Onsdag i sidste uge hørte jeg Jens Folmer Jepsens ‘Dagen i dag’ på Radio4, og som altid var gæsten en værdipolitisk hardliner til venstre for midten. Gæsten var professor Mikkel Thorup, der fortalte, at flygtningene i den græske Moria-lejr var som flygtende tyske jøder før 2. Verdenskrig. Noglelunde samtidig kunne man høre dokumentaristen Michael Graversen på TV2 News, hvor han sluttede interviewet af med et opråb til danske politikere, om at tage imod nogle af de her flygtninge. I går talte han til en demonstration på Christiansborg under parolen: ‘Morias børn i sikkerhed’. Dokumentaristen sprang ud som fuldfed flygtningeaktivist. Quelle surprise.

De græske myndigheder har anholdt seks afghanske migranter for branden i Moria-lejren, og på Graversens Facebook-profil er der informationer om endnu en brand i ‘flygtningelejren Vathi på Samos’. Michael Graversen er en dansk Biedermann, omend han dog jf. BT, ikke selv har ‘rum’ eller ‘økonomi’ til at modtage en hjemløs udlænding. Så var der mere stil over Hr. Biedermann. Han sendte i det mindste ikke regningen til andre.

Mikael Jalving kommenterer hos Jyllands-Posten – Migrantmission fuldført i Grækenland.

“Tirsdag anholdt græsk politi de formodede gerningsmænd bag branden i den berygtede Moria-lejr på øen Lesbos. Og nej, det er ikke skumle nynazister, men migranter fra selvsamme lejr. Som det tidligere har været fremme, blev branden påsat kort efter, at lejren havde taget forholdsregler mod corona, et skridt, en mængde af lejrens migranter blev vrede over. Det var ikke derfor, de var kommet til Europa. Derfor satte de ild til lortet.

Missionen ser nu ud til at lykkes. Tyskland med Frau Merkel i spidsen har netop bebudet, at de tyske biedermeyere lover i første omgang at tage imod godt 1.500 migranter fra Lesbos, heriblandt 150 uledsagede børn. Flere vil følge i deres fodspor.

Med biedermeyerne hentyder jeg naturligvis til den tysktalende dramatiker Max Frisch’ teaterstykke fra 1958 med titlen Biedermeyer og brandstifterne.

… Hvis det bare er en rask, lille ildebrand, der skal til for, at Europas humanister, herunder FN, EU, Læger uden Grænser m.m., åbner dørene for endnu flere migranter og klaner fra Nordafrika og Mellemøsten, så vil der med garanti blive påsat flere brande. Hvorfor? Fordi det virker.“

Biedermann og Brandstifterne (Max Frisch, 1958)

“Forestillingen starter med, at en hjemløs ringer på døren hos hr. Biedermann og beder om ly for regnen. Biedermann er humanist og tror på det gode i alle mennesker, og selvom Biedermann i starten ikke er meget for, at byde den hjemløse hr. Schmitz så meget som over dørtærsklen, går der ikke længe, før hr. Schmitz er bosiddende på Biedermanns loft. Ej heller går der særligt længe, før loftrummet er fyldt op med benzin-tønder, twist og to andre hjemløse.

Selvom Biedermann og hans kone begge er meget utrygge ved situationen, og selvom tegnene på at de hjemløse virkeligt er brandstiftere er soleklare, er frygten for at tage konfrontationen og måske fremstå usympatisk, påståelig og fordomsfuld langt stærkere. …

Biedermann og brandstifterne er en forestilling, som handler om det gode og det onde i mennesket. Biedermann ser sig selv som et godt, retskaffent menneske, men som en anden hykler lukker han øjnene for de problemer som opstår omkring ham. På den måde bliver han medskyldig i den udvikling, som opstår i samfundet.“ (Anmeldelse af Biedermann og Brandstifterne, Aarhus Teater, 2018)