Sheikh Hamdullah Hadith (ottomansk periode, før 1600)

Når man ser hvor ivrig ledende danske politikere (og biskopper!) arbejder for at erstatte kristendommen med islam, skulle man umiddelbart tro at svaret på dette spørgsmål må være nej. Men det rigtige svar er ja. Koranen tillader voldtægt, i hvert fald hvis man definerer voldtægt på sædvanlig dansk måde. Ser man det fra islamisk synspunkt, forekommer det anderledes, for en kvinde bliver ikke voldtaget, hun lader sig voldtage, og hun begår dermed en strafbar handling. Er hun slavinde, må hun selvsagt føje sig efter ejerens ønsker, og for en troende muslim er samleje med en slavinde ikke voldtægt.

En muslimsk kvinde har en foresat, eller rettere sagt en ejer – som regel faren eller den ægtemand faren har påtvunget hende. Kvinden er ifølge Muhammed skabt for at glæde manden, og det er manden som bestemmer over seksuallivet. En kone som er rask og ikke menstruerer, kan ikke nægte manden sex; han har ret til at tiltvinge sig samleje når som helst. Det som moderne mennesker ville kalde voldtægt i ægteskabet, er ikke voldtægt ifølge Koranen, muslimernes grundlov.

På mindst to steder fortæller Koranen at en muslim må holde seksualdriften i tømme hvis han vil undgå at brænde op i helvede. Men det betyder bare at han ikke må eftertragte andre mænds kvinder. Han skal holde sig til konen(eller konerne, hvis han har råd til flere) og «det han har råderet over» – et udtryk som vanligvis bliver oversat med «slavinder», det vil sige kvinder som er tatt fra de vantro eller købt på markedet. I virkeligheden betegner det trolig alle kvinder som ingen andre mænd udøver sin råderet over. Med andre ord: Hvis ejeren ikke passer på det han ejer, kan andre bemægtige sig det forladte gods. Kvinder som ikke bliver passet på, er at betragte som ejerløst gods, noget grooming-sagerne i England har demonstreret. En vantro kvinde har ellers ikke ret til muslimers beskyttelse.

Sådan står det i Koranen i begyndelsen af 23. kapitel (frit oversat efter meningen): «Det vil gå de troende godt hvis de er ydmyge i sine bønner, vender sig bort fra tom snak, betaler det rituelle bidrag og holder sit kønsliv i tømme, undtaget når det gælder koner og det de har råderet over, for de troende kan ikke klandres for at tiltvinge sig sex med disse.» Det er altså snak om troende mænds privilegier. De kan frit tage sig for af retterne overfor koner og det (!) de ejer.

Koranen fastsætter heller ingen aldersgrænse for sexslavinder, og som de fleste oplyste mennesker i dag – ikke mindst vore journalister og politikere – bør vide, er sex med børn tilladt i islam og børneægteskaber almindelige. For moderne mennesker er det voldtægt og pædofili, men det lader ikke til at bekymre de mange kvinder som gerne vil have mere islam og flere koranskoler i Norge. De snakker gerne om «sårbare grupper», men det er faktisk netop disse påståede sårbare grupper som undertrykker og mishandler vantro kvinder .

Kvinder skal disciplineres og gøres føjelige

Ejeren forpligter sig på at passe på sine kvinder og disciplinere dem, så at de ikke udvikler en egen vilje. De skal opdrages til at være bly og føjelige. Hvis han mistænker at de pønser på noget han ikke kan lide, skal han snakke dem til rette eller true dem, og om nødvendig slå dem til de føjer sig. Her er det nok med mistanke; de behøver ikke at have gjort noget galt. Læg mærke til at der er snak om et påbud, ikke bare en tilladelse. En kvinde skal tvinges til underkastelse.

