Paludan sætter for dem.
Det er ikke sikkert regeringen har forstået det.