Vi lever i mærkelige tider.

En islamkritisk politiker, som Rasmus Paludan fra Stram Kurs, er udråbt som samfundets fjende nummer ét af statsmedierne.

Så sent som i denne uge er Rasmus Paludan igen blevet beskyldt for at misbruge samfundets pengekasse, fordi politiet beskytter hans liv.

I denne uge har al-Qaeda truet Paludan på livet. Tidligere har en muslim forsøgt at knivstikke partilederen under et politisk arrangement. To muslimer er lige nu varetægtsfængslet for attentatet.

Journalisterne går heller ikke af vejen for at bruge Rasmus Paludans nærmeste slægtninge til at miskreditere ham. Selvom de pårørende intet har med politik at gøre.

Det hele handler om at svække Rasmus Paludans politiske ståsted.

Samtidig lader journalisterne magtfulde toppolitikere slippe let – selvom de er gået langt over stregen.

På Københavns Rådhus dirigerer overborgmester Frank Jensen til højre og venstre. Han er tynget af grove sexchikanesager, der får mange metoo-beretninger til at blegne.

Socialdemokraten Frank Jensen stod i 2011 bag seksuel chikane af flere kvindelige ansatte på rådhuset.

En kvindelig medarbejder blev slikket i øret, en anden på halsen, og flere blev omklamret og holdt fast af den sexlystne borgmester. Hvem sagde ‘metoo’?

Overborgmester Frank Jensen slap for videre tiltale.

“Det var en rigtig god julefrokost … Jeg dansede og var glad, og det har så provokeret nogle,” sagde overborgmesteren i Politiken.

I Udenrigsministeriet troner socialdemokraten Jeppe Kofod på magtens tinde.

Også denne socialdemokrat er sluppet nådigt fra en graverende sexsag, der omhandler et samleje med en 15-årig skolepige. En pige, der efter FN’s definition er at betegne som et ‘barn’.

I februar 2008 er en folkeskoleelev i erhvervspraktik hos Socialdemokratiet på Christiansborg. Her møder den unge skoleelev den langt ældre og erfarne udenrigsordfører Jeppe Kofod.

Ved en senere lejlighed beskriver Jeppe Kofod den unge erhvervspraktikant som ‘en sød pige’.

Den 15-årige fortæller stolt sine venner om mødet med den 34-årige folketingspolitiker i magtens korridorer på Slotsholmen.

Få uger senere, 21. marts 2008, støder folkeskoleeleven og Jeppe Kofod på hinanden igen. Det sker under et seminar for politisk interesserede børn og unge, der foregår på Esbjerg Højskole.

Den erfarne Jeppe Kofod forfører den 15-årige folkeskoleelev, mens der bliver indtaget store mængder alkohol.

Socialdemokratiets udenrigsordfører inviterer skolepigen op på sit værelse. Her tager Jeppe Kofod den berusede piges mødom. Kofod bruger ikke kondom under akten. Dagen efter flygter Jeppe Kofod i de tidlige morgentimer, og den unge pige må tage en fortrydelsespille.

“Faktisk fandt man blod på lagenet,” kan man senere læse i medierne.

Socialdemokratiet fortæller, at den unge pige og hendes pårørende er knuste efter sexydmygelserne i højskolesengen.

Der er altså tale om to socialdemokrater med hver deres kontroversielle sexsag, der burde få alle journalistiske alarmlamper til at blinke på redaktionerne.

Alligevel vælger medieeliten at drive en nærmest daglig hetz mod islamkritiske politikere som Rasmus Paludan.

Journalisterne hader danskere, der kritiserer koranen og shariatankegangen i parallelsamfundene. Derimod beskytter mediefolkene gerne sexgale toppolitikere fra rød blok.

Løgnepressen svigter demokratiet.