Danske medier efterplaprer New York Times udhængning af Trump. Han kører med underskud og får store fradrag så han slipper at betale skat. Om nogen år går han konkurs. “Javel, hvad så?” -Men han er en svindler og bluffmager, skriver avisen. -Er de andre ikke det? svarer amerikanerne.

New York Times blander nyheder og kommentarer, dvs. de siger “dette er hvad vi fandt, og det er hvad det betyder” i samme sætning. En opmærksom læser vil se det, men for de fleste glider det ubemærket ned. Læseren har det indtryk, posten var beregnet til at skabe, og budskabet gentages af Trump-hadende medier rundt om i verden:

Her er Dagens Næringslivs overskrift:

Præsident Donald Trumps selvangivelser lækkede: – En snyder, svindler og måske den værste forretningsmand i verden

På amerikansk kaldes dette ”hype”. Overdrivelse. I dette tilfælde er det så stort, at det siger mere om DN end Trump. Tjek hvad DNs kommentatorer skriver om Kina. De er forståelsesfulde, sympatiske. Det samme er den norske udenrigsminister Ine Eriksen Søreide. Fri handel gælder stadig for Norge, og Udenrigsministeriet mener, at Kina står for frie markeder.

Trump er den største elefant i en porcelænsbutik, deres porcelænsbutik, så de er nødt til at få ham ned med nakken. Nu har de prøvet hans sexliv, hans forhold til Putin. Ukraine-vinklen var risikabel, fordi Biden har mange lig i lasten der, men de begyndte at blive desperate.

Hundredvis af utætheder fra illoyale embedsmænd har ikke gjort tricket.

Det sidste kort, der ikke blev spillet, er Trumps finansmand.

Den vigtigste fortælling, som New York Times følger, er Trump som en bluffmager. Han blev præsident for at øge markedsværdien af sit brand. Dette er en teori, vi har hørt før. Michael Wolfe har det som sin hovedafhandling i sin bog Fire & Fury: Trump blev overrasket over sejren. Han troede aldrig, at han ville vinde.

Kun dem, der aldrig har set et Trump-rally, tror på noget så dumt.

Men New York Times mener, at han bluffer i alt, hvad han gør. Vi må tro, at hans politik også er en bluffmager:

Sammen med relaterede økonomiske dokumenter og juridiske arkivering tilbyder optegnelserne det mest detaljerede udseende endnu inden for præsidentens forretningsimperium. De afslører hulheden, men også troldmanden bag det selvfremstillede billardærbillede – finpudset gennem hans stjerneturnering på “The Apprentice” – der hjalp ham med at skaffe ham til Det Hvide Hus, og som stadig ligger bag loyaliteten hos mange af hans vælgere.

I sidste ende har Mr. Trump været mere succesrig med at spille en forretningsmogul end at være en i det virkelige liv.

Faktisk giver hans økonomiske situation, da han annoncerede sit valg som præsident i 2015, en vis tro på forestillingen om, at hans langskudskampagne i det mindste delvist var en gamechanger for at genoplive salgbarheden af hans navn.

Trump er en spiller, og han er en dygtig spiller. En spiller, der bluffer og snyder. Men stadig en bluff. Den største af dem alle. Men stadig en bluffer. Det er det indtryk, som New York Times prøver at skabe.

De skriver dette på samme tid som frigivne dokumenter viser, at manden, der var hovedkilden til skidtspanden om Trump, var en russisk agent. På samme tid arbejdede FBI og CIA hånd i hånd med medier såsom Washington Post og New York Times for at skabe historien om, at Trump var i alliance med Putin. Dette dossier ble således brugte af FBI fire gange til at få tilladelse til at overvåge Trump-kampagnen

Undersøgelsen af denne påstand, som skuespillerne vidste var en løgn, fordi de selv havde instrueret den, varede i over to år og forgiftede det politiske klima. Anti-Trump-medierne har ikke afsløret opsætningen. De er kun holdt op med at tale om Putin og Trump så meget som før, selvom Biden ikke har forstået de seneste beviser fuldt ud og kan narre, hvis han trækker Putins kort tirsdag.

Biden er den slags politiker, som mange amerikanere er kommet til at hade: Han beskylder Trump for noget, han selv har gjort. Han deltog i Det Hvide Hus-møde den 5. januar 2017, hvor de diskuterede, hvordan man kunne slippe af med Michael Flynn. Biden foreslog at bruge Logan Act. Det er fra det 19. århundrede og er aldrig blevet brugt. Men det betyder ikke noget. Når det kom til at ramme Trump, var der ingen regler.

Amerikanerne har fanget det. De har også lært, at Biden har nægtet involvering med Michael Flynn.

Over kapacitet

Den ene side af svindleren Trump er, at han lever ud over sine muligheder. Han har brugt underskuddene som fradrag, så han ikke betaler skat. Før eller senere kommer regningen, og Trump bliver nødt til at betale hundreder af millioner af dollars engang i fremtiden, ifølge New York Times.

New York Times er ikke i stand til at beslutte, hvilket ben der skal stå på: Hvis Trumps forretning har et svimlende underskud, er det ikke underligt, at han ikke betaler skat, og det er ikke kriminelt, bare pinligt for ham.

Billedet, der måske kommer stærkest frem fra bjerget af figurer og skatteplaner udarbejdet af Trumps regnskabsførere, er af en forretningsmand-præsident i en stramning af finansielt skruestik.

De fleste af Mr.Trump’s kernevirksomheder – fra hans konstellation af golfbaner til hans konservative-magnet-hotel i Washington – rapporterer at have tabt millioner af dollars, år efter år.

Mistanke

Men underskud i sig selv er ikke nok for The New York Times. De har brug for at konstruere noget mere mistænkeligt: at han prøver at bruge sit formandskab til at få kunder til sine golfklubber og hoteller. Men som alle forstår, vil det være muligt

Zombiejournalistik

Trump ønsker ikke at afsløre sine skattesager. Så meget er klart. Der er noget, hvor han vil holde sig skjult, hvilket kan være svært at forklare, hvilket er dårlig PR. Men en ting synes tydelig: Bob Mueller og hans team havde autoritet til at gøre alt. Men de fandt intet på Trump og Putin. Ikke desto mindre fortsætter NYTimes med at foregive, at der kan være sådanne hemmeligheder i skattesager:

Hr. Trumps udførlige dans og trods har kun fremkaldt mistanke om, hvilke hemmeligheder der måske ligger skjult i hans skat. Er der et økonomisk fingerpeg om hans ærbødighed over for Rusland og dets præsident, Vladimir V. Putin?

Hvis der havde været sådan noget i skattesager, ville Mueller og hans team have gravet det op med det samme. New York Times ved det, men de driver ikke normal journalistik. De laver voodoo-journalistik, og læsere bliver zombier.

Trump sagde i 2016, at han ville afsløre sine skattesager, hvis Hillary offentliggjorde de 30.000 e-mails, hun slettede. Det var et smart svar.

I sidste uge blev det kendt, at Bob Mueller og hans team slettede alt indhold på 31 smartphones som regeringsejendom. Telefoner, de havde brugt i deres arbejde.

De sletter deres spor. Dette sker offentligt, og anti-Trump medierne synes, det er i orden.

I løbet af disse fire år har mange amerikanere lært om de metoder, der blev brugt af anti-Trump-lejren. De spiller beskidte. Derfor imponerer afsløringerne fra New York Times dem ikke.