Lotte Thor Høgsberg, tidligere Thor-Jensen, som 21-årig nyhedsvært i 1992; Foto: Youtube

Sexisme-debatten raser, og som en debattør pointerede på Radio4 i går, så er ‘alle’ kvinder udsat for sexisme i ‘en eller anden grad’. Patriarkatet undertrykte kvinder, og alle mænd er klamme svin… i en eller anden grad. Samme pointe har journalist Lotte Thor Høgsberg (tidligere Thor-Jensen) i en kommentar, hvor hun går i rette med Sørine Gotfredsens afbalancerede indlæg.

Lotte Thor et bedst kendt som tv-journalist, men er også ‘kandidat i minoritetsstudier & diskursanalyse’. Som tidligere forside-model for diverse mandeblade har hun tiltrukket sig en del opmærksomhed, men jeg husker nu bedst hendes 2006-interview om de ’10-12 gange’ hun er stødt på fartbøller i trafikken, der tilfældigvis havde ‘anden etnisk baggrund end dansk’. Herunder BMW-ejeren, der truede hende med tæsk og tilføjede: “Prøv lige at hør her, din luder.” Kommentar fra Berlingske.dk – Sørine Gotfredsen, du er håbløst umoderne (kræver login).

“Sørine Gotfredsen, hvad vil du dog med din kommentar i søndags i Berlingske? Illustrere at du er håbløst umoderne? Beklager, men at hævde, som du gør, og jeg citerer dig, at ‘diskussionen er også kendetegnet ved, at de fleste reelt ikke ved, hvad den egentlig rummer, da den i høj grad næres af medvind og ren stemning,’ er forkert og umoderne. Diskussionen rummer alt det, vi godt ved, desværre er ægte. Tiden er til modige kvinder, og det kræver mod at sige fra over for underlødige bemærkninger og skadende handlinger.

Mod til at ændre adfærd! Du forsøger at skabe en diskussion om mod, men det lykkes ikke. For mod er det, Sofie Linde viste. Hun baner vejen for nye, bedre tider…

Handlinger kan få konsekvenser. Det er vores børns fremtid, vi former nu.“

“Den proportionsforvrængede debat har ikke blot på malplaceret vis genoplivet udenrigsminister Jeppe Kofods 12 år gamle sag om seksuelt samvær med en 15-årig pige. Diskussionen er også kendetegnet ved, at de fleste reelt ikke ved, hvad den egentlig rummer, da den i høj grad næres af medvind og ren stemning. Derfor er det en misforståelse at opfatte Sofie Lindes opførsel som udtryk for mod. Snarere illustrerer den vor tids magtfulde medløberi. En ting er nemlig, at Sofie Lindes ord faldt i et selskab af komikere, skuespillere og mediefolk, der på rygraden ved, hvordan man bliver på den progressive banehalvdel, hvor krænkede kvinder for tiden står højt i hierarkiet. Noget andet er, at Linde stort set ingenting sagde. Vi fik en anekdote fra en julefrokost, som ingen kan kontrollere, og da hun ikke vil sætte navn på den, hun anklager, har Linde primært lært os, hvordan det medieeksponerede individ uden at tage et reelt ansvar for egne ord med stor effekt kan koble sig på dyrkelsen af det såkaldt ’strukturelle problem’.Tanken om dette – altså, at visse magtforhold eksisterer, uden at vi nødvendigvis tænker over det – præger tidens diskussioner om racisme, kønsdiskriminering og minoriteter og giver den enkelte mulighed for omkostningsfrit at skyde efter en slags usynlig fjende. … De gør sig selv til en front af upersonlig bitterhed, der lægger en dyne af splid og offermentalitet hen over landet her, og som naturligvis i urimelig grad mistænkeliggør mandekønnet som sådan.” (Sørine Gotfredsen, Berlingske, 20. september)