“Du spiser den fucking banan eller jeg smadrer din karriere.” (Sofie Linde i TV2 Zulu-teaser, 11. september 2020) Collage: Sofie Linde
Som man kan se i en officiel teaser for Zulu Comedy Galla 2020, så var Sofie Lindes stunt en nem måde at få opmærksomhed til et show, som de fleste levede i lykkelig uvidenhed om. Befriende indlæg af tidl. folkeskolelærer Søren Søby Jørgensen set på JP.dk – Debat: Sofie Lindes bizarre adfærd burde have udløst en fyring.
“Ønsker radikale feminister sig virkelig ligestilling, eller ønsker de blot at opnå en unik særstilling?
Zulu Comedy Galla 2020 er blevet den moderne radikale og fanatiske feminismes symbolske Ground Zero, hvor Sofie Linde følte et behov for at fralægge sig al professionalisme som tv-vært og almen værdighed som menneske for at besætte scenen samt kameraerne for sin egen personlige og narcissistiske social justice warrior-agenda.
Det pinagtige optrin inkluderede Lindes stupide forsimpling af lønforskellen mellem kønnene, påstanden eller nærmere anklagen om sexchikane/ sexisme fra en ’stor tv-kanon’ i DR-regi ved en julefrokost i 2008 og slutteligt ‘elegant’ blottelse af sin gravide mave samt fremvisning af sine mormortrusser på scenen.
I en ideel verden havde Sofie Lindes bizarre og primitive adfærd udløst en fyreseddel fra TV 2, ligesom Linde var blevet afkrævet en dyberegående forklaring eller beviser for sin anklage mod en unavngiven mandlig DR-ansat, hvad hun allerede dagen efter ikke ville, samt var blevet anmeldt for blufærdighedskrænkelse.
Hvem ville med rette tage den latterlige Sofie Linde seriøst og overveje at forsvare hendes insinuerende, anonyme og stupide udlægninger af så alvorlige emner uden lysten til anmeldelse, indblik i den konkrete kontekst eller bare skyggen af fakta? Tilsyneladende tusindvis af kvinder. 1.615 kvinder har underskrevet et støttebrev, der bakker op om bekæmpelsen af påståede mænds sexisme, sexchikane og forulempelse uden konkrete anmeldelser eller fakta, naturligvis.
… Nu er ‘den grå pøbels’ krav om ligestilling meget massivt; så lad os endelig tale om den manglende ligestilling med faktuelle begrundelser: Mænd er markant overrepræsenterede i danske statistikker om krig, selvmord, alkoholisme, stofmisbrug, hjemløshed, barnløshed, kriminalitet og indsatte i danske fængsler, men alt dette er sikkert kun sekundært i spørgsmålet om ligestilling.
… Alle disse fakta tilsammen stiller det afsluttende spørgsmål: Ønsker radikale feminister sig virkelig ligestilling eller unik særstilling?”
“Du spiser den fucking banan eller jeg smadrer din karriere.” (Sofie Linde i TV2 Zulu-teaser, 11. september 2020)