Kvinderne har på sin side ingen seksuelle privilegier; de skal piskes med hundrede piskeslag hvis de bliver forelsket og har sex før et voldtægt bliver arrangeret. Mens unge mænd kan gå til sexslavinder og udnytte laverestående kvinder før de bliver gift, har muslimske kvinder ingen sådanne muligheder, og selve tanken om at de skulle kunne styre sit seksualliv selv, er haram for Muhammed-tilhængere. Kvinder skal altid holde deres kønsliv i tømme, og de må ikke vise nogen form for begær efter mænd . De skal dække sig til, så at de ikke hidser mændene op, og de må ikke se mænd i øjnene. Gør de det, er de ikke længer beskyttet. De inviterer til voldtægt.

Erotik er mandens privilegium, og kønslivets glæder er en helt central del i Muhammeds tankeverden, et hovedelement som også karakteriserer livet i «Haven» efter dommedag, når de troende bliver skilt fra de vantro og ført ind i et erotisk paradis med «hurier», kvindeskikkelser som er «rene»: De menstruerer ikke og får ikke børn, og deres eneste opgave er at glæde manden til evig tid.

Et paradis med sanselige nydelser

Paradiset er for mænd . Kvindelige norske konvertitter har meget lidt at se frem til; Muhammed sørgede ikke for mandlige hurier. Det er uklart hvad kvinder har i paradiset at gøre i det hele taget, og en hovedbetingelse for at de muligvis kan slippe ind, er at de har været selvopofrende og lydige og har gjort alt deres ejere har forlangt af dem. Så vidt jeg forstår, er det ikke meningen at ægtefæller skal forenes i det næste liv. Der findes heller ikke børn i det paradis, som bliver beskrevet mange steder i Koranen; man hører ikke barneskrig og barnelatter der. Det eneste man hører, er ordet salâm, som her kan oversættes med «lykksalighed» eller «harmoni». Det er et rent materielt paradis uden åndelige overtoner, med meget god mad og drikke og sanselige nydelser, og menneskene som havner der, synes ikke at have noget fællesskab med det væsen Muhammed bare kalder «guden». Allah er højt hævet over sine slaver, men sørger for at i hvert fald mændene kan leve i materiel velstand når det virkelige liv begynder. Man kan vel undre på om ikke et sådan paradis bliver lidt kedeligt i længden?

«Haven» har udsigt til helvede, så de troende kan sidde der og fryde sig over synet af kristne, jøder og andre kafirer som har afvist Muhammeds lære og derfor må brænde i den evige ild. «De fromme skal visselig være i lyksalighed. På sit leje lader de blikket strejfe, og i deres ansigter ser du lyksalighedens glans. De får udsøgt vin at drikke …» (83,23–25). Underlig nok er helvede adskilt fra paradisets have med noget som kaldes en hijab, som her må betyde en slags mur eller skillevæg. Bag hijaben kan man altså nyde sin skadefryd, siddende med et glas vin i hånden og omgivet af vakre hurier. Skadefryd ser ud til at være en væsentlig del af den paradisiske lykke: «På denne dag ler de troende af de vantro, der de ligger på sofaer og skuer rundt om sig. Har ikke de vantro fået løn som fortjent?» (83,34–36). I kristendommen er skadefryd negativt betonet, men i islam ser den ud til at være en nydelse som opmuntres, og tilfredsstillelsen over at de vantro får sin straf, er blandet med sadisme. Man skal ikke vise de ulykkelige kafirer barmhjertighed: «Ildens folk råber til paradisets folk: ‘Hæld over os lidt vand, eller andet af gudens gaver til jer!’ Men de vil svare: ‘Guden har nægtet kafirene dette…’» (7,48). Sådan opdrager “Truslernes Bog” de troende til at dyrke negative følelser.

Kan Muhammeds ideologi reformeres?

Men har Koranen noget med islam at gøre? Findes der ikke en «moderat» islam som ikke bygger på Koranen og Muhammeds lære? Hvad bygger den påståede moderate version i så fald på? Svært mange af de «muslimer» som kommer til i medierne eller som selv udgiver bøger, giver indtryk af at de fleste muslimer i dag, i hvert fald i Europa, tager afstand fra Koranen (uden at det bliver sagt med rene ord). I så fald har de ikke underkastet sig og bør vel slet ikke kalde sig muslimer. De såkaldte bogstavtro kalder sådanne reformister murtadder, det vil sige mennesker som har vendt ryggen til Muhammed. Det kan virke som om det er murtaddene som føres frem i NRK, for eksempel. Disse er næppe troende muslimer efter Koranens definition, men præsenteres alligevel som «muslimer». Ja, det er ikke usædvanlig at alle som kommer fra islamdominerede lande, også eksmuslimer, bliver kaldt muslimer af journalister, som åbenbart ikke aner noget om Muhammeds tankeverden.

Kan islam overhovedet reformeres? I Koranen advares der stærkt mod at forandre budskabet, for eksempel i 18,26: «Ingen kan lave forandringer i Herrens ord», og i 2,169: «De som skjuler noget af Bogen som Allah har åbenbaret dem … skal få fylde sin bug med ild …». Det er altså ikke tilladt for en muslim at tage afstand fra noget i Koranen, men alligevel ser vi stadig at meget bliver forsøgt bortforklaret, særlig af kvindelige konvertitter i Europa, hvor man endnu har en vis ytringsfrihed.

Politisk korrekte medier skaber et fuldstændig illusorisk billede af islam, som fremstilles positivt som en religion på linje med jødedommen, kristendommen og buddhismen, skønt vi ved at islam ikke anerkender andre religioner og heller ikke respekterer vestlige demokratiske statsmagter, som andre religioner gør. Vore Statsmagter er ifølge islam oprettet i strid med Muhammeds love og skal derfor betragtes som illegitime. Domstolene må i første omgang erstattes af «shariaråd», senere af shariastyrede enheder og efterhånden af et verdensomspændende kalifat. Islamiseringen pågår kontinuerlig, særlig gennem politiske fremstød for at infiltrere medierne og påvirke lovgivningen . Det virkelig absurde er at vestlige stater inviterer islamisterne ind i varmen og yder både økonomisk og politisk støtte til nedbrydningen. Er de kundskabsløse eller slet  og ret og tankeløse? Det er «Europas underlige død»: Europas frivillige underkastelse under Muhammeds ideologi og vor sanseløse tilbagevenden til middelalderen.

Vel, hvis Koranen ikke har noget med islam at gøre, har heller ikke Muhammed noget med islam at gøre, for Muhammed praktiserede Koranens lære, og utallige generationer af muslimer (også IS-tilhængerne!) har haft Muhammed som sit moralske ideal og mener derfor at de er bedre end andre mennesker. De har i samklang med åbningskapitlet udråbt sin stolthed over at de ikke er vantro: «Led os på den rette vej, den vej som følges af dem du viser gavmildhed, ikke den vej som har vakt dit raseri, den vej som følges af dem som er på vildspor.» Den vej som har vagt Allahs raseri, er i første række de vantro kristnes vej, men det bekymrer ikke norske biskopper. Koranen er fra første kapitel et nådesløst angreb på de kristnes vranglære om treenigheden. Hvorfor må Kirken absolut for enhver pris mørklægge det i stedet for tage kampen op og værge sig mod den fremrykkende skare af Muhammed-tilhængere?

Jeg tror ikke islam kan reformeres uden at man ser helt bort fra muslimernes grundlov eller nøjes med at tolke den «symbolsk». Problemet for de reformvenlige muslimer er at mennesker ikke kan «forbedre» islam, fordi det ville være at detronisere både Muhammed og den gud han introducerede. For en sandt troende muslim er dette sandsynligvis en uhyrlig tanke. Allah ved bedst. Mennesket er Allahs slave og kan kun underkaste sig.

Litteratur: Koranen, oversat af Einar Berg, 4,34 (kvinder skal disciplineres); 7,42–49 (skillevejen); 23,6 (voldtægt); 24,2 (piskning); 70,30 (voldtægt).

Bjarte Kaldhol behersker flere “døde” sprog, som assyrisk, og har lært sig klassisk arabisk for at kunne lese Koranen.

Bestil Lars Hedegaards nye bog her!